Dansk

Sprogbøffer

21. oktober 2011 af hejsacom - Niveau: 8. klasse

Hej!

Jeg har to sprogbøffer som jeg ikke kan finde fejlen i! 

Håber at i kan hjælpe mig:

 

1. Jeg er blevet bekræftet i det, jeg ikke i min vildeste fantasi havde forstillet mig. (politiker i tv)

2. Oprindeligt er hun datter af en ingeniør. (avis)


Brugbart svar (1)

Svar #1
21. oktober 2011 af mathon

1. Jeg er blevet bekendt med en kendsgerning, som jeg ikke i min vildeste fantasi havde
     forestillet mig muligheden af.

2. Hun er datter af en ingeniør.


Brugbart svar (0)

Svar #2
22. oktober 2011 af Stygotius

mathons rettelser er desværre ikke relevante.

Fejlen i 1. er at ordet "forstillet" skal være "forestillet". At 'forestille sig og at for'stille sig betyder ikke det samme.

Der er ingen fejl i 2.


Brugbart svar (0)

Svar #3
22. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

Fejlen i #2 er nok den, at man ved at bruge det overflødige "oprindeligt" antyder, at hun ikke længere er datter af en ingeniør.

Jeg er også bange for, at der er tale om en tastefejl i #0, idet sprogbøffen retteligt burde være skrevet

1. Jeg er blevet bekræftet i det, jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig. (politiker i tv)

og derved kommer mathons forklaring tilbage som relevant.


Brugbart svar (0)

Svar #4
22. oktober 2011 af Stygotius

Den sætning som Andersen11 har skrevet som nr.1 er upåklageligt dansk og ville ikke have indeholdt nogen sprogbøffer.

mathons ændringsforslag til 1. retter ingen sprogfejl bortset fra "forstillet" og er herudover ikke bedre end den oprindelige sætning.

"det " og  "en kendsgerning " kan uden videre byttes ud med hinanden.

Hvis der havde været tale om en "tastefejl" i nr.1, havde der ingen sprogbøf været.

 

Brugen  af "oprindelig" kan måske være en logisk fejl (sammenhængen må afgøre det) , men ingen sprogfejl.


Brugbart svar (0)

Svar #5
22. oktober 2011 af Andersen11 (Slettet)

#4

Det er jo netop pointen i disse sprogbøffer, at sætningerne er grammatisk korrekte; men at det er logikken i sætningen, det er galt med.


Brugbart svar (0)

Svar #6
22. oktober 2011 af Stygotius

En (rigtig DR-)sprogbøf er vel snarere en som i "Grunden til at hun ikke gik en tur var fordi det var meget  koldt"


Brugbart svar (0)

Svar #7
22. oktober 2011 af Stygotius

Den oprindelig sætning nr.2 kunne være helt i orden som f.eks. i: "Oprindelig var hun datter af en ingeniør, men

som 5 årig blev hun adopteret af en kinesisk lejemorder fra Shanghais opiumskvarter.


Brugbart svar (0)

Svar #8
23. oktober 2011 af mathon

 

                ...hvordan kan man blive bekræftet i noget, man end ikke har forestillet sig?


Brugbart svar (0)

Svar #9
23. oktober 2011 af Stygotius

God pointe, mathon !!

I går sagde radioavisen om en som var blevet dræbt ved et styrt på Kullen:

"Politiet  har  kontaktet den pårørendes familie", men       .....det er jo bare DR-sprog som vi kender det.


Skriv et svar til: Sprogbøffer

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.