Sildig Opvaagen af Blicher

Jeg har siddet og skrevet en litterær artikel om Sildig Opvaagen af Sten Steensen Blicher, og så kunne det være virkelig rart, hvis der var nogle af jer herinde, der kunne have lyst til at kigge den igennem og komme med ris og ros. Jeg har meget brug for nogle andre holdninger :D

Sten Steensen Blichers novelle ”Sildig Opvaagen” er en novelle fra 1828. Novellen foregår i byen R, hvor jeg-fortælleren kommer til som ganske ung. Her møder han for første gang Doctor L og hans dengang forlovede, Elise. Et par år senere kommer Kaptajn H og hans kone til byen, og de tre familier kalder sig selv for Triangelen. De lever side om side i tyve år, indtil Doctor L begår selvmord og kaptajnen dør af sygdom.
Personkarakteristik
Novellen drejer sig om seks personer. Jeg-fortælleren, der som ganske ung kommer til byen R, hvor han håber at kunne finde en plads som præst. Jeg-fortællerens kone Henriette, som han har kendt siden sine unge dage. Doctor L, som jeg-fortælleren for første gang møder til et bal sammen med Frue L (Elise), der dengang blev beskrevet som Jomfrue W og hemmeligt forlovet med Doctor L. Major H og hans kone Charlotte, der kommer til byen et par år efter, jeg-fortælleren har slået sig ned.
Præsten kommer til byen R som teologisk kandidat. Et par år senere bliver han præst for sit eget sogn, og han ægter Henriette, som han har været forlovet med siden sine tidligere studenter dage. Man får indtryk af at præsten er en rar og moden mand, der holder af sin kone og sine børn. Han mener, at de tre par burde have været giftet sig helt anderledes. Om sig selv siger han på side 161, linje 368 i Litteraturens huse: ”Mit jevne Humør, min naturlige Sathed, som ved min Stands Værdighed fik end fastere Holdning…” og her mener han, at han selv burde have giftet sig med Frue L, hvis muntre, åbne og kække humør ville passe bedre til ham end hans egen hustru, hvis bløde, stille og ydmyge natur ville have passet bedre til Major H. Præsten fungerer som fortæller og observator i novellen. Præstens kone, Henriette, beskriver han på side 161, linje 351 som stille, venlig og bly. Hun har ingen væsentlig rolle i novellen, så der står ikke meget om hende. Præsten er et par år senere vidne til kaptajn H og Elises kys, da han ved et maskebal havde lagt sig i et værelse på grund af hovedpine, og de lidt efter kommer ind i samme værelse. Han vælger ikke at sige noget om hændelsen, men dette gøre bare hele hændelsen værre. Han føler, det er hans pligt at tie omkring denne hændelse.
Doctor L og præsten møder hinanden for første gang til et bal. Doctor L havde kort før deres første møde slået sig ned i byen som praktiserende læge. Allerede til ballet er Doctor L hemmelig forlovet Jomfrue W, som præsten også møder der. På side 161, linje 372 beskrives Doctor L som en munter, åben, rask og kæk ægtefælle. Han er lykkeligt gift på nær i den sidste uge af sit ægteskab, men dog er han tydeligvis helt uvidende om sin hustrus utroskab med kaptajn H. Han er blevet tildelt en rolle i novellen, hvor han opfattes som en uskyldig og godmodig mand, men dog meget blind overfor sin hustrus privatliv. Hele hans verden bryder sammen i den sidste uge af hans liv, før han begår selvmord. Han kan ikke leve med den viden, at hans hustru har haft en affære i over tyve år, og at halvdelen af hans børn muligvis ikke var hans egne børn. Ved første møde er Elise en skønjomfru, som præsten på side 158, linje 77 beskriver som: ”.. den bedste Danserinde, som tillige ustridigt var den smukkeste.”. Præsten ligger allerede fra begyndelsen mærke til hendes frie væsen, der ikke virker som om, at hun har det mindste i mod at flirte med alle omkring, om hun så er gift eller forlovet. Hvilket hun i princippet ikke kunne tillade sig med sin position som hemmeligt forlovet med Doctor L. Allerede her begynder vi at få et vis indblik i Elise som person.
Kaptajnen flytter efter et par års forløb til byen sammen med sin hustru Charlotte. Han flytter til byen på grund af hans stilling i militæret. Kaptajn H beskrives på side 161, linje 320 som en elskværdig og dannet officer. Han bliver hurtigt forfremmet, først til kaptajn og senere til major. På side 162, fra linje 393 til linje 400 får vi af vide, at han er elsket af hans underordnede, der ser ham som en modig, retskaffen og ædel mand, der aldrig hælder til vold. Ved maskeballet kommer han ved en fejltagelse til at kysse Frue L, der er klædt ud som tyrkinde ligesom sin egen hustru, men alligevel fortsætter de en affære i over tyve år. Da kaptajnen mange år senere bliver syg og taler i febervildelse, afslører han sin affære med Frue L og udtrykker kraftigt, at han ikke vil have mere med hende at gøre. Kaptajnens konen Charlotte er ikke væsentlig for novellens historie, og der står ikke meget om hende, men på side 161, linje 356 beskriver præsten hende som: ”.. lystig, fuld af Spøg og Indfald, og førte derfor stedse Ordet.”. Det går langsomt op for Charlotte, at hendes mand har haft en affære med Doctor L’s hustru gennem tyve år, og som man kan forvente bliver hun meget ked af det og meget såret, men hun er ikke vred på sin mand. Hun tillader sig selv at lægge skylden for hele affæren på Doctor L’s hustru.
Komposition
”Sildig Opvaagen” af Sten Steensen Blicher er en novelle. Hele novellen er skrevet i datid, på nær dialogerne, der bliver skrevet i nutid. Selve fortællingen handler om en hændelse, der har berørt jeg-fortælleren dybt, og fortællingen starter og slutter ved Doctor L’s selvmord. Mellem start og slut foretager jeg-fortælleren et flashback, eller et tilbageblik, der så kommer til at gå kronologisk fremad indtil Doctor L’s selvmord. Hele fortællingen foregår som et flashback, men det sker nogle gange at jeg-fortælleren lige kort vender tilbage til nutiden for at gruble over noget, som han lige har beskrevet, hvorefter han hurtigt vender tilbage til den oprindelige historie. Sproget i novellen er interessant, fordi jeg-fortællerens mange tanker kommer til udtryk her igennem. Fordi jeg-fortælleren er præst forholder han sig meget ydmygt til de mærkværdigheder og tragedier, der foregår omkring ham. Sten Steensen Blicher benytter i novellen en jeg-fortæller, hvilket kan være både godt og skidt. Det er godt, fordi historien vil virke mere levende gennem én fortæller, og som læser kommer man til at føle, at man er med i historien. Det er skidt, fordi man som læser kun oplever handlingen gennem en person, og så kan man være meget tilbøjelig til at vælge side, hvor i mod, hvis handlingen var blevet fortalt af en alvidende fortæller, ville man have flere forskellige synspunkter og flere muligheder for at vælge side.
Et af hovedtemaerne i denne novelle er kærlighed, eller nærmere; at kærlighed gør blind. Doctor L’s kærlighed til sin hustru har tydeligvis gjort ham blind overfor hendes privatliv, og da han så endelig fik ”synet” tilbage, var det for sent. Heraf kommer titlen ”Sildig Opvaagnen”, der betyder sen opvågnen. Man kan også vælge at fortolke det som om, at det er præsten, der vågner for sent ved at han ikke sagde noget om den hændelse, som han var vidne til tyve år før Doctor L’s selvmord. Hvis præsten havde sagt noget tidligere, havde slutningen måske ikke været nær så voldsom, selvom der med garanti stadig havde været en eller anden form for splittelse, men det er ikke sikkert, at novellens slutning var endt i to dødsfald så kort tid efter hinanden. Præsten kunne have forhindret, at Doctor L begik selvmord.

Please, kom gerne med kommentarer....