FREMLÆGGELSE IMORGEN... Hjælp!

Jeg har lavet en form for anaylyse, men jeg er ikke færdig.

ANALYSE ER FOR NEDEN.

Hjælp med at fordybe og gøre bedre... og hvornår syntes i at kortfilmen skal sættes ind i denne her novelle?

HVIS DU KIGGER PÅ KORTFILMEN, FÅR DU CIRKA ET INDBLIK OVER, HVAD NOVELLEN HANDLER OM...

KORTFILM: http://www.filmstriben.dk/skole/film/details.aspx?id=2587564807

HJÆLP, ER DESPERAT :)

Nåede de færgen?
Nævn titlens navn. Novelle og hvem der har skrevet den. Årstal 1948

Resume: Teksten handler om et par, som hedder Sophus Hansen og Elvira. Men de vil hellere kaldes for Sophus og Vira. De skal nå en færge til Nyborg. De kører på en motorcykel gennem en svingende og farefuld landevej. Sophus overhaler alle bilisterne, og jo længere han kører, desto mere stiger farten. På et stop tanker han sin bil, før han sætter fuld fart på. Da Sophus kører længere ud gennem landevejen, ser han en bil, som kører i samme tempo, men som prøver at overhale ham. Sophus prøver at overhale bilen, som han har gjort ved alle andre biler og andre former for transport, men bilisten tillader ikke at Sophus overhaler ham. Billisten smiler overlegent, og tvinger Sophus ud af motorvejen, hvorefter Sophus styrter i en grøft, mister grebet og styrter sammen. Døden har lokket ham i en fælde. Sophus og Vira når færgen, men ikke den færge, de havde forventet. Symbolsk set, sejler færgemanden fra den græske mytologi, Karon, Sophus og Vira med til dødsriget Hades.

Budskab: Hast værk er lastværk. Det er fordi, at i teksten, der haster Sophus med at nå færgen, og han tænker ikke over konsekvenserne, angående trafikken. Hvis han havde sat farten ned, kunne han nok nå at komme på færgen. Det hænger også sammen med vores hverdag, fordi vi virker så stressede og har så travlt med alting. Derfor mener, Johannes V. Jensen, at man skal tage tingene med ro og nyde sine omgivelser.

Billedsprog: I hans tekst bruger han meget billedsprog.
Side 18: Vejen var fri, bred nok og banet, han gav mere gas og følte nu, at maskinen gik det, den kunne tåle på landevejen. Den slangede ejendommeligt under ham, som om det umådelige motorpres føltes planlagt igennem den, selv lange ujævnheder i vejen slog mod hjulene som hammerslag.
Side 19: Det var bogstaveligt som om baghjulene udskød grus, luften var en flyvende masse af fint bidende støv, der piskede i ansigtet, som om man kom i mod det med en orkans hastighed, det var som at køre i en strøm udskudt af en kanon.
Side 20: Og Karon lo, haa, haa, haa, saa det svarede igen ovre fra den anden bred af floden, et brøl af genlyd, som når isbjerge kalver (går i stykke) i en fjord.

Beskrivende:
Side 16: Det var en ganske tidlig sommermorgen, til at begynde med lidt tåge og kort synsfelt, så der skulle passes på. Fyn lå badet i dug, med skimlede/mugne haver og hegn, vejen let dugeslaaet, men ikke nok til at binde støvet. Hist og her, var der kørt frisk sand på, svigefuldt.
Side 19: Det var imidlertid bleven en høj dejlig sommermorgen. Fyn blottede sine grønne yndigheder, blomsterne gyngede i grøfterne, og luften var fuld af hvide sommerfugle, så mange at det lignede et helt snevejr, foran på Viras støvfrakke satte de sig fast.

Personerne:
Sophus: Han er et konkurrence menneske. Især når han kører ude på motorvejen. Han er utålmodig, og sætter sig i højere position end andre mennesker, altså over jeg (Han spørge manden på skibet, om hvornår, færgen kommer, og så siger den anden mand, at han ikke kan nå det, men han synes selv, at han har styr på alt.

Vira: Hun virker lykkelig blind. Hun kan ikke se, at det vil gå galt. Hun beder ham ikke tage det med ro, hun gør det, som Sophus vil. Hun havde støvfrakke på og en sød lille læderhjelm.

Jeg kan relatere teksten til:
Færgemanden af Johnny Madsen – læse et stykke tekst op fra hans sang.
Drengen der gik baglæns – Mistede sin bror, ved at faderen kørte galt med motorcykel, men han overlevede. Han bearbejder sine smerter ved at slå sig selv på brystet 3 gange.