Essay om racisme

Har aldrig skrevet et essay før er det her en rigtig start?

De fremmede
Racisme er ikke noget jeg går og tænker på til dagligdags, inde i min lille lykkelig boble er alle da velkommen, eller er de? Racisme er ikke rigtig noget man høre om så tit, i hvert fald er folk ikke så åbne omkring det, det er hip i dag at være åben for nye kulturer, så fremmedhad må eksistere i det undertrykte, for de flestes vedkommende. Men hvornår er man egentlig racist? Kan man sige det er racistisk af os Danskere takker nej til Euroen? eller også bare de små ting, så som at trække tasken lidt længere ind når en der ser anderledes ud end os 'hvide', blå øjet, søde smilende danskere går forbi? Der ingen tvivl at mennesket altid vil være bange for det ukendte, men så frem jeg ser det er de forskellige racer nu ikke så ukendt længere.

Gunnar beskriver sin barndom, i teksten 'Dengang jeg var barn', som bombarderet med fordomme og frygt for det ukendte.  Han vidste ikke rigtig hvorfor han skulle være bange for  de 'gule, sorte og røde' men bange var han.  Dengang havde man  lidt til næsten ingen medier, de kunne ikke bare trykke på en knap og sætte sig til at se en film om sort bande kriminalitet. Min generation, og vel nok også dem før os er vokset op med gardinerne åbne. Hele verden har været åben for os og vi hilser pænt, om det så er en gul eller sort person vi nu møder.