Dansk

Digt,Hjælp!!

24. november 2011 af Lillozz (Slettet)

Er der nogen, der vil hjælpe mig med at fortolke digtet ?

1) Vi er Nævernes Ungdom Af Navn og af Gavn,

og Vort Virke skal præge vor Tid.

Der skal afkastes Aag, der skal afhjælpes Savn,

der skal ryddes og bygges med Flid.

 

2) Vi er født i de Stuer, hvor Savnene bor,

de stod alt om vor Vugge paa Rad,

de fik tæmmet vor Far, de fik mærket vor Mor,

de skal Sulet til Søskendes Mad.

 

3) Vi var børn under snævre og strængede Kaar

og fik Gydernes tyngede Præg.

Og den Skæbnehaands-Kno, den er knoglet og haard,

som slaar Varsel paa Smaamandens væg.

 

4) Blev vor Barndom forsømt, løb vor Opvækst i Strand

som en aandsgold og lysfattig Tid,

satte den dog sit Præg paa den vordende Mand

i en bitter Erfaringens Vid.

 

5) Vi vor Ungdom dik strænget bag Ruder og Tag

i Fabrikkers og Værksteders Stank,

og vi saa kun, som frie, den signede Dag,

medens Solen stod op eller sank.

 

6) Og vi skabte Værider, men Dagene randt,

og blev mærket i Arbejdets Aar,

men de Palmer, vi fik, og de Lavrbær, vi vandt,

var kun Spaanernes Drys i vort Haar.

 

7) Vi saa Mennesker segne bag Remme og Staal

i en haabløs, fortærende Færd,

men et Fremtidens Land saa vi stige som Maal,

naar vi vejed vor Arbejdes Værd.

 

8) Det gav Tankerne Form og fik Hadet i Brand

mod den Brødets nødtørftige Strid,

og vi lærte: i mer end enkelt Forstand

skal der ryddes og bygges med Flid.

 

9) Hvor vi vender vort Blik, er der Brug for vor Haand,

er der Krav til vor Evne og Kraft,

og af Nævernes Værk fror den herskende aand,

naar de blot sidder rigtig paa Skaft.

 

10) Vi er Nævernes Ungdom og Viljens Armé

mod en Tidsaand, der gløder af Rov.

Snillets Frugter skal gro, Fredens Undre skal ske,

naar vor Vilje er Nævernes lov.

 


Brugbart svar (0)

Svar #1
24. november 2011 af Pettson

Du oplyser ikke forfatter, titel og udgivelsesår ... Er det mon:

Frederik Andersen: Vi er Nævernes Ungdom (1924)?

Udgivet bl.a. i Arbejdermelodibogen. - 1961. - S. 320


Brugbart svar (0)

Svar #2
24. november 2011 af PSfysik (Slettet)

Som jeg lige hurtigt kan se, så handler digtet om "at gøre noget!"

Altså, i strofe to fortælller personen om at "Savnene" har taget bådehans mor, far og søskende, og de derfor længes tilbage, i stedet for at se fremad.

"Naar vor vlje er Nævernes Lov" ser jeg som, at personen/personerne gør noget, og er fremtidens ungdom. De vil have nyt, og kæmpe mod at det hele går i tomgang ved blot at se tilbage. Og kæmpe for at holde det hele i gang, frem for at det går i stå.

Jeg er ikke den stærkeste til at analysere digte, men det kunne da sagtens være handlingsforløbet :)


Svar #3
24. november 2011 af Lillozz (Slettet)

#1 ja, det er det. Kan du hjælpe mig, har prøvet at søge på forfatter og titlen, men der kommer ikke noget frem.


Brugbart svar (0)

Svar #4
24. november 2011 af Pettson

Hvor har du søgt?

Hvis du går på biblioteket, er materialerne om dansk litteraturhistorie opstillet i gruppe 81.6. Prøv at slå op på forfatterens navn - læs om perioden - læs om genren (arbejderlitteratur) ...

Kig også i gruppe 80.3 efter litteraturleksika - er forfatteren omtalt? Hvis ja: hvorfor? Hvis nej: hvorfor ikke?

Du kan evt. bestille (via bibliotek.dk eller på biblioteket) denne bog:

Fogstrup, Nete With
Poeten Frederik Andersen : Prederik : 1890-1974
BOG: Fredericia, Lokalhistorisk Arkiv, Fredericia, 1991. - 87 sider, illustreret
ISBN: 87-89347-02-1
Opstilling i folkebiblioteker: 99.4 Andersen, Frederik, f. 1890
Emne: Andersen, Frederik, f. 1890 ; 1900-1999 ; dansk litteratur ; litteratur ; danske forfattere ; forfattere
Form: biografier
Om arbejderdigteren Frederik Andersens (1890-1974) liv og digtning i og for arbejderbevægelsen, Socialdemokratiet, afholdssagen og byen Fredericia
Kilder og litteratur: side 83-86

At fortolke den konkrete sang er jeg ikke kvalificeret til. Held og lykke med din fortolkning.


Svar #5
25. november 2011 af Lillozz (Slettet)

Tak for hjælpen


Skriv et svar til: Digt,Hjælp!!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.