Er men en bisærtningesindleder?

Nej, det er ikke en bisætningsindleder. 

Okay, tak skal du have! (:

Denne oversigt er ikke kun omkring hoved- og/eller bisætninger, men derimod tysk grammatik i al almindelighed:

http://www2000185.thinkquest.dk/html/grammatik/grammatik.pdf
 

Jo, man må desværre slå fast at "men" er en såkaldt sideordnende konjunktion (bindeord) og ofte fungerer som bisætningsindleder.

Derfor er det også  forvrøvlet at begynde en  hovedsætning efter punktum med "Men"

Konjunktioners opgave er at forbinde ord eller sætninger. Når man lige har skåret en sætning af med et punktum, er der jo ikke noget at forbinde.

Man har altid komma foran "men".

Som Stygotius rigtigt påpeger i #4, fungerer den ofte som en bisætningsindleder. 
Imidlertid indleder den ikke pr. automatik en bisætning. 

Det gør den altid undtagen når den sætter et udtryk i modsætning til et tidligere som i "Hun var ikke dum, men derimod meget klog"

Ordet  "men" udtrykker   -i godt sprog-  altid en kontrast  .

Nogle sproglige tumber går rundt og siger "-både................men også". Det er blot chimpansesprog.

Man kan udmærket sige at  "men" altid indleder en sætning.

Når den tilsyneladende ikke gør det, er det fordi der tale om en såkaldt  ellipse, dvs. en afkortet sætning.   Eks.

"Hun er dyr, men (hun er) dejlig."

"Jeg kommer ikke i dag, men (jeg kommer) i morgen.

#6

Det er interessant, at du nævner godt sprog, når du tilsyneladende anvender et overflødigt ord i din sætning - måske snarere en gentagelse:

"Hun var ikke dum, men derimod meget klog". 

Du siger selv, at "men" altid udtrykker en kontrast. Derfor er det da overflødigt at skrive "derimod", når du allerede har skrevet "men"?



#7

Derudover har jeg ikke påstået, at "men" ikke indleder en sætning. Ordet er bare en konjunktion, der ikke indleder en bisætning. Læs #5 igen.

"Men det skete i de dage, at der udgik en befaling fra kejser Augustus ..."

# 6,

ooops, ja du har da en pointe der. Der er virkelig tale om en oveflødig gentagelse.

# 9,

Ja, sproget har da ændret sig en del siden det blev skrevet. Vi siger nok heller ikke mere "Og han svarede og sagde.......".

Dansk er trods alt ikke græsk.

Og så er der jo Halfdan Rasmussens digtsamling hvor hvert digt begynder med "Og det  var det....."

Talesproget har jo lov til en del mere end skriftsproget har.

Tak for hjælpen! (: