mega taknemlige hvis i hjalp!!(DIGT)

Hej mennesker! Jeg har fundet det her digt som jeg skal op i i eksamen, jeg forstår det desværre bare ikke så meget, og da jeg er sikker på der gemmer sig nogle symboler og fede virkemidler jeg bare er helt blind på ;( 

Jeg kan ærligtalt ikke forstå det og er HELT LOST. Ved i hvad det handler om? bare skriv alt i kan få øje på i teksten!! Det ville betyde rigtig meget :) 

her er digtet - det er J.P Jacobsen (og skrevet under det moderne gennembrud)

Nu aabner hun vist sit Vindve,
Nu Natten mørk falder paa,
Og Maanen straaler fra Himlen
Med alle de Stjerner smaa.

Dem sender hun milde Blikke,
De blinke til mig igjen,
Saadan gjennem Rummet vide
Faar Hilsen jeg fra min Ven.

En Regn af Straaler nedsender
Sølvmaanen fra Himmelbo
Og danner henover Havet
Af dem en funklende Bro.

Nu ganger hun ud paa Broen -
I Tanken, og jeg som hun,
Snart ville vi mødes derude -
I Tanken, ak! er det kun.

Hun kommer — med Ild i Øje,
Med Smil om sin Purpurmund,
Dens glødende Buer kysse
Jeg skal om en føje Stund.

Jeg aner den milde Aande,
Jeg venter det søde Kys,
Jeg strækker min Arm at favne,
Hvad jeg kun skuede nys. -

Ak, Armen favner kun Luften,
Og Kysset som Suk mig flyr,
Natvinden isner min Pande,
Mens Maanen svinder bag Sky'r.

Håber virkelig i kan hjælpe mig! 

Kh Ditte