Metafor, besjæling eller personificering??

En besjæling er når et dyr eller en genstand gør noget menneskeligt. F.eks. Hunden græder.

En personificering er når noget abstrakt (f,eks) følelser eller vind gør noget menneskeligt. Det kunne være: Vinden hylede

 

Jeg ved ikke helt hvordan man skal forklare en metafor, men et eksempel: Han var skudt i hende (altså i overført betydning. Han var forelsket i hende)

Et metafor er et billedsprog. Som f.eks. Hjertet er tungt af lykke.

Metafor: Hun er en rose. Altså hun er smuk.

Personificering: Krigens onde ansigt. Det er noget abstrakt, noget man ikke kan røre ved som bliver personificeret.

Besjælling: Når man giver menneskeligt liv til konkrete ting. Grantræet sukker f.eks.

Metafor, eller trope, er en indirekte sammenligning: man kan sætte et form for lighedstegn mellem det beskrevne og det egentlige. Eks.: havets hingst (som er en trope), er tidlig måde at skrive skib - hvad gør et skib...? vipper (går op og ned) på grund af bølger som det også går op og ned når man rider på en hest. Giver det mening?

Hvad angår besjæling og personificering så har jeg ikke meget andet end hvad der er svaret ovenfor

Måske skulle man være lidt mere præcis i sine definitioner.

En metafor er et udtryk som er taget fra en bestemt sammenhæng, en bestemt verden, og brugt om noget i an anden verden.

Når man siger f.eks. "Han var slået helt ud af skilsmissen", bruger man et udtryk fra boksningens verden om et  fænomen i psykologiens verden.

Når man taler om et bords ben, anvender man et begreb fra den menneskelige anatomi om et møbel.

Besjæling og personifikation kommer hinanden ret nær.

Besjæling består i at lade, navnlig planter eller  dyr, optræde med egenskaber eller evner eller følelser som et menneske. Når man skriver  "Nu titte til hinanden de muntre fugle små" eller taler om "den stolte løve" eller "den listige slange", er der tale om besjæling.

Personifikation består i at give et begreb eller en egenskab en menneskelig skikkelse eller udtrykke sig som et menneske. At tale om "nattens mørke stemme" eller skrive  "Nu er dagen fuld af sang" eller "terrorens grusomme hærgen" er eksempler på personifikation.

NB. "Min elskede er en rose" er en metafor

      "Min elskede er som en rose" er en simile (sammenligning) 

P.S. "havets hingst" er egentligt en kenning

Det er rigtigt det du siger, at "havets hingst" egentligt er en kenning, men mig bekendt er troper og kenninger to ord for det samme.
En metafor, eller for at holde os til begreberne, trope, er ikke at overfører begreber fra en verden til en anden, men i stedet at det man siger tillægges en mening der lægger ud over den bogstavelige eller konventionelle betydning. Derfor synes jeg ikke at din definition er præcis nok, for hvordan vil du med den forklare klicheen: "hun har et hjerte af sten"? Hvis du har læst Tom Kristensen, skriver han også på et tidspunkt: "det blomstrende slagsmål" hvilket i digtet beskriver to personer der banker hinanden med billiardkøller så blodet står som "blomster". Ifølge din fofklaring låner han her begreber fra det botaniske felt og lader det betegne et slagsmål, vvilket også er rigtigt, men det forklarer, synes jeg ikke, helt hvordan at metaforen er opstået. Du viste det lidt: en metafor besgår mange gange i stilistisk at undlade det der gør det til en regulær sammenligning, nemlig 'der' og 'som'.
Du har ret i det du siger i henhold til dit eksempel, men når du selv siger at vi måske skulle holde tungen lige i munden, altså med andre ord koncentere os (dødt billedsprog), så er du ikke skarp nok i mælet.
Desuden skal det til sidst noteres, at alle metaforer er troper eller kenninger om man vil, men ikke alle troper er metaforer.

Vil have lov at forklarer med det samme, hvis nogle skulle undre sig: jeg går meget op i stavefejl (der kan forekomme en 'smutter' engang i mellem), men holder mig til det faktum, at der ikke findes kommaregler, men retningslinjer... Til dem i gymnasiet: pas på med dette, mange mener stadig der er regler og kommasætning og mener også at kommaet skal sættes "grammatisk" (hvilket også er en gigantisk brøler) så lad venligst være med at angribe mine sikkert forekommende komma'fejl':-)

Du skulle nok lære at skrive og stave dansk selv om du skriver at du "går meget op i stavefejl". Det kan man jo gøre på flere måder -også når man selv laver bunkevis af dem  -og andet sprogkaos-   som her nedenunder.

En trope  (græsk = en vending) kan være en metafor eller en af flere andre sproglige vendinger.

Det er et udtryk fra retorikken.

..................................................................

 trope, er ikke at overfører begreber

vvilket også er rigtigt

det forklarer, synes jeg ikke, helt hvordan at metaforen er opstået.

undlade det der gør det til en regulær sammenligning, nemlig 'der' og 'som'.  

Ha, nej du blander to forskellige som'er sammen. Der er ikke tale om det relative pronomen "som", men om konjunktionen "som".  

Vil have lov at forklarer 

hvis nogle skulle undre sig

engang i mellem

Du har ret i det du siger i henhold til dit eksempel

alle metaforer er troper eller kenninger  Det er snik-snak.

.....................................................................................................

troper og kenninger er ikke blot to ord for det samme. "kenning" bruges kun om ældre norrøn eller oldengelsk digtning.

-At en metafor blot er at tilægge et udtryk en mening ud over den bogstavelige er simpelthen blot nonsens.

Min definition er både præcis, brugbar og rigtig.

-Der er valgfrihed mellem at bruge grammatisk kommasætning og undlade dens vigtigste træk, startkommaet.

-Selvfølgelig findes der regler for kommasætning, og de er fastsat af Dansk Sprognævn ud fra dets lovhjemmel.

Alle offentlige institutioner, statslige og  kommunale,  -herunder undervisningssteder-  er forpligtet til at følge de retskrivningsregler der er fastsat af Dansk Sprognævn.

En fejl, som jeg ikke har kunnet finde i nogen kilde, indrømmer jeg, er det at "alle metaforer"... Den kan jeg ikke finde belæg for, undskyld.

At din definition er "præcis, brugbar og rigtig" er jeg uenig i, hvilket jeg også har givet udtryk for. Den er præcis i henseende til at forklarer hvordan en metafor opstår, men ikke hvordan den skal forstås, hvilket også begrænser dens brugbarhed. Rigtigheden af den sætter jeg ikke som sådan spørgsmålstegn ved, men spørger ind til hvorfra du har den. Min definition kommer fra bogen Litteratur - Introduktion til teori og analyse, hvilket er en officiel universitetsbog (kapitlet er tilfældigvis skrevet af min egen professor Peter Stein Larsen (prøv at søge på Google, hvis du er i tvivl)).

Hvad angår komma, så ja, så har Dansk Sprognævn forsøgt at lave 'kommaregler', men igen er det blot ledetråde til hvordan komma skal sættes. At snakke om grammatisk komma er noget rod, hvor man skal holde tungen lige i munden: man kan sætte komma efter grammatiske regler, men kommaet som tegn hører til pragmatikken, hvilket ikke har noget med grammatikken at gøre - søg selv efter "komma" i Grammatiske grundbegreber - Sætningen, ordet, sproget af Susanne Annikki Kristensen - du vil ikke finde reglerne deri.

Jeg beklager, men du har endog meget svært ved

1) at udtrykke dig blot nogenlunde forståeligt.

2) at give et  svar der er relevant, dvs. ikke handler om noget uvedkommende..

3) at stave dansk.

4)  Din snak om metaforer er forvrøvlet. Meetafor < græsk: meta = væk, hen, bort  -  for af 'fero'  = bære, bringe. Udtrykket "Ungerne er lige fløjet fra reden" bruger et udtryk fra fuglenes verden og bruger det på et socialt fænomen, nemlig at flytte væk fra forældrenes hjem. Det er en tydelig metafor.

5)  Dansk Sprognævn har ikke "forsøgt at lave kommaregler". De har faktisk gjort det -i henhold til ders lovfastsatte kommission. Det er noget vrøvl at hævde at kommaer intet har med grammatik at gøre.

For eksempel sætter man et komma foran et led der står i ekstraposition, enten man anvender startkomma eller man ikke gør det. Det kræver grammatisk viden at genkende ekstraposition.

Der er nok et par begreber du har fået i den gale hals (NB. metafor!!)

Komma og grammatik er to forskellige ting: kommaet er en del af pragmatikken, som hjælper til at formidle sproget. Hvis vi her er uenige, så må det være sådan.

Men hvor du mangler at svare på et spørgsmål der er relevant, er hvor du har din definition fra? Ikke at jeg er uenig i den, finder den blot mindre brugbar, men igen - hvis vi er uenige, så må være sådan.

Et sidste spørgsmål, som du måske vil være så venlig at besvare er, hvor jeg har lavet så mange stavefejl? Og hvornår har jeg udtrykt mig uklart? Du lader til altid at vil have det sidste ord, så helt uforstålig kan det jo ikke være.

Ups, der var en stavefejl: "så helt uforståligt..." skulle der jo selvfølgelig have stået.

Et sidste forslag kunne også være at opgive de lettere personlige angreb, hvis du føler jeg har gjort sådan, så undskylder jeg hellere end gerne.

Men jeg synes vi bør begrave stridsøksen her og lade pågældende der spurgte beslutte hvad pågældende finder mest hjælpsomt - vores diskussion fører ingen steder.
Dog vil jeg gerne have svar på, hvor du henter din definition på metaforer fra? Jeg vil gerne læse lidt mere om den nu du synes at jeg tager helt fejl angående dem.