Studievejledning

Stx eller Htx

12. december 2011 af inddd (Slettet) - Niveau: 9. klasse

I fremtiden kunne jeg godt tænke mig at læse medicin, men jeg ved ikke om jeg skal vælge STX eller HTX.

Jeg elsker fagene fysik/kemi og biologi. 

HTX lyder spændende, men jeg har hørt at matematik niveauet er meget højt, så mon ikke det bliver for svært for mig, nu når jeg kun klarer mig middelt på folkeskolen.

På STX skal man have historie på A niveau, men problemet er bare at jeg er så dårlig til historie. 

Vil I ikke være søde at hjælpe mig og give råd?

Tak på fohånd.


Brugbart svar (3)

Svar #1
12. december 2011 af Tyrael

Der er fordele såvel som ulemper uanset hvilken gymnasial uddannelse, som du vælger. 

Historie i folkeskolen og på gymnasiet er ikke det samme - på gymnasiet arbejder du med kilder, der belyser historiske perioder, hvorimod du i folkeskolen blot skal lære forskellige ting om disse perioder udenad. 

Der går rygter om, at matematikniveauet på HTX er højere end på STX, men mig bekendt burde dette være reguleret, således at et A-niveau på STX svarer til et A-niveau på HTX. 

Man skal nok se det således: 

STX er almentdannende, mens HTX er mere retningsorienteret i sin tilgang. 


Brugbart svar (2)

Svar #2
12. december 2011 af 123434

Går an på hvilken retning du vil gå.

-----------------------

Naturvindenskabelig- HTX og STX.Selvfølgelig mest naturvidenskab på HTX.Men du kan også få f.eks matematik,kemi og fysik på højt niveau.

Humaniora- STX. Selvfølgelig har du dansk, engelsk mm på HTX.Men hvis du f.eks. vil have fransk,skal du nok vælge STX, da fransk på HTX ikke er så normalt.Fag som filosofi, oldtidskundskab og mediefag har du ikke på HTX

Samfundsvidenskab- Du har samfundsfag på HTX,men normalt ikke på så højt niveau.

Men hvis du nu finder ud af, at det ikke lige er medicin du vil læse,men humaniora eller samfundsvidenskab, så er STX klart en fordel, da det favner bredere.Mh til medicinstudiet er det lige meget, om du har gået på STX eller HTX.

 

 


Svar #3
12. december 2011 af inddd (Slettet)

Hej, tak fordi I har taget tid til at give råd til mig.

Mit problem er bare, at jeg er meget interesseret i STX, men det er bare på grund af at man skal have historie på A.

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #4
12. december 2011 af 123434

3# Mon ikke det går.Så skal du nok bare have historie, dsv læse lidt på det.


Brugbart svar (2)

Svar #5
12. december 2011 af Zalam (Slettet)

Nu er det ikke kun fagligt du skal se på forskellen mellem HTX og STX.

Der er store forskelle på selve studiemiljøet, (fester, drenge/pige fordeling, typerne mv.). Jeg er selv HTX'er og det er altså ikke for sjov HTX har ry for at være "nørde-gym".

Derudover er HTX også mere praktisk orienteret end STX. Så ofte vil problemstillingerne være med et praktisk, f.eks. i matematik er opgaverne ofte lavet så de minder om et rigtigt real life problem. Hvor STX vist mere er "udregn".. 


Brugbart svar (3)

Svar #6
12. december 2011 af MaibritG

#5: Eller som jeg plejer at sige: "På HTX er matematikken praktisk orienteret og minder om real life problems, mens STX mere er beregn og bevis".

#0,

Der er naturligvis forskel på HTX og STX både rent fagmæssigt, men også rent studiemæssigt. På HTX er der meget projektorienteret arbejde samt arbejde i grupper - også rent tværfagligt. Dertil er HTX meget praktisk orienteret, hvilket kommer til udtryk i teknologi-faget (obligatorisk på B-niveau) og teknikfag (obligatorisk på A-niveau, fås i 3.G). Derimod har du ikke sprogfag (udover engelsk B og dansk A) eller historie i traditionel forstand. På HTX har du teknologihistorie, som handler om historien bag teknologien (logisk nok) og evt. idehistorie B, som ofte er valgfag. Samfundsfag på C-niveau har du i 1.G. I øvrigt er der ikke den store forskel på STX-matematik A og HTX-matematik A.

Nu er jeg en af de heldige, der har prøvet både en STX-lingende studieform og en HTX-studieform, og for mig fungerede HTXs studieform meget bedre - og jeg fik et ganske tilfredsstillende resultat, da jeg fik huen på i sommers - og det på trods af, at jeg faktisk er langt mere sproglig end naturvidenskabelig. For mig gav den praktisk-orienterede tilgang til fagene langt mere mening end den teoretiske tilgang på STX, der for mig mest blev begrundet med "at det skulle man lære fordi, at det stod i pensum".

Jeg vil anbefale dig, at prøve at tage et brobygningsforløb på både HTX og STX, og så finde ud af hvilken én af "uddannelserne", der giver dig den bedste mavefornemmelse. Detil vil jeg blot tilføje at HTX ikke kun er målrettet de tekniske og naturvidenskabelige studier. Jeg er pt. 1 års studerende på humaniora, Designkultur og økonomi v. Syddansk Universitet i Kolding, (jeg måtte dog i forbindelse med 2.G tage tysk B på VUC om aftenen) og har ligeledes haft muligheden for at læse på et af de samfundsvidenskabelige studier uden behov for supplering.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Svar #7
13. december 2011 af inddd (Slettet)

Først og fremmest mange tusinde tak fordi I vil hjælpe mig.

Men problemet er bare, at jeg stadig ikke ved om jeg skal vælge HTX eller STX, sidste år prøvede jeg at tage brobygning, men det blev jeg ikke klogere af...

Hvis man definerer en "nørd" som en person, som laver sine lektier 100% rigtig, og har svar på hvert eneste spørgsmål læren stiller, så er jeg bestemt ikke en nørd. Dog er jeg næsten altid med i timerne, laver mine lektier til tiden, og får tit en karakter, som er middel eller over middel.

Som sagt ved jeg ikke om jeg vælge STX eller HTX. Problemet i STX er bare at man netop skal have historie på A niveau og det gør mig bange. Jeg er bange for at min gennemsnitskarakter på STX vil falde, hvis jeg får dårlige karakter i historie..

På HTX har jeg hørt at matematik'en er meget svæt, og jeg får tit 4, 7, 10 i matematik, så jeg ved ikke helt om jeg kan klare det.

 

 

 

 


Brugbart svar (2)

Svar #8
13. december 2011 af MaibritG

Niveauet i matematik er det samme på STX og HTX, men tilgangen er forskellig. Det ene sted drejer det sig om almen matematik, mens det andet sted drejer sig om teknisk matematik. I øvrigt ville jeg vælge det sted, der umiddelbart indeholder de fagkombinationer, der er relevant for mig. Der er irriterende fag begge steder, der potentielt kan trække gennemsnittet ned.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (3)

Svar #9
13. december 2011 af Zalam (Slettet)

#7

Sådan definerer jeg ikke en "nørd". Når jeg kalder HTX nørde gym er det lidt provokerende. Men jeg vil stå ved det langt hen af vejen.

Langt størstedelen af HTX eleverne er drenge. Af disse drenge er der en meget stor andel, som bruger utrolig meget tid med computere, f.eks. spille WoW.

Derudover var der på min skole også rigtig mange som brugte tid på rollespil - som måske også er lidt nørdet.

Fordelingen af drenge og piger gjorde også samtalerne ofte blev meget - "drenge-snak" og festerne kunne godt blive ret fesne af mangel på piger og måske fordi HTX'erne generelt ikke var de største "party-mennesker".

- De gymnasie fester jeg har været til har ihvertfald været noget mere vildt ;)

Der er selvfølgelig også "nørder" på gym, men mit indtryk er, at den sociale bredde på STX er bredere end HTX.

 


Svar #10
13. december 2011 af inddd (Slettet)

Hvad er forskellen på almen - og teknisk matematik?

 

Ja, det at der at væsentlig mange drenge end piger på HTX gør mig også bange.


Brugbart svar (3)

Svar #11
13. december 2011 af Zalam (Slettet)

#2

Som sådan er det ingen forskel.

STX og HTX skal sortset lære det samme.

Men på HTX er problemstillingerne måske fomruleret anderledes og mere praktisk.

F.eks. på  på HTX vil en opgave måske hedde: "hr. hansen ønsker at beregne taghældningen" på sit sommerhus.

Hvor du så får givet en fin tegning af huset og nogle oplysninger sådan du kan bestemme taghældningen.

På STX vil det måske være mere en simpel trekant, hvor du bestemmer siderne.


Svar #12
13. december 2011 af inddd (Slettet)

Aha, nu har jeg fået en lidt mere klarere viden på, hvad forskellen i bund og grund er.


Brugbart svar (2)

Svar #13
13. december 2011 af MaibritG

Den ulige fordeling mellem piger og drenge ser jeg absolut ikke som noget problem. Den er vel ikke værre end fordelingen mellem piger og drenge på STX, hvor der oftest er flest piger. Det sociale miljø på de enkelte uddannelsessteder er også forskellige fra hinanden. På Teknisk Gymnasium i Esbjerg er der i hvert fald ikke problemer med at finde deltagere til HTX-festerne. For mig er HTX ikke en nørdet uddannelse eller nødvendigvis en uddannelse, der virker som en magnet på WOW-spillere. De findes vist på langt de fleste uddannelsessteder. Det svarer jo til fordommen om, at STX kun er for langhårede hippier, der vil sidde i en rundkreds og snakke pædagogisk om tingene.

 

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Brugbart svar (2)

Svar #14
16. december 2011 af savin (Slettet)

Du skal absolut ikke være bange for at der er kedeligt og at der er overtal af drenge. På HTX hvor jeg går, er der derimod lidt flere piger end drenge og festerne og det sociale er helt fantastisk :) Men det er selvfølgelig helt afhængigt af, hvilken HTX det er.

Matematikken skal du ikke være bange for. Jeg er ikke selv toppen til matematik, men hvis du får 4, 7 og 10 burde det ikke være noget problem! Som der tidligere er blevet skrevet, bliver der undervist på en anden måde. Personligt synes jeg at det er en god måde, da man kan identificere sig i det vi laver i matematik - det er noget man kan sætte sig ind i. 

Og hvis du lyster, kan du sagtens få fag som psykologi C, filosofi C, innovation C, tysk C, samfundsfag B og andre fag, som ikke er så matematiske/naturvidenskabelige (igen i hvert fald på min HTX). Som der tidligere også er skrevet, skal du have teknologihisorie C på HTX. det har jeg lige nu og det er okay (jeg er heller ikke den bedste til historie) - ja, der er en del historie i det, men husk på at man ser det med et andet teknologisk syn og så det at det kun er et år. 

En klar fordel ved HTX, som jeg ser det, er helt klart at du i bredt omfang bliver i stand til at skrive rapporter og generelt arbejde med problemstillinger hele tiden, samt arbejde meget i projekter. Som "redskabsfag" til det, har du teknologi B (obligatorisk). Det er et super fag!

 


Brugbart svar (2)

Svar #15
16. december 2011 af YoungSlowy (Slettet)

#12

Det kan godt være, at du kommer til at kunne lide faget historie, hvis du vælger STX, det ved man jo aldrig. Men hvis du nu er fast besluttet, så vælg HTX.


Svar #16
18. december 2011 af inddd (Slettet)

Tja, er forskel på den måde historie, bliver fortalt på i STX og folkeskolen?


Brugbart svar (2)

Svar #17
18. december 2011 af Anxyous (Slettet)

#16:

Der er en stor forskel. På STX går det i højere grad ud på at arbejde med kilder og at danne sig en forståelse for de forskellige perioder, hvor det i folkeskolen mest handler om at læse i en bog og høre på læreren.


Brugbart svar (2)

Svar #18
01. januar 2012 af kloppervok (Slettet)

Spørg din studievejleder til råds om STX og HTX.


Brugbart svar (1)

Svar #19
14. januar 2013 af Dafa (Slettet)

Vil lige indvende at HTX matematik A pensum er større end STX matematik A. Samt at der er flere elevtimer gennemsnitligt set på HTX.


Skriv et svar til: Stx eller Htx

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.