Almen studieforberedelse (AT)

Japan og USA

15. december 2011 af sunny02 (Slettet)

GLÆDELIG JUL!

Er der nogen der evt. har nogle links eller forslag til bøger hvor der står noget om forholdet mellem Japan og USA INDEN angrebet på Pearl Harbor? Jeg har nogle tekster, men ingen af dem giver et konkret svar på hvordan det var inden. Og af den ene eller anden grund kan jeg heller ikke finde noget svar på det på nettet. Det gør ikke noget hvis links eller tekster er på engelsk! :D 

Tak på forhånd! 


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. december 2011 af Pettson

* Hvilke bøger har du allerede skaffet til løsning af opgaven?

* Hvad mener du med 'inden angrebet'?

Hvis ikke du skal tilbage til 30'erne - eller endnu længere tilbage i tid, kan denne bog måske hjælpe dig:

Anden Verdenskrig i Fjernøsten
H. P. Willmott
Emne: den 2. verdenskrig ; historie ; Stillehavsregionen ; Japan ; USA ; 1940-1949
Om 2. verdenskrigs udvikling, forudsætning og forløb i østen. Hovedvægten er lagt på de militære begivenheder og krigsførelsens karakter
BOG: 1. udgave, 1. oplag. Gyldendal, 2001
bearbejdet af Hans Christian Bjerg, oversættelse: Allan Søndervang, tegninger: Peter A.B. Smith og Malcolm Swanston
224 sider, illustreret (nogle i farver)
Opstilling i folkebiblioteker: 91.93
Originaltitel: The Second World War in the Far East
Med litteraturhenvisninger
ISBN: 87-00-75308-4

Materialevurderingen fra DBC beskriver bogen således:
"Krigen i Fjernøsten ses - bortset spredte enkeltbind af Eddy Bauers serie om 2. verdenskrig - ikke dækket af en omfattende samlet fremstilling på dansk. Bogen kommer glimrende rundt om emnet og beretter om Japan, der uden egentlig strategi kastede sig ud i en krigsførelse, som man selv måtte vide, at landet hverken havde resurserne, transportkapaciteten eller de rette våben f.eks. ubåde og handelseskortefartøjer til at praktisere. Bogen er fagligt meget veltilrettelagt med vægt på både de militære begivenheder, årsagerne samt de bagvedliggende politiske og økonomiske faktorer. Der er masser af "nye" autentiske fotos samt afbildninger af skibe, fly og våben plus kort og diagrammer i et særdeles indbydende layout. Bearbejdelsen er meget kompetent og fri for de fejloversættelser og forkerte fagtermer, som ellers ofte ses. Dertil kommer en meget analyserende fremstilling, som virkelig formidler baggrunden for begivenhederne på en god og forståelige måde. Udgivelsen er i serie med Anden verdenskrig i Europa og Krigen i luften 1914-45. Efter min vurdering er både denne bog og serien som helhed væsentlig, fordi nyere forskning er inkorporeret, og der dermed er tilført reel ny viden, som ikke lader sig udlede af eksisterende faglitteratur.
Lektør: Kresten Søe Christensen"   [delvist mine kursiveringer. Pettson]


Skriv et svar til: Japan og USA

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.