Dansk

Alting og Ulla Vilstrup

17. december 2011 af Saliiiil (Slettet) - Niveau: 10. klasse

Hej alle sammen. Nu har jeg prøvet i flere timer. Kan bare ikke.. Jeg har brug for:

Tidslinje

Persongalleri

Et protræt af hovedpersonen ( hvordan udvilker han sig igennem bogen?)

Miljø beskrivelse

Teamer i bogen


Håber i vil skrive det og hjælpe mig, for kunne virkelig godt have brug for det!

 


Brugbart svar (1)

Svar #1
19. december 2011 af Pettson

Dette er ikke svar på dine spørgsmål, men måske kan det alligevel hjælpe dig på vej.

Jeg har ikke læst romanen, så jeg har lavet en søgning på titlen i bibliotek.dk, og dér kan jeg fx læse:

Emne: psykisk syge ; venskab
"Hvis man ikke kan tåle lidt modgang, så egner man sig ikke til at leve". En ung mand på 19 år, indlagt på den lukkede afdeling, har kun en vigtig ting i sit liv: en gammel dansk kærlighedsfilm med den smukke Linda i hovedrollen. En dag går det op for ham, at filmens Linda også eksisterer i virkeligheden - som skuespiller

Der er også to materialevurderinger:

"Bogens jeg-fortæller er 19 år og anbragt på en lukket afdeling. Mentalt er han både rørende, snu og naiv på én gang, behandlingssystemets metoder og de ansatte aflæser han hurtigt, og en vis form for system i sit liv får han alene gennem "Hjerterfri" - en ældre dansk videofilm som han altid har på sig og ser flere gange dagligt. Filmens smukke Linda, som skal igennem mangt og meget før hun til sidst finder den ægte kærlighed, bliver hans egen ledetråd, og de klicheer, der uvægerligt hører med til genren, bliver for ham livets sandhed. En dag går det op for ham, at skuespilleren og filmens Linda eksisterer i virkeligheden, og det lykkes ham og han eneste gode ven, psykopaten Willy, at stikke af for at finde hende. I små tilbageblik afdækkes sentenser fra begges liv, og de består ikke overraskende af både druk, omsorgssvigt og vold. En helstøbt og nuanceret lille roman, sprogligt billedskabende, intens og finurlig, indholdsmæssig et trøstesløst og alligevel varmt billede af en hel menneskeskæbne. Det er en bog, som med sine litterære kvaliteter og mange temaer har en bred målgruppe - fra 13 år og ikke mindst unge. Dickmeiss omslag signalerer følsomhed og lidt drama, men mest at det ikke er en helt almindelig roman, men noget meget mere
Lektør: Lene Kristiansen"

"Bogens unavngivne hovedperson og jeg-fortæller er en nittenårig retarderet, indlagt på en psykiatrisk afdeling. Den ydre handling giver et indblik i hans triste og monotone liv, hans tanker og følelser. En opdagelse, en pludselig erkendelse får ham til at flygte, gøre oprør. Flugten skaber nok kaos i hans liv, men giver ham også en indsigt i sin egen situation, han kan leve videre på. Titlens Ulla Vilstrup spiller en central rolle i bogen. Hun er skuespiller og hovedrolleindehaver i en gammel dansk film, "Hjerterfri", som er hovedpersonens bibel, og som han helst ser flere gange om dagen. Hovedpersonen opsøger under flugten Ulla Vilstrup, nu en ældre dame, da han "finder ud af" at hun eksisterer i virkeligheden. Fiktion og virkelighed smelter sammen. Kim Fupz Aakeson skildrer sin hovedperson varmt og solidarisk. De mange spøjse og indimellem både rørende og dramatiske sammenstød mellem hans og almindelige menneskers tankegang og hovedpersonens overvejelser og ræsonnementer er gengivet med stor indsigt, logisk og lydefrit, fastholdt i hans synsvinkel og sprog. Bogen har psykologisk fat i noget væsentligt, om menneskelig værdighed uafhængig af situation og baggrund, som den formidler underholdende og tankevækkende på samme tid. Kan læses - også fælles - fra 8. klasse
Lektør: Erik Boas Pedersen"


Skriv et svar til: Alting og Ulla Vilstrup

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.