Matematik

Logaritme?

09. januar 2012 af Razinus (Slettet)

Hvad bruger man egentlig præcist logaritme til?

-Tak på forhånd :D


Brugbart svar (0)

Svar #1
09. januar 2012 af Andersen11 (Slettet)

Logaritmer brugtes tidligere (før PC og lommeregnernes tid) bl.a. til at forenkle lange multiplikationer, idet logaritmerne opfylder en meget nyttig regneregel:

log(a·b) = log(a) + log(b)

Det vil sige: logaritmen til et produkt finder man ved at lægge faktorernes logaritmer sammen. Regner man i hånden, er det mindre tidskrævende at lægge tal sammen, end det er at udføre en lang multiplikation. Ved at slå faktorernes logaritmer op i en logaritmetabel, lægge logaritmerne sammen, og så gå ind med summen i en antilogaritmetabel, kan man udføre en multiplikation hurtigere end ved helt manuel beregning.

Indenfor højere matematik benyttes logaritmefunktionerne en del, da de er de omvendte funktioner til eksponentialfunktionerne.


Brugbart svar (0)

Svar #2
09. januar 2012 af Walras

De er stadig meget anvendelige i økonomi, hvor der ofte log-lineariseres og estimeres lineære sammenhænge imellem en hel masse variable. For eksempel er Cobb-Douglas funktionen, f(x1,x2,...,xn)=Ax1a1*x2a2*...*xnan, ofte anvendt i teoretisk økonomi, men den kan lineariseres ved at benytte logaritmer så y=logA+a1logx1+a2logx2+...+anlogxog kan efterfølgende let estimeres.  


Skriv et svar til: Logaritme?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.