Civilingeniør

Det kommer da i bund og grund an på hvad du selv vil lave. Det er da fint med en ok løn, men jeg vil hellere have en gennemsnitsløn og lave noget jeg rent faktisk brænder for, end at tjene millioner om året og til gengæld slæbe mig på arbejde hver morgen og resten af livet forbande min jobtitel... Jeg går ud fra at du er god til alle de talfikserede fag (matematik, fysik og hvad ved jeg), for ellers bliver det nogle meeeeeget lange år på studiet.

I 2004 tænkte jeg i samme baner som du; værnepligten overstået (nåja, den skal du også tænke på, med mindre du trækker frinummer) til en ussel løn, så nu skal der bare penge ind på kontoen. Lur mig om jeg ikke søgte ind på skibsofficersuddannelsen (Dual Ship's Officer Training Programme) og kom ind. "Jubii!", tænkte jeg, "'kun' 4½ år på skolebænken, først på SU, og i praktikperioder med fed kadetløn, og så får jeg et job til 30-35.000 kr/mån (brutto), hvor jeg tillige vil have fri store dele af året".

Dén drøm holdt i fire måneder. Efter bare den første måned var jeg ved at brække mig over undervisningen. Værkstedsundervisningen var, for mig, én stor formålsløs aktivitet, navigation var et helvede....skibsfysik (eller hva' fa'en det hed) var også det rene mareridt...og jo mindre sagt om matematik B, jo bedre. De forskellige lygte- og lanternekombinationer fløj lige over hovedet på mig...hvor meget jeg end terpede, så var der ikke en skid der satte sig fast. Ikke engang farverne for styrbord og babord satte sig helt fast på rygraden... Jeg fangede også mig selv i at snakke om alt muligt andet, ej studierelateret, med de andre kadetter og opfinde de mærkeligste anledninger/bortforklaringer til rygepauser, og så var det sgu bare om at indse at jeg havde valgt gevaldigt forkert uddannelsesretning.

Med risiko for at lyde som en snusfornuftig bedsteforælder, så er det altså lysten der driver værket. Brænder du ikke genuint for studiet, er du måske alligevel heldig at klemme dig igennem et "fancy" studium, men det bliver nok med middelmådige karakterer, og så skal du til at "fake" passion og engagement i en evt. ansættelsessamtale...og derefter hver eneste dag i jobbet. Slige forhold er, for at sige det på godt hverdagsdansk, lige til at lukke op og skide i.