Dansk

Hævn og retfærdighed

16. februar 2012 af evilnikita - Niveau: A-niveau

Jeg skal skrive et essay om hævn og retfærdighed, og i den anledning vil jeg gerne starte en lille debat op.

Kan hævn være retfærdigt? 

 

Selv føler jeg mig nemlig meget snæversynet, og kan ikke se hvordan hævn kan være retfærdig, men kun en stupid handling, som ofte er værre end selve det, som der er blevet gjort mod en, og kun resulterer i en ond cirkel af en masse handlinger af hævn frem og tilbage.

 

For mig opstår hævn kun fordi at vi er hævngerrige, og simpelthen ikke kan styre vores lyst til at hævne os på et andet menneske. Jeg er derfor også meget imod øje for øje, tand for tand princippet og syns ikke at det fører til noget fornuftigt.

 

Samtidig syns jeg heller ikke at man blot skal vænne den anden kind til, men at man bør forsøge at snakke hele situationen igennem med personen, og begge prøve at komme til fornuft. I kriminelle forhold melde personen til politiet, for at sikre sin egen sikkerhed, og altså ikke af en handling af hævn.

Jeg syns lidt jeg mangler at stå på punktet hvor jeg også hælder bare lidt over mod den anden grøft, for jeg kan slet ikke se at det kan være retfærdigt! 

Så jeg vil meget gerne høre jeres holdninger, argumenter og evt. egne beretninger på at hævn kan være retfærdigt og i hvor høj grad? 


Brugbart svar (0)

Svar #1
16. februar 2012 af Erik Morsing (Slettet)

Det er ikke alle, man kan snakke sig til rette med, sådan er det bare. Tænk lidt over, at det er de forudrettede, der ønsker hævnen. Samfundet gør det ikke. I USA har man det princip, at man netop ønsker hævn over mordere ved at dødsdømme dem. Det gør man, ikke fordi det virker profylaktisk, men netop fordi man vil hævne på hele samfundets vegne. For et menneske, der har været udsat for en grov forbrydelse, kan en hævn ikke blive stor nok, helst tog den forulempede sagen i egen hånd - så det er vel godt, at vi har retsmaskineriet til at regulere straffen.


Brugbart svar (0)

Svar #2
16. februar 2012 af Snapso (Slettet)

Nej, det er ikke alle man kan tale sig til rette med, men er fængselstraf virkelig et godt alternativ? Uden at kunne fremvise noget konkret bevis, har jeg en idé om, at personer der bliver smidt i fængsel, kommer ud som mere kriminelle mennesker, end de var, før de kom ind. 

Hævnen har jo mange ansigter, så det er svært at sige, om den altid kan retfærdiggøres eller ikke. Så længe din hævn over et andet menneske er ulovlig, mener jeg ikke, at den kan. Som EM siger, har vi jo et retssystem til at tage os af den slags.

Men hævn kan også findes i de små daglige konfrontationer, man har med andre mennesker. Som fodboldspiller mener jeg ikke, at der er noget bedre end at sætte en god tackling ind på en modstander, der netop har snøret én med en smart dribling. Det er jo også en slags hævn, uskyldig javist, men stadig hævn.

Eller hvis man bliver uretmæssigt irettesat af en kollega og derefter får oprejsning ved at sætte ham/hende på plads. Det er også en form for hævn, som oven i købet kan være ganske tilfredsstillende. 

Jeg mener altså, det er svært at afgøre hvorvidt hævn er retfærdigt eller ej, dertil er begrebet alt for bredt.  


Brugbart svar (0)

Svar #3
16. februar 2012 af Erik Morsing (Slettet)

Enig, det er en menneskelig egenskab, vi nok ikke kan sige os fri fra - det hedder jo også "hævnen er sød" og har du lagt mærke til, at mere end halvdelen af alle film har hævnen som motiv? En af de bedste bøger, jeg har læst er Greven af Monte Christo, den handler udelukkende om en uudslukkelig hævn, og man sidder med en rar følelse af slukket hævntørst, når sidste side er vendt. Når vi alligevel vender os mod hævn som straf, så skyldes det måske, at det er en usympatisk og primitiv tankegang. 


Skriv et svar til: Hævn og retfærdighed

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.