Religion

Modsiger de religiøse ikke sig selv?

29. februar 2012 af KrisserRisser (Slettet)

De religiøse siger, at Gud er den eneste perfekte skabning, og derved er menneskene ikke perfekte. Men de siger også, at Gud skabte menneskene i sit billede.

Hvordan kan Gud både have skabt menneskene i sit billede (hvorved menneskene må være perfekte), mens Gud samtidig er den eneste perfekte skabning (hvorved menneskene ikke kan være perfekte)?


Brugbart svar (2)

Svar #1
29. februar 2012 af Anxyous (Slettet)

Mange religioner er fulde af selvmodsigelser - læs f.eks. den kristne skabelsesberetning.


Brugbart svar (3)

Svar #2
29. februar 2012 af Jegvedingenting

#0

"i sit billede" - din fortolkning er mere opførsel/evne/kundskabs mæssigt. I sit billede kan fortolkes på andre måder såsom sjælen er af Gud. Du skal ikke tage det bogstaveligt og desuden hvem er de religiøse - endnu nogle af dine venner?

jeg mener her at fortolkningen af "i sit billede" der skaber forvirring for dig.


Svar #3
29. februar 2012 af KrisserRisser (Slettet)

Hvordan er den kristne skabelsesberetning en selvmodsigelse?


Brugbart svar (2)

Svar #4
29. februar 2012 af Anxyous (Slettet)

#3:

Har du læst den?


Svar #5
29. februar 2012 af KrisserRisser (Slettet)

Ja, det har jeg, men jeg kan ikke umiddelbart se selvmodsigelsen. Er det, fordi der er to skabelsesberetninger, at de muner, at den kristne skabelsesberetning er selvmodsigende?


Brugbart svar (2)

Svar #6
29. februar 2012 af Anxyous (Slettet)

#5:

Du rynker ikke på næsen over, at Gud først hiver landjorden frem fra havets dybder, men senere giver vand til den tørre og golde jord? Eller at han først er en ånd, der svæver og vandene, og derefter et omvandrende væsen?


Brugbart svar (2)

Svar #7
01. marts 2012 af NejTilSvampe

#2 - du siger at man ikke skal tage det bogstaveligt, men hvordan afgører man hvilke af delene man skal tage bogstaveligt?


Svar #8
01. marts 2012 af KrisserRisser (Slettet)

#6

Ja, det er en klar selvmodsigelse.


Svar #9
01. marts 2012 af KrisserRisser (Slettet)

Den kristne skabelsesberetning oversættes til "the Christian creation myth" på engelsk, og en myte er et synonym for løs snak, digt, løgn eller noget opdigtet.

Det er jo interessant!


Brugbart svar (2)

Svar #10
01. marts 2012 af NejTilSvampe

Det er blot et arbitrært mærkat - det betyder intet ift. sandhedsværdien.

Hvis den var kaldt "the Christian creation TRUTH" - ville det heller ikke på nogen måde have indikeret at det var sandt.


Svar #11
01. marts 2012 af KrisserRisser (Slettet)

Men en myte er jo netop noget, der ikke er sandt.


Brugbart svar (2)

Svar #12
01. marts 2012 af Anxyous (Slettet)

#11:

Fangede du overhovedet ikke pointen i #10?


Svar #13
01. marts 2012 af KrisserRisser (Slettet)

Jeg er ikke enig i hans konklusion.


Brugbart svar (2)

Svar #14
01. marts 2012 af Anxyous (Slettet)

Myte kommer i øvrigt af det græske mythos, som betyder 'fortælling'.

Per definition behøver en myte altså ikke at være usand.


Svar #15
01. marts 2012 af KrisserRisser (Slettet)

Jeg citerer nedenfor en artikel fra Wikipedia, og deraf fremgår det tydeligt, at en myte ikke er en sandfærdig fortælling. Når noget er overleveret, er det som regel behæftet med fejl. At noget er opdigtet, betyder også, at det ikke er sandt. Og punkt tre siger direkte, at det er løs snak, digt, løgn eller noget opdigtet.

Myte: (græsk μ?θος mythos "fortælling")

Ordet vandt indpas sprogbrug i 19. århundrede, og i Ordbog over det danske sprog blev følgende betydninger registreret:

1. Fra gammel tid overleveret fortælling om (hedenske) guders liv, bedrifter osv.; gudesagn.
2. (Op)digtet fortælling, der helt eller delvis mangler virkelighedsgrundlag; eventyr; usandfærdig eller urimelig fortælling eller beretning; fabel.
3. Uden forestilling om en afsluttet beretning: løs snak; digt; løgn; noget opdigtet.

Myte bliver især i hverdagssproget ofte brugt synonymt med legende, allegori, fiktion eller løgn.

Videnskabelige studier af myter betgenes som mytologi.

I religionsvidenskab og antropologi betegner en myte en religiøs fortælling, der forklarer noget om virkelighedens indretning (se ætiologi). I modsætning til et sagn eller en legende kan en myte (ligesom et eventyr) foregå uden for tid og rum. I sociologien interesserer forskningen sig især for mytens funktion i opbygningen af fællesskaber. Roland Barthes skelnede mellem mytens struktur og normer. Strukturen skaber genkendelighed og definerer fortælleformen, mens normerne udtrykker de værdier, myten skal formidle.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Myte


Brugbart svar (2)

Svar #16
01. marts 2012 af NejTilSvampe

Jeg forstår ikke hvordan du ikke kan være enig i #10 ... Hvis jeg kalder min kop for mor, betyder det ikke at min kop har givet fødsel til mig. Uanset hvad jeg kalder min kop, får min kop ikke automatisk evner fra ordet.

Så om du kalder skabelsesberetningen myte, legende, sagn, sandhed eller ftabdfvdfaiu - fortæller det os INTET om hvorvidt beretningen er sand eller ej.

Denne logik er den samme som kreationister netop bruger når de skal nedgøre evolutionsteori. De bruger argumentet at "fordi det er en teori er den ikke bevist". - Så lad nu vær med at lave samme logiske fejl.


Svar #17
01. marts 2012 af KrisserRisser (Slettet)

En teori er et forsøg på at konstruere en forenklet sproglig model af et område af virkeligheden. Så kreationisterne har jo ret i, at evolutionsteorien ikke er bevist. Men det skal dog siges, at meget tyder på, at evolutionen finder sted.


Brugbart svar (2)

Svar #18
01. marts 2012 af NejTilSvampe

#17 - Hvad? Hvordan kommer du fra "En teori er et forsøg på at konstruere en forenklet sproglig model af et område af virkeligheden" - til "Så kreationisterne har jo ret i, at evolutionsteorien ikke er bevist."...

Det hænger ikke sammen.

Detsuden, vær venlig at imødegå min hovedpointe istedet for den her stråmand.


Brugbart svar (2)

Svar #19
01. marts 2012 af Jegvedingenting

#7

hvis man er muslim, så ved man at gud ikke er som mennesket. det var af den grund jeg mente at man skal passe på med fortolkningen, for der er forskel på et menneske og dets skaber, ifølge muslimerne. men det skal jeg ikke blande mig for meget i.


Brugbart svar (3)

Svar #20
01. marts 2012 af Anxyous (Slettet)

#15:
 

Der er tale om tre forskellige, godkendte betydninger.

"Når noget er overleveret, er det som regel behæftet med fejl" er ikke et brugbart argument - der behøver ikke at være nogen fejl i overleveringen.

Og du hæfter dig for meget ved, hvad man kalder tingene. Mærkatet er ligegyldigt; det er indholdet, der betyder noget.


Forrige 1 2 3 Næste

Der er 47 svar til dette spørgsmål. Der vises 20 svar per side. Spørgsmålet kan besvares på den sidste side. Klik her for at gå til den sidste side.