Idræt

Marathon

19. marts 2012 af mikkel34v (Slettet) - Niveau: B-niveau

Kære alle medstuderende.

Jeg er en 17-årig person, som har utrolig meget motivation på, at løbe et marathon. Jeg har dog aldrig prøvet at løbe mere end 13,3 kilometer, hvilket jeg klarede på en time. Det er dog ved at være længe siden nu.

Her i sidste måned løb jeg så 6 kilometer på 25 minutter, hvilket jeg er rigtig godt tilfreds med og siden hen har jeg løbet et par 10-kilometerløb... 

Jeg siger hele tiden til mig selv, at jeg nok nemt kan løbe et marathon, selv uden optræning, men tror i at man skal have løbet nogle længere distancer inden man begiver sig ud på marathonlængden? Eller tror i at man kan klare det, bare man har motivationen til det, selv uden træning?

Jeg har helt sikkert formen til at gennemføre, men ved ikke helt om min udholdenhed er helt i top, når det kommer til sådanne ekstreme længder.


Brugbart svar (3)

Svar #1
20. marts 2012 af NejTilSvampe

"Jeg har helt sikkert formen til at gennemføre, men ved ikke helt om min udholdenhed er helt i top, når det kommer til sådanne ekstreme længder."

Jeg forstår ikke den statement.

Men det er helt klart muligt at gennemføre et marathon uden træning, hvis det er det eneste du stræber efter..


Brugbart svar (3)

Svar #2
20. marts 2012 af SMS100 (Slettet)

Kære Mikkel

I lighed med ovenstående svar, må jeg medgive at dine formuleringer ikke helt giver mening. Dernæst vil jeg på en venlig måde fortælle dig, at du uden træning formentlig aldrig kommer til at gennemføre et marathon - og det vil være en hård belastning for din krop at forsøge, når ikke du har trænet tilstrækkeligt. 

Med de ture du har løbet indtil nu, er der intet som tyder på at du er marathon-klar (heller ikke selvom det er nogle fine resultater). Normalvis kræver marathon træning et par måneders forberedelse, med 2-3 løbeture om ugen af varierende længde og tempo. I mange programmer løber man dertil op til flere lange ture af 25-30 kilomers varighed, men aldrig længere. 

Hvis din motivation er så god som du skriver ovenfor - ville jeg starte med at finde et godt træningsprogram på nettet og følge dette. Derefter kunne du melde dig til et halvmarathon eller to og se om det er noget for dig med de længere distancer. 

God fornøjelse!

SMS


Svar #3
20. marts 2012 af mikkel34v (Slettet)

Jeg takker for svarene, og undskylder mine dårlige formuleringer.. Men hvad jeg prøvede at sige var, at jeg ikke er klar til en længere distance endnu, jeg er kun forholdsvis hurtig på de korte. 

Jeg tager sikkert fejl, men kender én, som løb en marathon uden træning, og det er altså nok motivation for mig til også at prøve det. Og ja selvfølgelig smadrer man sin krop af at gennemføre sådan en udfordring uden træning, men jeg er bare nødt til at gøre det, og det bliver nok Copenhagen Marathon :-)


Brugbart svar (3)

Svar #4
20. marts 2012 af AStokbro (Slettet)

Kan man gennemføre et marathon uden træning? Ja da

Er risikoen for at få langvarige skader og men af at forsøge/gennemføre meget stor, da dine sener og knogler ikke er vant til en så langvarig (og ofte monotom) belastning? JA DA

Bedøm selv - Det er godt at du har motivation, men personligt synes jeg du skulle satse på et marathon senere på året end i maj, og så bruge den tid imellem på at træne dig langsomt op til løbepas på 25km+, som #2 skriver. 

Mvh AStokbro


Brugbart svar (3)

Svar #5
21. marts 2012 af SMS100 (Slettet)

Jeg må måske tilføje til sidst: din motivation er vel næppe helt i top, hvis du ikke rigtigt gider at tage den hårde seje tørn, som det vil være at træne op?

Held og lykke - men pas på dig selv!

SMS


Svar #6
21. marts 2012 af mikkel34v (Slettet)

Mange tak for advarslerne - og nej, det er nemlig fordi jeg ikke har tiden til at træne op, da jeg går til fodbold 4 gange om ugen inklusiv kamp i weekenderne. Jeg håber for mig selv at mine knogler og sener kan klare det, da jeg helt sikkert har tænkt mig at gå efter en gennemførelse..

Går efter tiden 3:20 :-)

Venlig hilsen


Brugbart svar (2)

Svar #7
23. april 2012 af MadsNNielsen (Slettet)

Hvorfor vil du gennemføre uden at have trænet? Det kan godt være at der engang var en der gennemførte uden at have trænet, men der er sikkert også 110 andre som har forsøgt og ikke gennemført. Der er også 220 andre der har trænet sig op til at løbe, men som stadigt ikke har gennemført.

Hvis jeg var dig, så ville jeg træne mig op til det, så du ikke belaster din krop unødvendigt. I forvejen er et maraton meget hårdt for kroppen og du kan ende med nogle dumme skader, hvis du presser dig selv for meget.


Brugbart svar (0)

Svar #8
12. november 2013 af Matiasow (Slettet)

Hej Mikkel. 

Du kan sagtens træne dig op til, at løbe en maraton. Du skal dog være opmærksom på, at maratonløbet i sig selv ikke er sundt for kroppen/hjertet. Derimod er træningen til maraton meget sundt. Du kan her http://sundkostplan.dk/maraton/ læse mere om, hvad du bør overveje inden du sætter dig for, at løbe det lange løb.

.-

Held og lykke til dig, men husk at træningen er sundere end selve løbet  :-)


Skriv et svar til: Marathon

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.