digt

Hvad er emnet?

Du skal tænke på genren.

- Hvad kan et digt, som en novelle f. eks ikke kan?

Digte kan "komme tættere på virkeligheden", idet de kan "bøje sproget" og sige nogle ting, som ellers ikke ville være mulige i en striks essay-agtig stil.

F.ex. skrev den franske digter Rimbaud den GENIALE sætning: "Je est un autre". Dette betyder oversat fra fransk: "Jeg er en anden", men "problemet" er, at han har brugt "est", som er verbet "er" i 3.person ental og ikke "suis", som er verbet "er" i 1.person ental. Det svarer lidt til på engelsk at sige "I is another" istedet for "I am another".

... Og pointen med denne sproglige "fejl" er, at 3.persons-bøjningen netop UNDERSTREGER hvor fremmed han føler sig - han siger jo, at "han er en anden". Men han er SÅ fremmed for sig selv, at den person der tænker/siger, at "han er en anden" IKKE engang føler sig som en fast person. 

Et andet eksempel er et digt, som såvidt jeg husker er skrevet af Henrik Nordbrandt, hvor han skriver:

Året har 16 måneder: November
              december, januar, februar, marts, april
              maj, juni, juli, august, september
              oktober, november, november, november, november

... Pointen er jo, at året "I virkeligheden" kun har 12 måneder, og at der kun er 1 november måned. Men ved at skrive det så mange gange, så udtrykker han hvordan det FØLES - at det danske år er ulideligt langt med ALT for lang vinter og efterår, og at november er en forfærdelig trist måned, som tager lang tid at komme igennem (sådan FØLES det ihvertfald).

... Så digte kan altså bruges til at beskrive subjektive følelser - hvordan noget føles og opleves i modsætning til f.ex. en journalistisk beretning der skal prøve at "være objektiv", eller en fysisk rapport der måler og "objektificerer" alt.

For menneskets verden er IKKE særligt objektiv. Vi oplever primært verden gennem vores følelser og umiddelbare indtryk (dette er en påstand fra min side - jeg vil gerne prøve at forsvare den, hvis den udfordres).

Håber du kan bruge det til noget - spørg endelig også 

... Og den måde at bruge sproget "forkert" på kaldes tit for "kunstnerisk frihed" (når det er de kloge der laver "fejlene" ;)). Altså en frihed til at overskride den normale grammatik og syntaks.