Historie

Urban II’s tale i Clermont 1095

17. april 2012 af mar94 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Er der nogen der kan finde kilden til Pave urbans tale der opfordrer til korstog i 1095, vel og mærke på dansk? Jeg har prøvet alt efterhånden! En bog hvor den står i (og ikke kun er et uddrag), ville være ligeså godt som et link.

På forhånd tak for hjælpen.

MVH Maria


Brugbart svar (1)

Svar #1
17. april 2012 af Andersen11 (Slettet)

Du kan finde de fem versioner af talen her http://www.fordham.edu/halsall/source/urban2-5vers.html


Svar #2
17. april 2012 af mar94 (Slettet)

Tak for svaret, men kilden skal desværre være på dansk...


Brugbart svar (1)

Svar #3
17. april 2012 af Andersen11 (Slettet)

#2

Hvis en sådan ikke findes, må du tage til takke med, hvad der findes og prise dig lykkelig for, at det er oversat fra det originale middelalderlatin latin til engelsk.


Svar #4
17. april 2012 af mar94 (Slettet)

Det ville jeg også meget gerne, men da det er til min dansk historie opgave i gymnasiet, er kravet at kilden skal være på dansk.


Brugbart svar (1)

Svar #5
17. april 2012 af Anxyous (Slettet)

#4:

Jeg brugte samme side til min egen opgave dengang, og det var ikke noget problem.


Svar #6
17. april 2012 af mar94 (Slettet)

Men det mener min dansklærer at det er, desværre...


Brugbart svar (1)

Svar #7
18. april 2012 af JonasKbh (Slettet)

Så må du forklare din lærer, at kilden faktisk ikke eksisterer på dansk, hvorfor det er dig umuligt.

Du kan hilse din dansklærer og fortælle, at det meste er på tysk (afhænger selvfølgelig af emnet), og at man yderst sjældent finder oversættelser til dansk før slutningen af 1800 tallet.

Jeg synes det er en smule bekymrende, at en cand.mag. ikke vil anderkende de forhold der er gældende for dit problemstilling.


Brugbart svar (1)

Svar #8
18. april 2012 af Pettson

#0   Da du ikke oplyser, hvilke bøger du allerede forgæves har gennemset i din søgen, kan jeg ikke vide, om nogen af de følgende titler er en gentagelse i forhold til, hvad du allerede ved.
Desværre har jeg ikke haft de pågældende bøger i hånden, så jeg har ikke kunnet afgøre, om den efterspurgte tale er blandt de optrykte kildetekster (og i givet fald på hvilket sprog).
Du kan få hjælp til at skaffe bøgerne, hvis du henvender dig på gymnasie- og folkebiblioteket.

Korstogene : idé og virkelighed
Lars Peter Visti Hansen, f. 1966
Emne: korstogene ; historie ; 1000-1099 ; 1100-1199 ; 1200-1299 ; Mellemøsten ; Europa ; Danmark
Niveau: gymnasieniveau
BOG: 1. udgave, 1. oplag. Systime, 2004
150 sider, illustreret (nogle i farver)
Form: undervisningsmaterialer ; kildesamlinger
Opstilling i folkebiblioteker: 91.69
Med litteraturhenvisninger
ISBN: 87-616-0736-3

Hellig krig : korstog og kulturmøder i middelalderen
Johnny Thiedecke
Emne: korstogene ; middelalderen ; historie ; Europa ; Mellemøsten ; 1000-1099 ; 1100-1199 ; 1200-1299
BOG: Pantheon, 1999
144 sider, illustreret
Form: undervisningsmaterialer ; kildesamlinger
Opstilling i folkebiblioteker: 91.69
Med litteraturhenvisninger
ISBN: 87-90108-01-9

Bøgerne er fundet ved søgning i bibliotek.dk - på fritekst=kilde? og emne=korstog?


Skriv et svar til: Urban II’s tale i Clermont 1095

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.