Dansk

Fortællerforhold i Tvillingerne af Kim Fupz

28. maj 2012 af JannikLau (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Hej,

Jeg er igang med min dansk synopse til min afgangsprøve i dansk. Jeg har valgt at analysere teksten "tvillingerne" af Kim Fupz, men jeg er i tvivl om hvordan fortællerforholdene er i teksten.

Udrag fra teksten:

"Der var kommet neget skævt og umuligt mellem Morten Frandsen og hans mor, han var ikke helt sikker på om hun havde opdaget det, men han tænkte næsten ikke på andet når de var sammen. Han var 11 år og gik i fjerde klasse på Christianshavns Skole. Han var kvik, lyshåret og bygget som en dreng nu engang er bygget i den alder, bænglet og strittende. Han Brugte krudtet på Bauerskøjter op og ned ad fløjlsasfalten på Overgaden oven Vandet, han rendte håbløse afleveringer op på den indhegndede grusbane over for Christianias hovedindgang, svømmede sig mat i svømmehallen, sad så lidt stille som muligt."

"Kresten var begyndt at gå ind, der var lige ved at komme afstand nok imellem dem, men så sagde han noget til én af de andre, noget Morten ikke kunne høre, noget der åbenbart var sjovt, og så kom den, søjlen op gennem Morten, hurtigt og hed, og i ét nu var han oppe på siden af Kresten, var næsten løbet forbi ham, greb ham i kraven og svingede ham omkuld med den fart han havde med sig, og så over ham, de trimlede rundt, Kresten kom sig over Mortens hidsige udlæg og fik givet lidt igen, men Morten havde raseriet på sin side, tæskede det forpulede ord tilbage ind i kæften på ham, lod bare armene gå, indtil nogen løftede ham op bagfra."

Jeg er klar over at det er 3. person fortæller, men ligger synsvinklen som en indre eller en ydre?

Hvad ved fortælleren? Er han alvidende begrænset vidende eller ikke vidende?

Jeg håber der er nogen der kan hjælpe, på forhånd tak.


Skriv et svar til: Fortællerforhold i Tvillingerne af Kim Fupz

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.