Dansk
Eksistensialisme - hvad?
Ja, 9.klasses mundtligt eksamn i morgen! Har aldrig før været til mundtligt, og jeg har viiirkelig problemer med, hvad det helt er, eksistensialisme går ud på. Jeg fandt den nederstående tekst på wikipedia, og jeg har virkelig brug for hjælp! Håber virkelig der er nogle der kan hjælpe mig med at redegøre denne tekst!
Eksistentialisme er en filosofisk retning, der sætter individet i centrum. Kort fortalt er eksistentialismen troen på, at mennesket skaber sin egen tilværelse, altså sin egen eksistens og identitet, igennem valg og handling. Eksistentialisterne betragter mennesker som subjekter i et ligegyldigt, dobbelttydigt og absurd univers, hvor ingen mening er givet. Mening med tilværelsen kan kun skabes som følge af de valg, vi træffer. Denne mening er til hver en tid subjektiv og ofte midlertidig og ustabil. Det forhold, at der ikke eksisterer en objektiv sandhed eller mening med livet, gør folk bange og angste. Den eneste måde at overvinde den angst på er ved at vælge, da man dermed skaber mening med sin tilværelse.
Eksistentialisme er en forholdsvis moderne tankegang, der af mange anses for at være grundlagt af den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855), men den slår først igennem som egentlig filosofisk retning i tiden mellem de to verdenskrige og i efterkrigsårene. Den moderne eksistentialisme grundlægges af den franske filosof, digter og forfatter Jean-Paul Sartre (1905-1980).
Som strømning har eksistentialismen haft stor indflydelse på det 20. århundrede. Denne nye tilgang til mennesket og dets forhold til omverdenen har påvirket både litteratur og videnskab. Mange af postmodernismens træk, som fx fornægtelsen af universelle sandheder, er grundlæggende eksistentialistiske begreber. Eksistentialisme er en udpræget individualistisk filosofi, som sætter subjektet (mennesket) i centrum. I modsætning til tidlige tiders samfundsfilosofier, som tager udgangspunkt i fællesskabet og selvopofrelsen for dette, handler eksistentialisme om, at enhver må træffe sine egne valg og nå til sin egen erkendelse.
På forhånd tak
//Christina Larsen
Skriv et svar til: Eksistensialisme - hvad?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
