Synopse - Reality

Havde om emnet i AT da jeg afsluttede min STX i 2011. 

Her har du min danskfaglige del fra min synopsis (karakter: 12)

Et reality-gamshow, derfor brug af fiktive filmiske virkemidler.
Seeren har skiftevis har et videns over- eller underskud i forhold til deltagerne. Herved fastholdes seernes interesse og der skabes fremdrift i programmet.
Lydsiden: reallyd har stor relevans - alle deltagere bærer mikrofoner og der etableres undertekster de steder, hvor deltagerne taler for lavt til at seeren kan opfatte samtalen. Således sikres seerne hele tiden fuldkomment indblik i deltagernes (intime) samtaler. Effektlyde og underlægningsmusik frembringer/understreger en bestemt stemning. Et instrumentalt musikstykke benyttes ved indgangen til hvert nyt afsit som underlægningsmusik ved teaseren - skaber et lydmæssigt tegn/association hos seeren ved præsentation af forestående afsnit og ved reklameblokke. Teaseren efterfølges af en instrumental kendingsmelodi, hvor deltagerne samtidig præsenteres via sammenklip. I sæson 6 er der særegent også tilknyttet kendingsmelodien Beatet i mit hjerte (popmusik appellerer til yngre målgruppe), og underlægningsmelodier som Ice Ice Baby og Ulven Peter bruges af producerne til at påsætte/understrege karaktertræk på specifikke deltagere.
Billedsiden: klipning (ca. hvert tredje sekund) intensiverer spændingen og stemningen. Overvågningskameraer giver overblik, følelsen af, at være flue på væggen. Syncs udgør størstedelen af programmet længde, hvor seeren får indblik i de enkelte deltageres subjektive følelser/tanker (som de andre deltagere ikke kender til) og via en usynlig interviewer indtager seeren interviewers plads, får et subjektivt point of view modsat overvågningskameraet, hvor seeren får et mere holitisk point of view. Via brug af nærbilledudsnit og en billedvinkel i øjenhøjde med deltagerne kan seeren bedre aflæse deltagernes ansigtsudtryk og tillægge dem særlige følelser - medfører subjektivisering og identifikation, seeren føler ikke at deltageren taler ud til en bredere befolkning, men blot til den enkelte seer. For at fremme seerens fornemmelse af autencitet og liveness slutter værten Parcermonier med at fortælle, Viasatkunder nu kan se ’et eksklusivt interview med den deltager, som lige har forladt hotellet’ (citat: afsnit 24). Brug af linjer i bl.a. triptykonet i introduktionen af deltagerne og i syncs skaber genkendelighed og følelse af monumentalitet hos seerne. Sløring af baggrunden bruges til at sætte enkelte deltagere i fokus. Farverne er intensiverede, location er eksotisk og udenlandsk. Dette giver seeren en oplevelse af forskønnelse/uvirkelighed/idyllisering og understreger programmets koncept – at deltagerne befinder sig i et paradis.
Fiktionselementer i Paradise Hotel muliggør perspektivering til aktant- og berettermodellen (bilag 1), idet programmet indeholder flere træk som stemmer overens med de tradtionelle eventyr, bl.a. helte/skurke, forbud (som overtrædes), konkurrencer, prøvelser/opgaver, medgang/modgang, straffe, deltagere som mangler partnere, muligheden for at vinde prinsen/prinsessen og en halv million til sidst.
Der ligger også i programtitlen en intertekstuel reference i ordet paradis. Ligesom i edens have danner deltagerne par og forsøger at undgå/modstå ’slanger’ i form af de andre deltagere og fristelser/prøvelser. Samtidig ekskluderes deltagerne en efter en fra paradiset, ligesom Adam og Eva endte deres skæbne (dog her ikke af Gud men af de mest taktiske deltagere).

kan det også går til bare genirtal parides hotel