Velfærdsstat, økonomisk politik og strukturpolitik

Den klemte velfærd

Velfærdsklemmerne

Forventningsklemmerne:Befolkningen forventer at staten giver dem velfærdsydelser. Vi forventer hjælp, hvis vi bliver syge eller arbejdsløse. Vi vil have tilskud til både briller, høreapparater og meget andet

Finansieringsklemmen:Det danske skattetryk er blandt de højeste i verden. Befolkningssammensætningen ændrer sig. Der fødes få børn, så der er ikke ret mange unge. Samtidig er der en stor ældregruppe. Der vil i fremtiden blive færre unge til at forsørge de mange ælder, som ikke er på arbejdsmarkedet. Der er altså få, som tjener penge og forsørger, mens der er mange som skal forsørges.

Omkostningsklemmen:Der bliver større omkostninger til pension og sygehus osv. b.la. på grund af den store gruppe ældre.

Den moralske klemme:Danskerne bakker generelt op om velfærdsstaten, men alligevel er der folk, som laver sort arbejde, snyder i skat eller begår socialt bedrageri

Popularitetsklemmen:Velfærdsstaten er populær blandt danskerne. Velfærdsforringelser medfører protester og mediestorme

Behandlersamfundet:Velfærdsstaten er forpligtet til at hjælpe folk i nød, men kan også gøre folk uselvstændige 

Globaliserings-og EU-klemmen:Det er blevet sværere at udligne sociale uligheder fordi, at hvis vi hæver lønnen for de ufaglærte f.eks. fabriksarbejdere bliver de blot arbejdsløse fordi, at fabriksproduktionen flyttes til andre lande, hvor arbejdskraften er billigere.

Hvis staten kræver flere skatter for at kunne hjælpe de fattigeste, vil nogle højtuddannede og rige folk flytte til udlandet, hvor skatten er lavere.