Generelt
Dumpet eller bestået?
Hej!
Jeg skriver på vegne af min veninde, fordi hun er bange for, ikke at få huen på alligevel. Vi er nemlig i tvivl: er det det endelige snit, som gælder, eller spiller antal dumpede fag også en rolle? Jeg har hørt, at hvis man dumper tre gange, så får man ikke sin hue, også selvom snittet er over 02 og derfor bestået. Men hvis antal dumpede fag også tæller, gælder dette så også for årskarakter eller er det KUN karakterer fra eksamen? I 2. fik hun 00 i engelsk skriftlig årskarakter, og til engelsk mundtlig eksamen fik hun også 00. I år har hun så dumpet skriftlig matematik samt skriftlig spansk. Gælder årskarakteren?
På forhånd tak!
Svar #1
21. juni 2012 af nielsenHTX
du får din hue hvis dit vægtede gennemsnit er over 2(BÅDE eksamens- og årskarakter tæller med), det er ligegyldigt hvor mange fag du dumper, MEN der er jo så mange uddannelser som man ikke kan komme ind på hvis hun har dumpet eng.
Svar #2
21. juni 2012 af KlogeÅse (Slettet)
#0
Hvorfor spørger din veninde dog ikke på sin skole!? De har jo alle oplysninger; også om karakterer, som hun måske har glemt at tage med i regnestykket.
Bekendtgørelsen på området har bla følgende ordlyd:
Kapitel 4
Beståkrav
§ 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen ”Bestået”.
Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået ”Bestået” ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen ”Bestået/Ikke bestået” er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen.
Klogere folk end jeg må kunne fortælle, om der for netop din venindes gymnasieuddannelse er krav om bestemte karakterer i udvalgte fag.
Hvis ikke, så er det nok at have mindst 2,0 i snit, når alle eksamenskarakterer OG afsluttende årskarakterer tælles med.
Svar #3
21. juni 2012 af andersbaby (Slettet)
er der nogle der ved om man udelukket kan bestå på sine årskarakter?
kan man feks have 12 i summen af årskarakter og 00 i summen af eksamenkarakter ? og er det både eksamenkarakterne og årskarakterne man finder det vægtede gennemsnit ?
1. er der en grænse for hvor mange eksamner man må dumpe ?
2. gælder det stadig at man skal bestå med 2,0 både på eksamenssummen og årskaraktersummen, eller er det ligegyldigt, og man skal bare have et samlet snit på 2, 0 eller hvorledes ?
håber der er nogle der kan svare :)
Svar #4
21. juni 2012 af Hijsa
Det "positive" ved at din veninde så har dumpet disse fag, er at hun så kan supplere dem igen. For det kommer til at være temmelig hårdt for hende at blive optaget nogen steder hvis hun har dumpet i visse fag - specielt engelsk.
Og huen får man da uanset om man har dumpet eller ej? Hun har jo allerede betalt for den går jeg ud fra, så forstå ikke rigtigt når folk stiller sådan nogle spørgsmål.
Så vidt jeg ved er huen et sympol på at du er blevet student - ikke hvilke karakter du har fået.
Svar #5
22. juni 2012 af Walleh (Slettet)
#4: Når folk siger om man får huen, mener de også om man bliver student.
#0+#3: Snit over 02 = bestået. Så er det ligegyldigt hvordan det er fordelt.
Skriv et svar til: Dumpet eller bestået?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
