Studér i udlandet

Oxford, Harvard, Columbia etc... realistisk?

07. juli 2012 af lube (Slettet)

Hej allesammen,

Jeg er sproglig/samfundsvidenskabelig student anno 2012 med et snit på 11,0 rent ud eller 11,9 med bonus.

Mit spørgsmål er, om det er realistisk for een med mine forudsætninger at kunne blive optaget på udenlandske prestigeuniversiteter som Oxford og Cambridge i England eller Harvard, Yale, Columbia osv. i USA?


Brugbart svar (2)

Svar #1
07. juli 2012 af mitjili (Slettet)

til et så åbent spørgsmål kan man næsten kun svare åbent: ja det er muligt.

Til de eksempler du nævner vil jeg anbefale dig at kontakte det specifikke universitet. deres studievejleder ved noget om de seneste års antal ansøger, gennemsnit etc.

hvis ikke de har åbent, kan det være en af ambasadernes folk med ansvar for uddannelse kan vejlede dig.


Svar #2
07. juli 2012 af lube (Slettet)

#1 Tak for dit svar! Jeg tænkte bare om man fx skulle have "straight A's", altså 12,0 i snit før bonus, for at have en reel chance for at gøre et indtryk på optagelsesudvalgene hos nævnte universiteter. Men det lyder fornuftigt nok at man bør kontakte de enkelte studievejledninger og høre ad...


Brugbart svar (1)

Svar #3
07. juli 2012 af KlogeÅse

#0

Du har forhåbentlig overvejet de økonomiske aspekter ved at være studerende ved den type universiteter?


Brugbart svar (1)

Svar #4
07. juli 2012 af mitjili (Slettet)

Så lidt. men jeg må give KlogeÅse ret i at der kan være økonomiske aspelter. man kan altid søge legater, og til de universiteter har du nok en lidt højere chance for at få nogle.


Brugbart svar (2)

Svar #5
07. juli 2012 af Walras

Vedrørende de amerikanske universiteter bør du nok også overveje den anerledes struktur, de har. Du vil formodentlig få en bedre uddannelse i Danmark, selv om signalværdien af at skrive Harvard selvfølgelig er stor. Ofte er det dog ikke undervisningen, som er anerledes  - det er forskningen, og den kommer du ikke til at beskæftige dig med før langt, langt inde i studiet. Omvendt starterde amerikanske universiteter ud på et langt lavere niveau (tjek lærebøgerne), end vi gør i Danmark.


Brugbart svar (3)

Svar #6
07. juli 2012 af RoberDølhus (Slettet)

Dit snit kvalificerer dig til at ansøge ja.

Men snittet er ikke nok, de ser også på din motiverede ansøgning, dit CV, måske GMAT score og personlige interviews.

Harvard lukker ca. 6% af alle kvalificerede ansøgere ind, så konkurrencen er ultra stor.

- Men hvis drømmen er et af top universiteterne så synes jeg du skal gå efter det!


Brugbart svar (2)

Svar #7
07. juli 2012 af bayarea (Slettet)

"...et snit på 11,0 rent ud eller 11,9 med bonus" Hvilken bonus taler vi om? A-fagsbonus eller "hurtig studiestartsbonus"? Hvis vi taler sidstnævnte, søger du "kun" med et snit på 11,0, da 1,08-reglen ikke er gældende i udlandet. Det er en dansk regel gældende i DK.

"straight A's = 12,0" Dette er også lidt misvisende. Du vil møde nogle universiteter, der siger A=12, B=10, men også universiteter der siger A=12, 10, B=(10), 7. Så slå dig ikke ud på baggrund af det; det er langt sværere (!!) at få rene 12-taller i Danmark end straight A's i USA.

Om det er realistisk for dig at blive optaget på et af de nævnte universiteter er ikke til at sige på baggrund af dit karaktergennemsnit. Det kvalificerer dig blot til at ansøge. Nu kan jeg ikke uddybe ang. Oxbridge, men i USA er topuniversiteterne ikke interesseret i folk, der har siddet og boget den bag lukkede gardiner gennem hele gymnasiet. De ser i lige så høj grad på dine essays, teacher recommendations, SAT scores, TOEFL, extra curricular activities (fx sport, klubber/foreninger, frivilligt arbejde), eventuelle awards mv.

Mit indtryk er, lige som #5, at man i USA starter ud på et lavere niveau end i Danmark. Dette skyldes for eksempel, at en BA derovre tager 4 år at opnå (medmindre man tager flere fag pr. semester, får merit for fag man allerede har haft på universitetsniveau eller lignende). Du skal også tage GE-courses (General Education), der normalt blandt andet er English, Math mv. Altså fag, vi i Danmark allerede har afsluttet fuldstændig i gymnasiet.

Top-universiteterne ser med andre ord ikke blot på dit karaktergennemsnit og SAT-score. Det ses hvert år, at de afviser folk med 4,0 (straight A's) og 2400 SAT.

Husk også at være opmærksom på, at det er dyrt at studere på de nævnte universiteter.


Svar #8
07. juli 2012 af lube (Slettet)

Tak til alle for de interessante input!

Økonomien er selvfølgelig et issue, men med en blanding af SU(-lån), kærlige forældre og legater går det jo nok! :-)

#7 Jeg er sgu ikke nogen bogorm! :D Kan afsløre at min fraværsprocent for året både i 2. og 3.g var tocifret -- så der var sat masser af tid af til druk og ballade! ;) Af samme grund har jeg da også svagheder på eksamensbeviset...

For at være ærlig har jeg ikke tænkt det her ordentligt igennem. Om alt går vel bliver jeg optaget på Statskundskab KU efter sommerferien, hvilket er en drengedrøm i sig selv. Så det er slet ikke sikkert at jeg søger udenlands - og det bliver i hvert fald næppe før senere i studieforløbet! :-)


Brugbart svar (1)

Svar #9
07. juli 2012 af KlogeÅse

#8

Vær opmærksom på, at uddannelse i de fleste lande ikke bare er dyrt, men meget dyrt. Til tider i en sådan grad, at selv de kærligste forældre må melde fra.


Brugbart svar (1)

Svar #10
07. juli 2012 af RoberDølhus (Slettet)

#8

Tjaa.. Det er da på sin vis flot at man kan få et højt snit, med en tocifret fraværs procent og en masse drukture, men det giver dig intet i forhold til at komme ind på et top universitet. De vil måske snarere tænke, hvorfor man ikke brugte tiden på noget fornuftigt, så som: studiejob, frivilligt arbejde, sport på højt plan, start din egen virksomhed, eller andet.

Dermed ikke sagt du ikke kan komme ind, hvis du ikke har gjort noget af det, men du kan se admission rate for ivy-leauge her:

http://www.admissionsconsultants.com/college/ivy_league_table.asp

De tal som er opgviet er andelen af optagede, af alle kvalificerede ansøgere, det vil sige alle ikke kvalificerede ansøgere tæller ikke med!.

Det er ikke svært at forestille sig Harvard forventer noget specielt udover gode karakterer når kun 6 ud af 100 kvalificerede ansøgere får et stykke papir, med accept!

 


 

 


Brugbart svar (3)

Svar #11
11. juli 2012 af Jonasivy (Slettet)

Du har de rette forudsætninger for at søge ind på de skoler du nævner - hvilket er dine gode akademiske resultater. Der er dog en stor forskel på at søge ind i USA og England.

 

USA:

 

På amerikanske topuniversiteter går de meget op i at man er en "hel" person og at man kan komme til at udrette noget stort i fremtiden. Tegn på det kan være at man allerede nu er engageret i civilsamfundet, at man allerede har udviklet og udøvet en passion for noget specifikt, at man har været igennem noget særligt, at man har en speciel baggrund, at man har et specielt mål eller syn på verden, osv. 

På disse skoler tæller dine karakterer med i bedømmelsen, men er ikke altafgørende. Jo lavere snit du har, des mere imponerende skal dine ikke-studie-relaterede aktiviteter være. I Danmark er der dog ikke lige så stor tradition for den slags aktiviteter som i USA, så det vil være vigtigt at man får sine anbefalere til at forklare hvordan du, inden for den ramme du lever i, har opsøgt udfordringer og har været aktiv (i forhold til andre).

 

England:

 

I England er historien lidt en anden. For Oxford og Cambridge, eksempelvis, vægter dine karakterer meget højt. De siger direkte at man bør have hvad vi kalder 10 eller 12 i alle de fag der er relevante for det studie man søger ind på. Hvis du så skal læse politiske studier på Oxford, vil dine karakterer i samfundsfag, historie, oldtidskundskab, og evt. engelsk være fag de kunne finde på at finde afgørende. Her er der et mindre krav, og nogle gange ikke eksisterende, om at du skal have engageret dig uden for studiet. De kan, modsat amerikanske universiteter, godt lide en god flok af folk der "ikke har lavet andet end at læse bag lukkede gardiner".

 

Økonomien:

 

Ja, det koster penge at tage ud. Men du kan tage din SU med fra Danmark, få betalt en del af uddannelsen og søge legater. Derudover vil flere af skolerne være i stand til at dække de udgifter de ikke vurderer at du selv er i stand til. Det gælder især for de skoler der er "need-blind", dvs. skoler som optager dig på baggrund af din ansøgning, uanset om du har råd, og så bagefter sørger for at du kommer ind. I dag betaler Yale f.eks. over 50 % af over 50% af de studerendes udgifter.

 

Optagelse:

 

Med hensyn til optagelse er det lidt misvisende at sige at kun 6% kommer ind. Det er statistisk set rigtigt, men sådan ser det ikke ud fra et dansk perspektiv. Alle topskolerne er interesserede i at have så mange nationaliteter repræsenteret på en årgang som muligt. Det vil sige at de bestræber sig på i hvert fald at optage én dansker - det tæller nemlig op i deres "rankings". I realiteten kæmper du derfor, for i hvert fald de amerikanske skolers vedkommende, ikke mod folk fra Singapore, Bolivia eller USA når du søger ind, men i stor grad mod de andre danskere der søger ind.

Du kan læse mere om emnet på www.Ivysen.dk eller deltage i The Nordic Study Abroad Conference i september i København.

Her kunne en optagelsesansvarlig fra Cambridge f.eks. sidste år fortælle at de kalder ca. 60 % af alle ansøgere ind til et interview.

 

Held og lykke.


Skriv et svar til: Oxford, Harvard, Columbia etc... realistisk?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.