en skilsmissehistorie

se evt.
http://ibog.skriftlighf.systime.dk/index.php?id=491

herfra:
 

Novellen En skilsmissehistorie er skrevet af Katrine Marie Guldager (KMG), og er en del af novellesamlingen København, der blev udgivet i 2000.

I En skilsmissehistorie møder vi flere forskellige personer, men først møder vi 2 piger, en ældre og en yngre der kører med bus mod Nørreport Station. Bussen er proppet med passagerer og bagage, og chaufføren forsøger at holde humøret oppe hos passagerne ved at fortælle om de busser der krydser deres vej, men ingen hører rigtig efter. De to piger kommer fra Ungdomshuset, og det er deres første gang alene i København.
Som bussen passerer Sjællandsgade, tror den yngste pige at hun ser sin far. Pigerne står af ved næste stoppested, selvom pigerne så vil komme for sent til deres tog mod Hillerød. Faren er dog ikke at se nogle steder, og pigerne går tilbage til stoppestedet, hvor der hurtigt kommer en ny bus. Den yngste pige kommer i tanke om, at hun skal ringe til sin mor og forsøger at få fat i hende. Da pigerne ankommer til Nørreport, krydses deres vej af en ung fyr som også har været i Ungdomshuset, han hjalp, ligesom pigerne, med at male i Ungdomshuset. Fyren har rester af maling i hovedet, og går ned af Købmagergade. 

Skriv note

De to piger går ind på en cafe for at få sig en kop te. Den ældste pige henter teen, mens den yngste endnu engang forsøger at få fat i sin mor. Der er stadig ingen der tager telefonen, og pigen bliver bange for om der er sket noget. Samtidig med ovenstående, møder man en mand i de underjordiske toiletter på Rådhuspladsen. Der er noget galt med mandens fod, som slæber efter ham som en slap elastik. Manden slæber sig op af trapperne, og bliver overhalet af en ung fyr.

Den hærgede mand er lidt af en mester, han bruger nemlig megen tid på at bevæge sig rundt på sin syge fod, selvom Hjemmesygeplejersken har sagt, at han skal holde sig i ro, men det kan manden fra Eskildsgade ikke.

Moren hører endelig telefonen. Hun er i køkkenhaven for at grave kartofler op, men hun når ikke at tage den, inden den er holdt op med at ringe. Hun går tilbage til køkkenhaven for at grave flere kartofler op. Faren der godt nok var i Sjællandsgade, da de to piger kørte forbi i bussen, er nået hjem til sin lejlighed, og tager sig et glas kirsebærvin og tænker på hans datter, den yngre pige.

Skriv note

Hans kone, der er færdig med at grave kartofler op, opdager at hun har låst sig selv ude. Hun er træt af at skulle ned i den anden ende af bebyggelsen for at hente ekstranøglen, da hun ved at hun vil møde folk, og at de vil kigge på hende og tænke på, at hun er blevet forladt af sin mand.

Den unge mand fra Rådhuspladsen er nået frem til Storkespringvandet, og går forbi den unge mand fra Ungdomshuset. Manden fra Rådhuspladsen ser resterne af maling i hovedet på den anden, og tænker at det er mærkeligt at gå rundt med gul maling i hovedet.

Fyren fra Ungdomshuset sætter sig ved springvandet, han har boet hele sit liv i København, men han føler sig fremmed i byen og kunne lige så godt have været på månen. De to unge piger når frem til Holte station med toget, mange stiger af toget men de bliver siddende. Når den yngre pige kommer hjem, vil hun lave pandekager. Manden fra undergrunden er endelig nået op af stentrappen, og står nu og kigger ud over Rådhuspladsen.

Skriv note

Novellen springer meget i tid og sted (se side 4, linie 17-30), men er parallel. Jeg har inddelt referatet i 4 afsnit, da der i de 4 afsnit sker nogle forskellige ting, men på samme tidspunkt. Selve handlingen spænder over nogle timer.

De to unge piger ser jeg som hovedpersoner, bipersonerne er resten vi møder, nemlig den unge fyr fra Ungdomshuset, faren, moren, manden fra undergrundstoiletterne/Eskildsgade og den unge mand fra Rådhuspladsen.

Jeg ser miljøet som lidt alternativt, hvor de udstødte, de anderledes og tvivlende, de ensomme og de hærgede bevæger sig i. Dem som har svært ved at finde en plads i livet, og i samfundet.

Skriv note

Jeg mener der bliver brugt en 3. personsfortæller, da personerne beskrives indirekte. igennem det de siger, tænker og foretager sig (side 5, linie 45-50 og side 6, linie 89-91).

Der er tale om en kombineret synsvinkel, da man både benytter sig af den indre synsvinkel, ved at vide hvad f.eks. pigerne tænker på, og den ydre synsvinkel ved at man følger disse personers gøren og laden (side 6, linie 95-96). Sproget er simpelt og let forståeligt, men sammensætningen/skrivestilen af novellen gør den lidt forvirrende.

Jeg synes den dominerende og bærende ide bag teksten er, "en søgen efter identitet og frihed, muligheden for at begynde forfra, uden at skulle tage hensyn til fonidens oplevelser og normer".

Skriv note

Tiden er også et vigtig tema i novellen, tiden illustrerer storbyens travlhed, og nogle timer af nogle enkelte menneskers liv og dagligdag.

Jeg tror at forfatters budskab er, at fortælle om hvordan menneskers liv kan kædes sammen, og krydse hinanden. Hvordan mennesker oplever forskellige ting, og hvordan de samme ting bliver oplevet forskelligt.

Jeg synes bylivet afspejles i tekstens opbygning, ved at vise bl.a. hvordan livet går videre, henført til at der altid kommer en ny bus. Atmosfæren, følelsen og fornemmelsen når man har læst teksten er rytmisk, pulserende og skiftende. Handlingen i teksten er også meget skiftende, og man kan sidde med en oplevelse af teksten som kan være forvirrende.

Historien forsætter og bylivet forsætter, skiftende, hele tiden.

 

fonidens oplevelser   --->   formentlig     fortidens oplevelser