Dansk
Avisartikel om "trafikuheld"
Hej allesammen!
Jeg hedder Benjamin, jeg går i 7. klasse, og har lige skrevet min første stil færdig (i år). Vi har læst en gysernovelle sammen i klassen, om to drenge der tror en anden dreng har fået blodforgifting, så de saver hans ben af (drengen dør, og alle tror det var et trafikuheld).
Vi skulle lade som om vi var en journalist på en avis, som skal skrive en artikel om sagen. Det er lidt op til en selv, om ingen eller alle finder ud af hvad der virkeligt skete. Jeg er bare nervøs, da vi fik den for i går, og skal aflevere den imorgen, og da det er min første "artikelstil". Så vil i ikke nok læse den igennem og sige om den er acceptabel?
Svar #1
30. august 2012 af bummelumbumbum
Den blev ikke lige uploadet af en eller anden grund, så her er den:
Tre Drenge Kørt Over
En dreng døde, og to drenge blev lettere
forslået ved et trafikuheld i Ålborg.
Af Benjamin Waziri
TRAFIKUHELD I går eftermiddag, omkring kl. 15.30, blev tre drenge kørt over af en bil på Ørstedsvej i Ålborg. Ifølge politiet, legede de tre drenge på vejen foran to af drengenes hjem, da en bil pludselig kørte dem ned. Bilen er tilsyneladende bare kørt videre. Den ene af drengene blev hårdt såret, døde efterfølgende af blodmangel og blev liggende i vejkanten, mens de to andre drenge, som er brødre, gik hjem.
Ca. kl. 16 kom brødrenes mor hjem, samtidigt med at en politibetjent ringede på deres dør.
”Jeg kom helt almideligt hjem fra arbejde,” udtaler drengenes mor, ”da en betjent stod udenfor døren. Han sagde, at en dreng var blevet kørt ned lige udenfor mit hus. Vi åbnede døren, og inden i entréen stod drengene smurt ind i blod. De fortalte, at de var blevet kørt ned. Så kom jeg dem i bad, og vaskede dem skinnende rene.”
Drengene havde opholdt sig i køkkenet indtil deres mor kom hjem. Der var til politiet´s store forbavselse, ikke kun blod på gulvet, men også overalt på køkkenvæggene. Det er sandsynligvis den tredje drengs blod, som de har fået på deres tøj under trafikuheldet. Politiet har også fundet urin sammen med blodet i køkkenet.
Betjenten fandt en mindre løvsav i køkkenet, som sandsynligvis ikke har noget at gøre med sagen.
Jeg har brugt Lokalavisens opsætning.
Svar #2
31. august 2012 af rakijovic
Tja, din fantasi fejler da ikke noget. Nogle formuleringer og scenarier virker imidlertid unaturlige; med mindre drengene er tre-fire år gamle (hvilket de næppe kan være hvis deres ordforråd er stort nok til at kunne fortælle nøjagtigt hvad der er sket), tror jeg nu ikke de har brug for at bades af deres mor, og formuleringen "vaskede dem skinnende rene" lyder som noget fra en opvaskemiddelreklame. (En menneskekrop kan vel forresten aldrig blive "skinnende" ren...?)
Det virker også lidet sandsynligt at den dræbte dreng får lov til at blive liggende i vejkanten når akutlægen har fastsat dødsårsagen (forblødning (blodmangel (anæmi) er er noget helt andet)) – næh, så køres liget lige så stille og formelt til sygehusets lighus.
Prøv lige igen, mester...og prøv ikke at miste jordforbindelsen her i andet forsøg.
► Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||
► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! ◄
Svar #3
31. august 2012 af bummelumbumbum
Det med at hun vasker dem, er ikke noget jeg bestemte, men noget der stod i novellen (der stod ordret "...Og hun vaskede dem hvide som engle.") . Jeg har vendt og drejet novellen for at gøre den så realitisk som muligt.
Skriv et svar til: Avisartikel om "trafikuheld"
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
