Dansk
Metafor, besjæling og sammenligning?
1
Dejlig er den himmel blå,
lyst det er at se derpå,
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig.
2
Det var midt i julenat,
hver en stjerne glimted mat,
men med ét der blev at skue
én så klar på himlens bue
som en lille stjernesol.
3
Når den stjerne lys og blid
sig lod se ved midnatstid,
var det sagn fra gamle dage,
at en konge uden mage
skulle fødes på vor jord.
4
Vise mænd fra Østerland
drog i verden ud på stand
for den konge at oplede,
for den konge at tilbede,
som var født i samme stund.
5
De ham fandt i Davids hjem,
de ham fandt i Betlehem
uden spir og kongetrone,
der kun sad en fattig kone,
vugged barnet i sit skød.
6
Stjernen ledte vise mænd
til vor Herre Kristus hen;
vi har og en ledestjerne,
og når vi den følger gerne,
kommer vi til Jesus Krist.
7
Denne stjerne lys og mild,
som kan aldrig lede vild,
er hans Guddoms-ord det klare,
som han os lod åbenbare
til at lyse for vor fod.
Nogle der kan finde en metafor, en besjæling og sammenligning? Og derefter forklare hvorfor det er det, da jeg ikke synes min lærer har gjort det klart nok.
Har selv fundet en besjæling, men ved ikke om den er rigtig. s.1 v.3-4
På forhånd tak :-)
Svar #1
17. september 2012 af 123434 (Slettet)
http://www2.aasg.dk/asgaf/Dansk/Sprog/Troper.htm
I det lille stykke, vil jeg sige, at der bliver brugt personificering.
hvor de gyldne stjerner blinke,
hvor de smile, hvor de vinke
os fra jorden op til sig
Troper bruges om alle former for overført, billedlig betydning. Vi taler om billedlig betydning, hvis indholdet af de ord, der bruges, ikke svarer til ordets betydning i den virkelige verden.
De mest almindelige troper finder du herunder:
Sammenligning
når man udtrykker, at noget fra den virkelige verden kan udtrykkes billedligt med et sammenligningsord, fx som, som om, ligesom, ligner
Kapellanens ansigt var rundt, glat og fedtglinsende som en slikket tallerken
Henrik Pontoppidan: Isbjørnen, 1899
Metafor
når man bruger et billede til at udtrykke noget, fx en levendegørelse af noget abstrakt, fx kærlighedens oprørte hav. Metaforen er dristigere end sammenligningen, fordi læseren ikke får forklaret sammenhængen med et sammenligningsord.
Personificering / besjæling
to nært beslægtede typer metaforer, der betegner, at fx dyr og ting tillægges menneskelige egenskaber. De to begreber markerer lidt forskellige nuancer:
Personificering: Forfatteren giver 'ikke-personer' (fx abstrakter) egenskaber som fx evnen til at tænke, tale og føle, fx i et udtryk som: pligten kalder!
Besjæling: Forfatteren puster liv i ting, giver dem en 'sjæl'. Fx porcelænsfigurerne i H.C. Andersens eventyr Hyrdinden og skorstensfejeren.
Metonymi
den slags metaforer, der betoner en særlig egenskab ved det, som der bruges et billede af, en sideforestilling, fx pars pro toto: (dvs. del for helhed), fx når en person omtales som 'Flintsmilet'. Med udtrykket salen var fuld af kendte ansigter, menes der selvfølgelig, at der var mange 'kendte personer', ikke afhuggede hoveder!
Sprogforskeren Roman Jakobson relaterer begrebet metonymi til nærhed og påpeger, at det har forrang i realismen i modsætning til metaforens forrang i romantikken og symbolismen.
Hyperbel
overdrivelse, fx han var gammel som jorden selv.
Litote
underdrivelse, fx ikke dårligt om noget, man er meget begejstret for.
Skriv et svar til: Metafor, besjæling og sammenligning?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.