Dansk

Havfrue

26. september 2012 af regi0696 (Slettet)

Jeg skal bruge en beskrivelse på en havfrue - og gerne også andre overnaturlige væsener. Jeg har søgt hele google igennem uden at finde noget. Er der nogen der kan hjælpe?


Brugbart svar (3)

Svar #1
26. september 2012 af Singlefyren (Slettet)

Langt ude i havet er vandet så blåt, som bladene på den dejligste kornblomst og så klart, som det reneste glas, men det er meget dybt, dybere end noget ankertov når, mange kirketårne måtte stilles oven på hinanden, for at række fra bunden op over vandet. Dernede bor havfolkene.

Nu må man slet ikke tro, at der kun er den nøgne hvide sandbund; nej, der vokser de forunderligste træer og planter, som er så smidige i stilk og blade, at de ved den mindste bevægelse af vandet rører sig, ligesom om de var levende. Alle fiskene, små og store, smutter imellem grenene, ligesom heroppe fuglene i luften. På det allerdybeste sted ligger havkongens slot, murene er af koraller og de lange spidse vinduer af det allerklareste rav, men taget er muslingeskaller, der åbner og lukker sig, eftersom vandet går; det ser dejligt ud; thi i hver ligger strålende perler, én eneste ville være stor stads i en dronnings krone.

Havkongen dernede havde i mange år været enkemand, men hans gamle moder holdt hus for ham, hun var en klog kone, men stolt af sin adel, derfor gik hun med tolv østers på halen, de andre fornemme måtte kun bære seks. Ellers fortjente hun megen ros, især fordi hun holdt så meget af de små havprinsesser, hendes sønnedøtre. De var 6 dejlige børn, men den yngste var den smukkeste af dem alle sammen, hendes hud var så klar og skær som et rosenblad, hendes øjne så blå, som den dybeste sø, men ligesom alle de andre havde hun ingen fødder, kroppen endte i en fiskehale.


Brugbart svar (2)

Svar #2
26. september 2012 af Singlefyren (Slettet)

Kaldes også SIRENER i f.eks. Odysseus - Odysseen


Svar #3
26. september 2012 af regi0696 (Slettet)

Tusind tak!


Brugbart svar (1)

Svar #4
26. september 2012 af Nilletøz (Slettet)

#1 - fra Den lille Havfrue af H. C. Andersen, hvis nogen skulle være i tvivl :) 

Historien findes bl.a. her: http://www.vejenkunstmuseum.dk/Dansk/samlingen/nhj/skulpturer/den%20lille%20havfrue.htm

 

Findes gratis på google mange steder :)


Skriv et svar til: Havfrue

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.