Studievejledning

Til alle jer der går/har gået på IB!

05. november 2012 af maik2169 (Slettet)

Heej alle sammen! :) 
Ved ikke om jeg er havnet i den rigtige kategori men her kommer mine spørgsmål altså, er en smule desperat! :) 
Det er spørgsmål til folk som har eller går på IB eller ved meget om det! :) 

Jeg er en pige der har gode gennemsnitskaraktere, jeg går i 9 klasse, men jeg ved VIRKELIG ikke hvad jeg skal næste år eller i fremtiden! :( (jeg har dog overvejet psykolog eller veterinærsygeplejske..) 
Jeg har spekuleret rigtig meget på at gå på IB, ikke fordi jeg vil studere eller arbejde i udlandet, men fordi jeg tror det måske kunne være fedt! :) 

1) Har du fortrudt at du valgte IB?
2) var du i tvivl om du skulle vælge IB?
3) har du brugt/kommer til at bruge IB til noget senere hen i livet?
4) Er det hårdere end STX?
5) Er det svært?
6) får du overdrevet mange lektier for, eller er det ok?
7) tror du at en 16 årig pige kan bo alene i aalborg og gennemfør de 3 år? 
8) Hvad var fedest ved IB?
9) Hvorfor valgte du IB?
10) Tror du at du kunne have fået det samme ud af at gå på STX?
11) pynter det på cv'et eller er det bare okay?

På forhånd tak!! :) 
Kram1!


Brugbart svar (1)

Svar #1
07. november 2012 af MaibritG

1) Ja, men heldigvis havde jeg mulighed for at blive flyttet til en dansk stuentereksamen med flere muligheder i Danmark

2) Ikke til at starte med, men det kom jeg desto længere, jeg var i forløbet.

3) Ikke umiddelbart. Jeg bruger primært mine resultater fra HTX

4) Jeg vil vælge at se det i forhold til HTX. Tja, der er jo forskelle - herunder at det er meget nemmere at dumpe en IB-eksamen end en HTX-eksamen. Derudover at IB meget udenadslære uden noter eller formelsamlinger med egne noter, mens HTX mere er fokuseret på teoriens praktiske anvendelse. Ligeledes er IB langt bagud rent teknologisk. Det undrer mig ikke hvis prøverne forsat er håndskrevne og man anvender lommeregneren TI-84 (STX  anvender den mere avancerede TI-89 eller V-200 som lommeregner, HTX anvender MathCAD).

5) Det kommer helt an på dit niveau, din indlæring og din villje. Og naturligvis hvor god du er til at huske ting.

6) Der var mange lektier, men ikke flere end på HTX. De var bare komprimeret anderledes.

7) Det er plausibelt - jeg kunne fint have gjort det i Struer (men de har så også en kostskole i forbindelse med skolen).

8) Man kan møde forskellige kulturerer og ligeledes er der rent fagligt også fokus på "frivilligt arbejde" (CAS)

9) Jeg havde en vison om at IBen var den, der kunne klæde mig bedst på i forhold til mit efterfølgende uddannelsesvalg. Det kunne det så ikke, og jeg måtte bruge 3 år på HTX.

10) Det kommer an på om din drøm udelukkende handler om at studere i udlandet eller om der er fokus på Danmark. Er der fokus på Danmark får du mest ud af en dansk studentereksamen.

11) Det kan anerkendes eller genkendes i andre lande, men er karakterne middelmådige, jamen så står man i mine øjne bedre med en dansk studentereksamen med gode resultater. Men jeg skriver det da på mit CV som ikke-færdiggjort, da det kan give et indtryk af mit engelskniveau.

- - -

Med venlig hilsen
Maibrit


Skriv et svar til: Til alle jer der går/har gået på IB!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.