Dansk
Sætningsanalyse
Hej,
tænkte på om nogen derude kunne være så gavmilde at give en hånd med analysen af denne sætning:
- Jeg giver dig viden om, hvordan du kan.......
Desuden er jeg jeg rimelig usikker på hvad "om" og "hvordan" er i sætningen... Umiddelbart tænker jeg at "hvordan" er et adverbium, men hvad er "om" ?
Håber nogen kan hjælpe :)
Takker på forhånd.
Svar #1
10. november 2012 af Kulka1 (Slettet)
Jeg (x) giver(o) dig(hensynsled) viden(genstandsled) om, hvordan du kan...
om er et forholdsord, så jeg vil mene den sidste del er en præpositionsforbindelse.
Svar #2
10. november 2012 af SørenH13 (Slettet)
Tusind tak for svaret, Kulka..
Altså ingen konkuntion? Dvs. at alt efter kommaet er adverbial?
Svar #3
11. november 2012 af Stygotius (Slettet)
Katastrofalt mange danskere sammenblander og har taget helt fejl af de to ord som tilfældigvis begge skrives "om", og de siger gladeligt noget forfærdeligt vrøvl.
"om" kan være en af to forskellige præpositioner. Den ene betyder "rundt omkring" (Hun gik rundt om huset).
Den anden betyder "vedrørende" eller "som drejer sig om" (Nu skal jeg fortælle jer noget om min ferie (NB. I K K E "omkring" min ferie)
Ordet "om" kan også være en konjunktion (= en ledsætningsindleder) som i "Jeg ved ikke om hun kommer i dag.)
Her fungerer "om, hvordan du kan" som et (adjektivisk) underled til "viden".
Svar #4
11. november 2012 af Kulka1 (Slettet)
Jeg skrev nu også, at jeg ikke var sikker m.h.t. "om". Så er det jo bare godt, at der er folk, som dig, der kan rette det og gøre os klogere. :)
Svar #5
11. november 2012 af SørenH13 (Slettet)
Og straks blev det hele mere logisk, tak for det, Styg.
Lige omkring resten af sætningen.. Nu når jeg kigger på det, tvivler jeg på, om det også er adjektisk? Altså:
... hvordan (adverbium) du (subjekt) kan (verbum)
Eller er det hele et led: adjektiv?
Svar #6
11. november 2012 af Stygotius (Slettet)
Man kan jo ikke kalde det for et adjektiv, men nok et adjektivisk, dvs. beskrivende led.
øhh, ...for at drille dig lidt: "Lige omkring resten af sætningen", skriver du.
-Næh faktisk ikke, men "Lige om resten af sætningen" He -he, -kan du se pointen ?
"omkring" betyder kun "rundt omkring" og ikke "omhandlende" !!.
Skriv et svar til: Sætningsanalyse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
