Novelle med digt?

Hej allesammen,

Jeg sidder og skriver en stil, med temaet @dskilt. Jeg skal skrive om to personer, som kender hinanden godt, der bor langt fra hinanden og holder kontakten med emails.

Jeg har valgt at skrive om et kærestepar, der bor i en nær fremtid. Man har fundet ud af at blive udødelig, så for at undgå at der kommer overflod af mennesker, skaber regeringen to "lande". Et mandeland og et kvindeland, så de ikke får børn. Landene må ikke have kontakt til hinanden.

De to kærester prøver at holde kontakten ved at bryde ind på regeringens PC'er om natten og sende emails.

Jeg har valgt at starte novellen med et digt, er det en god eller dårlig idé? Og er det et godt digt?
 

PS: Her er digtet:

Alt ændrede sig.
Alt.
Alt blev anderledes.
Og det vil det altid være.

Hvad kunne vi gøre?
Hvad burde vi gøre?
Vi vil aldrig blive hele igen,
Aldrig se hinanden igen.

Det hele var reformens skyld,
Uden den var vi lykkelige.
Vi ville have haft et godt liv.
Et bedre liv.

Jeg ved ikke om jeg stadig lever,
Jeg føler mig tom og hul.
Har du det ligesom mig?
Eller er du glad?

Farvel.
Farvel for evigt.
Ses aldrig.
Farvel.