Dansk
Tegnsætning
Hej forum,
På trods af at have set de forskellige videoer omkring tegnsætning her på siden, har jeg fortsat et par spørgsmål.
1. "Komma ved indskud": Det er jo meget let at se, der skal komma omkring indskudte sætninger, når der er et udsagnsled og et grundled, men når disse er fraværende, finder jeg det noget sværere. I videoen her på siden, bliver der sagt, at der skal komma omkring alt, der kan udelades. Fx "Han kommer, måske, i morgen", da man jo godt kan sige: "Han kommer i morgen". Jeg synes bare, at det er fjollede at sætte omkring alle småord, der kan undlades, så kan man jo virkelig begynde at fyre løs med kommaerne, hvilket, jeg mener, ødelægger læserytmen. Er der nogen, der kan opklare mysteriet for mig omskudte de indskudte sætninger, når der ikke er udsags- og grundled?
2. "Komma ved som og der": Jeg er godt klar over, at det blot er en tommelfingerregel, men hvorfor er det, at man ofte ser, at der sættes komma ved fx: "De, der hjælper"? Hvis sætningen nu var lidt længere, som fx: "De, der hjælper, er gode", så kan jeg godt at, at der er behov for et komma efter "de", såfremt man anvender startkommaet, da der jo er tale om en indskudt sætning, men når sætningen blot lyder: "De, der hjælper", så er jeg lidt uforstående over for kommaet efter "De". Er der nogen, der kan forklare mig, hvorfor der så ofte bliver sat et komma der?
Tak for hjælpen:)
Svar #1
25. december 2012 af exatb
1 Måske i morgen er et adverbialled som siger noget om at det ikke er sikkert han kommer i morgen, så det er ikke noget der kan betegnes som uvæsentligt. Der skal ikke sættes komma i den sætning.
2. Så vidt jeg kan se er " der hjælper" en bisætning og det er tilladt at sætte komma foran, men ikke et krav(startkomma). At det er en bisætning se af at "ikke" kan sættes mellem uds.led og grundled. Man kan altså både skrive
De der hjælper
og
De, der hjælper
Svar #2
25. december 2012 af nuage (Slettet)
Tak for svaret:)
I forhold til spørgsmål 2., så kan jeg godt se, at "der hjælper" er en bisætning, men da "De" kan ikke stå alene, er der jo ikke tale om en helsætning? Det er vel nødvendigt at have to led for at sætte komma, og kan "De" virkelig stå som et selvstændigt led? (Det skal siges, at jeg tager udgangspunkt i reglerne for startkommaet, dvs. kommaet også skal sættes foran en ledsætning).
Svar #3
25. december 2012 af nuage (Slettet)
Jeg har et andet eksempel, som jeg også er lidt i tvivl om. (Husk, det er med udgangspunkt i startkommaet)
"I de tilfælde hvor der er valgfrihed, beror det på et skøn hvad man vælger." <-- Anvender man startkommaet, skal der så sættes komma efter "tilfælde" og efter "skøn", så der står: "I de tilfælde, hvor der er valgfrihed, beror det på et skøn, hvad man vælger"?
Svar #4
26. december 2012 af exatb
Jeg mener at "der" er det man kalder foreløbigt grundled. "De" er det egentlige grundled. Det der står efter kommaet er en bisætning, og det er som om der mangler et verbum til "De".. Hvad er det man vil sige om de der hjælper? Det skal stå efter hjælper. Ellers er der ingen hovedsætning.
Det er frit om man vil sætte komma efter tilfælde(startkomma). Der skal komma efter valgfrihed og skøn.
"beror det på et skøn" er en hovedsætning, så der skal komma både foran og bagved.
"hvor der er valgfrihed" er en bisætning, så der skal komma bagved, og evt foran.
Det er mit bud.
Svar #5
26. december 2012 af nuage (Slettet)
Så er det vidst mere eller mindre opklaret. Jeg takker endnu en gang:)
Svar #6
28. december 2012 af rakijovic
Dansk Sprognævnm fraråder på det kraftigste dette latterlige startkomma. Faktisk blev der muget gevaldigt ud i kommastalden i.f.m. 1998-reglerne ("det nye komma"), revideret 2004.
Jeg anbefaler personligt alle at få lært 2004-reglerne og glemme alt om det arkaiske og anmasende "gamle komma", iht. til hvilket sætningen "problemet med drengen, der kører knallert, er, at han ikke bruger hjelm" var helt tilladt og korrekt. Tre kommaer i sådan en lille sætning...helt ærligt!
► Vriendelikheid is net sinisme wat 'n jol gekry het! ◄ |||| ► Ljubaznost je samo cinizam što je dobio piće! ◄ ||||
► Prietenia este doar cinism care a băut puțin alcool ! ◄
Svar #7
01. januar 2013 af Stygotius (Slettet)
Jeg er helt enig med rakijovic. Dette idiotiske startkomma (= komma før en ledsætning) bør man ALDRIG anvende.
Indførelsen af det skyldes at Dansk Sprognævn gav efter for pres fra en hattedame fra Det Konservative Folkeparti, som abolut intet vidste om sprog, men alligevel absolut skulle blande sig i noget hun ingen forstand havde på.
Det er en yderst pinlig affære for sprognævnet.
En af de værste virkninger af dette startkomma er at det fjerner muligheden for at skelne mellem en bestemmende og en parentetisk relativsætning.
Se blot den enorme forskel på:
1) Danskere som ikke kan lide tyskere, skal ikke rejse til Tyskland. og
2) Danskere, som ikke kan lide tyskere, skal ikke rejse tilTyskland.
P.S.
En ledsætning (bisætning) er en sætning som er et syntaktisk led i en anden sætning.
Skriv et svar til: Tegnsætning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
