Cons & Pros til KU og AU

Københavns Uni:

- Studieform: På jura på KU bliver man fra første indelt i læsegrupper. Man vælger ikke selv sin læsegruppe, men man bliver placeret i én. Det er svært at komme ud af sin læsegruppe, selvom læsegruppen ikke fungerer. Hovedparten af undervisningen er baseret på et aktivt gruppearbejde. Det vil sige, at man skal forberede en del i grupper. Derefter forelægger man eksempelvis emner for de andre på holdet. Man bruger meget tid på holdundervisning, hvor de enkelte grupper eventuelt skal forelægge emner. Derimod er der ikke så mange forelæsninger. Den nye studiereform går meget ind for, at de studerende skal lære meget i grupperne. 

- Studiemiljø: KU er jo spredt rundt i København. Jura har selvfølgelig studiestræde, hvor den administrative del er, men ellers er undervisningen spredt. Selvom der er forskellige undervisningssteder, så ligger de alle centralt i byen. Det betyder, at det er forholdsvis let at komme til undervisningen med de kollektive transportmidler.

- Eksamen: Der er forskelige typer eksaminer. Der er de klassiske skriftlige og mundtlige eksaminer, som man finder på alle jurauddannelser. Derudover er der også gruppeeksaminer, altså hvor man i grupperne forbereder en skriftlig rapport.

- Studiearbejde: I København finder man de bedste muligheder for studiearbejde. De største advokatkontorer og langt hovedparten af de statslige arbejdspladser er i København.

- Efter endt uddannelse: Hovedparten af juriststillingerne ligger i København, og derfor behøver man ofte ikke at flytte væk fra København. Dog er der også stor konkurrence om arbejdspladserne i København, da der er meget få af de jurastuderende fra København som flytter væk, men derimod kommer der jurister fra Aarhus, Odense og Aalborg til København, så det er ikke direkte nemt at finde arbejde. Specielt ikke i denne tid, hvor økonomien har set bedre dage, er der forholdsvis stor arbejdsløshed blandt nyuddannede.

Aarhus Uni:

- Studieform: Her er der en mere klassisk undervisning. De første par år, så er der en lilleovervægt af holdundervisning frem for forelæsninger. Men det er ca. 50/50. Det er ikke ligesom på KU, hvor man bliver inddelt i grupper. Hvis man vil have en læsegruppe, så finder man selv én. Det er forholdsvis let, da man meget hurtigt, når studiet er kommet igang finder nogle læsemakkere. Derudover kan man også selv bestemme, hvor meget man vil bruge læsegruppen, da man ikke er automatisk er tvunget til at lave noget i læsegruppen til hver undervisningsgang. Jo længere man kommer hen på studiet, jo mere holdundervisning er der.

- Studiemiljø: Jura på AU har nogle fine bygninger. Fordelen ved AU er, at lagt hovedparten af universitetet er placeret samme sted - i universitetsparken. Det vil sige, at man ikke kun har noget med andre jurastuderende at gøre, men man møder også tit studerende fra andre studieretninger. Der er store fællesarrangementer som f.eks. kapsejladsen. Fordelen ved at univeristetet er samlet et sted er selvfølgelig, at man ikke skal "rejse" i forhold til de forskellige undervisninger. Man skal højst gå et par 100 meter til undervisningen.

- Studiearbejde: De største advokatkontorer har også kontorer i Aarhus. F.eks. Lett, GFK, Bech-Bruun, Kromann Reumert osv. Derudover er der også en række små og mellemstore advokatkontorer. Derimod er der langt fra så mange offentlige stillinger i Aarhus. Der er selvfølgelig en række kommuner i og omkring Aarhus, men næsten alle de statslige stillinger er i København. Når man får studiearbejde i Aarhus vil det derfor primært være ved advokatkontorer. Der er dog færre stillinger i Århus end i Købenavn, men der er også færre studerende. Jeg har ikke oplevet, at de studerende, der gerne ville have et studiearbejde i Aarhus, ikke har fået et på et tidspunkt i studietiden. Der er dog færre af de attraktive stillinger i Aarhus, så der vil være lidt mere kamp om de gode stillinger. 

- Efter endt uddannelse: Der er en del stillinger i Aarhus og omegn, men det er muligt, at man bliver nød til at rejse for drømmestillingen, da det ikke er sikkert, at den er i Aarhus. Så der er større sandsynlighed for at man flytter fra København.

Dette er bare nogle informationer, som måske kunne være relevante. Du skriver bare, hvis du har flere spørgsmål.

#1

Ved jura på AU bliver du meldt ind i en fast studiegruppe i fam/arv-retten.

@ThorSuhr.

Ok - det er noget nyt. Det gjorde vi ikke, da jeg var på 1. år.

Hvordan fungerer det?

#3

@ThorSuhr.

Ok - det er noget nyt. Det gjorde vi ikke, da jeg var på 1. år.

Hvordan fungerer det?

Man bliver bare inddelt i læsegrupper på holdundervisningen, og afleverer opgaverne som fællesafleveringer i grupper på en 3-4 stykker.

Grupperne der er obligatoriske. Efterfølgende semestre er det individuel aflevering.

Skal I også fremlægge emner i grupperne for de andre hold, og fungerer selve holdundervisningen således, at I skal arbejde i grupperne og eventuelt diskutere spørgsmål, som derefter gennemgås i plenum? Eller består gruppearbejdet blot I, at man skal aflevere nogle fællesopgaver?

Og hvordan synes du den gruppeinddelte holdundervisning er i forhold til den traditionelle holdundervisning?

#1

Hold da op, tak for dit meget detaljerede svar! Det kan jeg virkelig bruge til noget. Har du selv studeret både på AU og KU?

Jeg har læst på AU, og jeg kender en del, der læser på KU. Vi har mange gange snakket om fordele og ulemper ved det ene og det andet sted.

Jeg er glad for, at jeg tog AU, da det passede til de ønsker, som jeg havde. Det er dog individuelt. For nogle, så vil KU sikkert passe bedre.

Én af de ting, jeg var glade for, at man havde på AU var to meget besværlige eksaminer på første år. I familie/arveret og formueret på første år dumpede der ca. 50 % til hver af disse eksaminer. Det betød, at de der ikke ville arbejde for at være på jura hurtigt blev skilt fra.

Nu har jeg forstået, at man i hvert fald i familie/arveret har ændret det således, at det er langt hovedparten der består. Dette har muligvis noget at gøre med, at man som universitet får penge for antallet af studerende, der består.

Men igen - det er en individuel beslutning. Og du kan være sikker på, at en studerende der er god på AU og har nemt ved at få studiejob i Aarhus og vil være en god studerende på KU og have nemt ved at finde studiejob i København. Det er et forholdsvis selvstændigt studie, og derved er det primært dig selv, der styrer studiet. I forhold til de evner du og muligheder du har efter studiet, er der ikke den store forskel på om du har læst på KU eller AU.

Jeg læser jura på KU, og jeg kan i det væsentlige bekræfte Roman Garcias informationer om jura på KU. Jeg har dog et par få tilføjelser til Roman Garcias indlæg.

Som studerende på KU, jura, kan jeg dele mine meninger, holdninger, erfaringer og synspunkter omkring jura her i københavn.

Da jeg fandt ud af, at den nyede reform i højere grad lagde op til kollektivt arbejde, frem for individuelt arbejde var jeg mildest talt skeptisk. Mange der vælger jura (dem jeg kender), har været stræbere på deres respektive gymnasier. Derfor har gruppearbejde for mange, føltes som et helvede.

Virkeligheden er dog langt fra som jeg havde forventet. Det er først og fremmest korrekt at man indgår i en obligatorisk studiegruppe. Man bruger primært studiegruppen som et diskussionfora, hvor man diskuterer forskellige problemstillinger, og fremlægger dem til undervisningen der i høj grad er casebaseret. Udover selve casearbejdet, findes der nogle obligatoriske elementer i de fleste fag, der fungerer som adgangsgivende til eksamen. Der vil som regel kun være 1 obligatorisk element i hvert fag. I de formueretlige fag som erstatning og kontrakt, obligationsret, og tingsret fungerer de obligatoriske elementer som individuelle øvelsesopgaver der skal bestås. I fagene strafferet og visse andre, er det obligatoriske element en afleveringsopgave der som udgangspunkt skal afleveres i grupper. det KAN lade sig gøre, at aflevere individuelt, men udgangspunktet er at man afleverer som gruppe. Obligatoriske elementer har ingen real betydning, bliver ikke karakterbedømt, og er udelukkende adgangsgivende til eksamen.  (de kommer ikke til at stå nogen steder).

Selve eksamerne er individuelle, og er enten muntlige eller skriftlige. Langt størstedelen af eksamerne er skriftlige. Kun meget få er muntlige. Alle eksamerne er selvstændige og individuelle med undtagelse af eksamen i faget retshistorie, der fungerer som et gruppeprojekt. Dog er bedømmelsen stadig individuel, da man bedømmes individuelt for det afsnit i opgaven man har skrevet. dvs. man skriver sit navn på et afsnit/kapitel etc. man har skrevet, og får en selvstændig og individuel bedømmelse ud fra det alene.

Gruppearbejdet fylder en del, men langt fra så meget som folk får det til at lyde. Det afhænger i høj grad også af ens eget temperament. Nogle grupper bruger meget tid på gruppearbejde, andre gør ikke.

For mit vedkommende bruger jeg cirka 40 timer om ugen på studiet. Jeg bruger omkring 10-15 timer om ugen på undervisning, og en 6-8 timer om ugen på gruppearbejde. Resten er tiden er ''traditionelt'' selvstudium, dvs. man læser, skriver noter til bøgerne, etc. Når jeg nævner disse tal, er det for at pointere, at størstedelen af ens studietid (for de fleste)  stadigvæk foregår som selvstudium. Omend dette er modificeret på den nye reform, så det ikke KUN er selvstudium.

Undervisningen er hovedsagelig casebaseret. Hvilket også er et punkt der har været kritiseret. Da casearbejde er effektivt, og lærerigt, men ikke ALTID bør være svaret. Så vidt jeg kan forstå fra studienævnets synspunkt, så er det betop også, at gruppe- og casearbejde stadigvæk skal fylde meget, men at det skal lempes en smule, således at der fremover vil være mere ''traditionel'' undervisning. Jura er trods alt et meget teoretisk studium.

Læsebyrden er til tider til hård, men er ikke ekstrem. Dette hænger sammen med, at vi udelukkende har semesterfag og ikke helårs fag. dvs. at læsningen op til eksamen af halveret. Mængden af sider vi skal igennem er ikke overvældende i forhold til visse andre fag, som historie. Tilgengæld tager læsningen ekstrem lang tid, og er meget detaljetung. Da jeg for alvor begyndte at læse, brugte jeg noglegange 8-10 timer på en dag, på at komme det hele igennem. Det bliver dog hurtigt bedre.

Undervisningen er placeret om formiddagen, og til tider, tidligst eftermiddag. En undervisningstime fungerer hovedsageligvis således, at underviseren gennemgår teorien i pensum de første 60-80 min. Resten af undervisnigen er så at sige ''elevernes'', hvor div. cases og juridiske problemstillinger gennemgås. For mit vedkommende havde jeg 1 fast fridag, og til tider 2 fridage. En typisk dag for mig er som regel, at jeg møder klokken 8, har undervisning til klokken 10, gruppearbejde til klokken 11/11.30. Derefter tager jeg enten hjem, får noget frokost et sted, eller lign. derefter bruger jeg fra en 12-15/16 tiden på læsning, og det er så det.

I læseferien, er det forskelligt hvad folk gør. Nogle sidder meget alene og læser, andre sidder sammen med gruppemedlemmerne. Det kan være en afveklsning netop at have en gruppe at mødes med i eksamenslæsningsperioden (hvis man vil), da denne periode ellers er meget ensom så at sige.

Min overordnede mening om jura på KU efter første semester er, er i det væsentlige god. Studiemiljøet er hvis ikke andet forbedret på den nye reform. Ideen om gruppearbejdet fylder meget, men langt fra lige så meget som jeg troede.Der er god plads til at den enkelte studerende, stadigvæk individuelt kan udvikle og vise sine evner. Dette er de individuelle og selvstændige eksamer et godt udtryk for. Studiegrupperne er efter min mening et fornuftigt projekt. Der er stadigvæk plads til forbedringer, da reformen er helt ny. Jeg kan f.eks. forestille mig, at man vil ændre lidt på undervisningen, således at der vil være flere gange, hvor der kun er ''traditionel'' undervisning, da dette har været et ønske fra evaluseringer, studierepræsentanter, osv. 

Spørg endelig hvis der er andet du vil vide :-).