Dansk

Folkeviser

06. oktober 2003 af SP anonym (Slettet)
Hejsa..

Jeg ville høre om der er nogle, som har en analyse og fortolkning af "Elverskud", på forhånd tak.
Vh Morten.

Svar #1
06. oktober 2003 af SP anonym (Slettet)

Jeg havde faktisk lige en stil, som du evt. kan bruge noget fra!!!

Elverskud


Familiesammenføringer har åbenbart eksisteret helt tilbage i meget gammel tid. Dette ses tydeligt i denne og andre folkeviser. Hvor der ikke er noget valg for pigerne. Sådan er det også i den tredje verden i dag. Man siger altid at verden har udviklet sig meget, men så er spørgsmålet så, har den virkelig det?
Folkevisen ”Elverskud” handler om en mand ved navn Hr. Oluf, der rider ud for at besøge sin fæstemø. Han rider over bjerge. Han kommer forbi nogle elverfolk, der danser. Pludselig træder en elverpige ud af dansen. Elverpigen vil have, at Hr. Oluf skal elske hende i stedet, og så vil hun forære ham alt. Hr. Oluf afslår hendes tilbud, da han hellere vil have sin fæstemø. Elverpigen bliver sur og slår så Hr. Oluf. Han får én dag mere at leve i. Herpå rider han hjem igen. Han beordrer brødrene til at ride til sin fæstemø. Brødrene fortæller ikke fæstemøen hvad der er sket med Hr. Oluf. Senere får hun det at vide af en af Hr. Olufs karle. Hun får at vide, at hun nu skal vælge en af Hr. Olufs brødre. Fæstemøen ønsker at se liget af Hr. Oluf og bliver ført hen til det. Her nusser og kysser hun Hr. Oluf. Hun bliver sønderknust ved synet af ham, og dør måske senere hen af sorg.
Jeg har valgt at inddele folkevisen i 4 afsnit. 1. afsnit, som jeg mener er konfliktpræsentationen, går fra 1.-7. strofe. Det har jeg valgt at gøre med den begrundelse, at man ved der vil komme en konflikt i det øjeblik han forlader hjemmet, for sådan er det med trylleviser. Jeg slutter afsnittet ved 7. strofe, da elverpigen her vil have Hr. Olufs kærlighed, selvom han har en fæstemø. Næste afsnit er så fra strofe 8 til og med strofe 14. Her kommer konflikt-optrapningen, da elverpigen tilbyder Hr. Oluf guld og grønne skove, hvis bare han vil elske hende. Han afslår elverpigen, hvilket man ved der ikke vil komme noget godt ud af. ”Konfliktløsningen” består i, at elverpigen bliver så rasende, at hun slår ham og giver ham kun én dag mere at leve i. Altså er det på en måde en konfliktløsning for elverpigen, idet hun slår ham ihjel. For hvis hun ikke kan få ham skal hans fæstemø i hvert fald heller ikke have ham. Det 3. afsnit går altså fra 15-21. Sidste afsnit er langt og går fra 22-54. For her tager hele familien ligesom konsekvenserne af det. Brødrene lader fæstemøen tro, at Hr. Oluf stadig er i live. Men også fæstemøen tager konsekvenserne af det, da hun får at vide hvad der er kommet til Hr. Oluf. For hun vil ikke have nogle af de andre brødre, hun forbliver således tro mod Hr. Oluf.
Der er brugt formelsprog i denne folkevise. F.eks. ”der gik en dans med dværge”. Dværge er det samme som elverfolk, og dengang var elverfolk, og i det hele taget unaturlige væsner, et tegn på fare: Altså er det en formel for fare. Der er også et formelsprog, som hyppigt er brugt i folkeviser: ”De tændte op de brudeblus”. Brudeblus bruges til at jage det onde væk fra bruden. Det er derfor en formel for, at hun bliver beskyttet mod det onde.
Det mest fremstående tema i denne folkevise er helt klart døden. Det er ligesom det, den er bygget op om. Et undertema må være kærlighed, eller et trekantsdrama. For det omhandler Hr. Oluf og fæstemøens kærlighed til hinanden, og elverpigen som vil have Hr. Oluf.
Det er en tryllevise, da det er en todelt verden. Altså en verden med mennesker (Fæstemøen, Hr. Oluf og hans familie) og overnaturlige væsner som elverfolket. Det kan sammenlignes med romantikkens dualisme. Dualismen var en todelt verden, med det åndelige på den ene side og det jordiske på den anden. Forskellen ligger bare i at man i romantikken så det åndelige som noget godt, en status som mennesket først opnåede, når de døde. Hvor man i trylleviserne anser det overnaturlige for at være ondt.
Ingen i denne folkevise for hvad de vil have. Fæstemøen for ikke sin Hr. Oluf og omvendt, og elverpigen får ikke Hr. Olufs kærlighed, hvilket fæstemøen må ”betale” for. Altså levede der også en form for jalousi den gang. Så man kan altså konstatere at mennesket stadig reagerer på samme måde i dag, som for hundredvis af år siden.

Skriv et svar til: Folkeviser

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.