Performativ biografisme

Et af de bedste danske eksempler er Claus Beck-Nielsens "Claus Beck-Nielsen (1963-2001)" fra 2003, som er udgivet som en biografi. Den befinder sig i et vakum mellem fiktion og virkelighed. Formen er på næsten alle måder biografisk, og hvis man ikke kender noget til bogen i forvejen, skal man et godt stykke ind i den, før det bliver klart for en, at der ikke er tale om en normal biografi.

Bogen fremstilles med rigtige avisudklip med beretninger om Claus Beck-Nielsens færden i hans søgen efter sin identitet. Det er her det performative kommer ind. For i udarbejdelsen af bogen, har Beck-Nielsen performet en rolle som en fiktiv version af sig selv - en person, der på mystisk vis har mistet sin hukommelse og derfor også hele sin identitet. Han har både fået journalister til at hjælpe sig, men han har også snydt andre til at tro på den identitetsløse rolle. Han har efter sigende levet livet - eller performet det - som den fiktive Claus Beck-Nielsen i en længere periode af sit liv. I bogen indgår en række mere eller mindre kendte personer, uden det er klart, hvad der er virkelig afbildning, og hvad der er fiktion.

Claus Beck-Nielsen har ført det performative så langt ud, at han senere har iscenesat sin egen begravelse og i dag arbejder under et alias, der hedder das Beckwerk. Der er ikke rigtig nogen der er klar over, hvem Claus Beck-Nielsen egentlig er. Når han holder foredrag, performer han også en roller.

Kort er det performative altså det at fremstille sig selv i en fiktiv rolle, mens biografisme henviser til, at der tages udgangspunkt i ens egen konkrete biografi - og grænserne mellem de to er umulige at definere.

Tusind tak for svar :) Jeg er allerede blevet meget klogere på det. Men hvor hører autofiktion ind i billedet sammen med de to andre? Det er jo også en blanding mellem fiktion og fakta, men jeg er bare ikke sikker på, om det har noget med en biografi eller performativ biografisme at gøre?

Autofiktion er det at man bruger sig selv eksplicit som en fiktiv karakter (auto = selv).Det behøver ikke nødvendigvis indebære performativ biografisme, da dette indebærer, at forfatteren også performer en rolle og ikke bare skriver en rolle, så at sige. En selvbiografi er traditionelt en selvfremstilling, der er virkelig, eller i hvert fald ligger meget tæt på virkeligheden. Dermed ligger deraltså en forventning hos læseren om, at når der udgives en bog med genrebetegnelsen biografi, er det også sandfærdigt, det der fremstilles. Det er denne læserforventning, som fx Claus Beck-Nielsen spiller på. Men du skal være opmærksom på, at det kan være ret svært for den gængse læser, at definere, hvad derr fx er autofiktion og selvbiografi, da det hele blandes sammen og man ofte må søge uden for værket for at finde ud af, hvad der er virkeligt, og hvad der er fiktion...

Igen, tusind tak for svar :) det har virkelig hjulpet mig enormt meget :)