Dansk

Talesprog

26. februar 2013 af Sigoejnerblod (Slettet)

Hej derude

Jeg skal snart til at skrive min SRO opgave, og er virkelig interesseret i en god karakter. Derfor har jeg taget nogle af de ting med fra DHO til mig, for at gøre det endnu bedre.
Jeg fik bl.a. at vide af min historielærer, at min skrivestil er for frisk - indeholder for meget talesprog - i forhold til hvad man må. Jeg skal optræde som en forsker. Han er ikke den første der har fortalt mig det, så jeg ved det godt - jeg ved bare ikke helt hvad jeg skal gøre ved det. Ved godt der er ord som jo, dog, alligvel og i den stil der er mere talesprogagtige end andre, og de skal selvfølgelig bare slettes.

 

Men er der nogen der har nogle decideret råd til at skrive mere fancy og med mindre talesprog?

 

Mine fag er bioteknologi og matematik.

 

Ha' en god dag!


Brugbart svar (1)

Svar #1
26. februar 2013 af candphil

Du skal fjerne dig selv og din læser fra teksten. Der må altså ikke stå 'jeg' eller 'du' nogen steder. Skriv som om det var en lærebog eller instruktionsbog.


Brugbart svar (1)

Svar #2
26. februar 2013 af Stygotius (Slettet)

Du skal bestemt ikke skrive et "fancy'" sprog.

Rådet du har fået i  #1 er vældig godt.

De ord du nævner "jo", "dog", "alligevel"  etc. er ord som røber hvad du personligt mener. 

Det er ikke interessant. Det drejer sig om  det saglige.

Du skal også sørge for at dine sætninger er klare og entydige og logiske.Når man taler, kan man altid rette sig selv og sige "Nå ja, det jeg mente var...."

Det kan man ikke når man skriver, og læseren kan ikke spørge dig hvad du egentlig mente. Derfor skal dine sætninger være saglige, sammenhængende, meningsfulde og flydende.

 

P.S.

Hvad er formålet med at skrive  Ha'  og ikke  Hav  ??

"(Men e) Er der nogen der har (nogle) nogen [decidere(t)de]  særlige råd ?"


Svar #3
26. februar 2013 af Sigoejnerblod (Slettet)

Nej nej, ikke fancy på den måde. 

Jeg ser hvad I mener. Er der andre ord, jeg bør holde mig helt væk fra??

 

Hav en god dag ;-)


Brugbart svar (1)

Svar #4
26. februar 2013 af Stygotius (Slettet)

Lad for alt i verden være med at begynde en besvarelse med at skrive   "I denne opgave vil jeg fortælle om..... og derpå vil jeg........ , og så siger jeg noget om......., og jeg vil til sidst slutte med at  .......".

Alt det er sgu da noget som enhver læser selv kan se, og det virker utroligt barnligt og 3.klasseagtigt.

Desværre ser man det uhyggeligt ofte.


Brugbart svar (1)

Svar #5
26. februar 2013 af candphil

Lyt til Stygotius! Det er gode råd ... og kom så i gang med at skrive :-)

God arbejdslyst!


Svar #6
26. februar 2013 af Sigoejnerblod (Slettet)

Det vil jeg huske. Vi har dog først skrivedage i næste uge, så venter nok lige lidt ;-)


Brugbart svar (1)

Svar #7
26. februar 2013 af Stygotius (Slettet)

Hvad er det for en vane visse elever har tillagt sig. - -at skrive sætninger uden noget grundled ???


Svar #8
26. februar 2013 af Sigoejnerblod (Slettet)

Hmm... Det nok det kære talesprog :-)


Brugbart svar (1)

Svar #9
26. februar 2013 af Stygotius (Slettet)

Der er  vist ingen overhovedet som siger."så venter nok lige lidt"


Skriv et svar til: Talesprog

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.