Argumentationsform

Her er en gennemgang med et eksempel (via et lovforslag):

http://www.ha-ka.dk/kf/argumentation.htm

Et argument består af 3 obligatoriske elementer: påstand, belæg og hjemmel. Et eller flere af elementerne kan være implicitte på betingelse af, at man kan udlede dem ud fra de eksplicitte elementer samt konteksten, argumentet står i. Hvis et eller flere elementer mangler, er der ikke tale om et gyldigt argument. Hvis både belæg og hjemmel mangler, kaldes det for et postulat.
Argumentets påstand er det udsagn, som man forsøger at få modtageren til at tro på eller være enig i. Påstanden er det centrale element i argumentet, da det er den, som det hele handler om.


Argumentets belæg er de informationer, som skal få modtageren til at tro på påstanden. Belægget består af informationer, som støtter påstanden. Modtageren skal være mere villig til at tro på belægget end påstanden.

Argumentets hjemmel er den regel, som forbinder belæg med påstand. Hjemlen er typisk et generelt synspunkt, der deles af afsender og modtager, og som enten er almengyldigt eller en antagelse, afsender og modtager er enige om. Hjemlen er ofte implicit.

Eksempel: "Newz.dk er et populært websted, da det har ca. 20.000 unikke besøgende om dagen." Påstanden er, at newz.dk er et populært websted. Belægget er, at det har ca. 20.000 unikke besøgende om dagen. Hjemlen (som er implicit) er, at når et websted har ca. 20.000 unikke besøgende om dagen, så er det populært.



Der findes yderligere 3 valgfrie elementer, som kan indgå i et argument: gendrivelse, rygdækning og styrkemarkør. Disse kan bruges til at imødekomme indsigelser til ens argument og dermed gøre argumentet mere robust.

Argumentets gendrivelse påpeger hvilke forbehold og begrænsninger argumentets hjemmel har. Gendrivelsen sætter spørgsmålstegn ved hjelmens gyldighed - og dermed argumentets gyldighed. Er hjelmen ugyldig, er påstanden det også.

Argumentets rygdækning er dokumentation, som understøtter hjelmens gyldighed. Hjemlen er typisk et generelt synspunkt, som deles af afsender og modtager, og rygdækningen bruges til at dokumentere hjelmens gyldighed i de tilfælde, hvor modtageren ikke accepterer hjemlen uden forbehold.

Argumentets styrkemarkør er et mål for, hvor sikker afsenderen er på, at påstanden er gyldig, og dermed i hvilken grad afsenderen kan stå inde for påstanden. Styrkemarkøren har ofte form af et enkelt biord, som f.eks. "sandsynligvis", "måske" og "ofte". Styrkemarkøren afspejler også styrkeforholdet mellem gendrivelsen og rygdækningen, hvis de er til stede i argumentet.

Eksempel: "Dine indlæg i newz.dk's forum bliver formentlig ikke modereret, da newz.dk er et frit forum. Godt nok forbeholder staff sig ret til at moderere indlæg, men dette er sjældent sket." Påstanden er, at dine indlæg i newz.dk's forum ikke bliver modereret. Belægget er, at newz.dk er et frit forum. Hjemlen (implicit) er, at da newz.dk er et frit forum, bliver dine indlæg i newz.dk's forum ikke modereret. Gendrivelsen er, at staff forbeholder sig ret til at moderere indlæg. Rygdækningen er, at det sjældent er sket, at staff har modereret indlæg. Styrkemarkøren er ordet "formentlig".

Mine afsnit virker ikke...

Tak til både Cecilia og Candphil . 

#1 Hjemmesiden, du har linket, er genial!! Let forståelig og grundig med eksempler inddraget. Lige hvad jeg havde brug for.