Dansk
Repotage
18. marts 2013 af
sofieprinsessen (Slettet)
-
Niveau: A-niveau
Hej. Jeg skal skrive en repotage om vinter. Lyder dette her godt??
Det var den 28 februar 2013, den allersidste vinterdag. Klokken var 14:59. Sekundviserens tikkende lyd kunne høres fra mit armbåndsur inden under jakken. Det var snart tid. Tid til forår. Jeg havde ventet på dette øjeblik i lang tid. Så lang tid, at alle bladene på træerne var forsvundet. De var faldet af træerne, visne, døde og ufarvet. Frosten havde forlængst overtaget de bare grene, og den hvide sne dækkede jorden. Kold og frossen var jorden. Bænken jeg sad på havde også taget skade af vintervejret. Den var ikke længere mørke grøn, den var grå. En mand kom hurtigt gående sammen med sin kone. Han var ikke ret høj, faktisk så lille at han let kunne forsvinde i mængden. Men der var ingen mængde. Kun hans kone. " nu må det sgu være tid til kaffe "
Jeg fulgte dem med mine øjne ned langsvejen. Indtil mine øjne igen opfattede noget. Vinden var taget til, det var blevet storm. Trænerne stod og viftede med deres toppe, det var som om at de bukkede til mig. En lille varm tanke løb igennem mig og den bredte sig helt nede fra mine frosne og kolde tær, op til mine røde kinder og forlængst stivfrosne næse. Tænkt nu hvis alle træerne var mænd som bukkede for mig, for at byde mig op til dans. Jeg var ikke ret god til at danse, jeg lignede faktisk en tumpe, eller nærmere bambi på glatis.
Det var den 28 februar 2013, den allersidste vinterdag. Klokken var 14:59. Sekundviserens tikkende lyd kunne høres fra mit armbåndsur inden under jakken. Det var snart tid. Tid til forår. Jeg havde ventet på dette øjeblik i lang tid. Så lang tid, at alle bladene på træerne var forsvundet. De var faldet af træerne, visne, døde og ufarvet. Frosten havde forlængst overtaget de bare grene, og den hvide sne dækkede jorden. Kold og frossen var jorden. Bænken jeg sad på havde også taget skade af vintervejret. Den var ikke længere mørke grøn, den var grå. En mand kom hurtigt gående sammen med sin kone. Han var ikke ret høj, faktisk så lille at han let kunne forsvinde i mængden. Men der var ingen mængde. Kun hans kone. " nu må det sgu være tid til kaffe "
Jeg fulgte dem med mine øjne ned langsvejen. Indtil mine øjne igen opfattede noget. Vinden var taget til, det var blevet storm. Trænerne stod og viftede med deres toppe, det var som om at de bukkede til mig. En lille varm tanke løb igennem mig og den bredte sig helt nede fra mine frosne og kolde tær, op til mine røde kinder og forlængst stivfrosne næse. Tænkt nu hvis alle træerne var mænd som bukkede for mig, for at byde mig op til dans. Jeg var ikke ret god til at danse, jeg lignede faktisk en tumpe, eller nærmere bambi på glatis.
Skriv et svar til: Repotage
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
