Studievejledning
Ingeniør - Festen er slut?
Hej
For et par år siden var der mangel på ingeniører, og mange søgte ind på uddannelserne.
Men når der er så mange, der søger ind, vil der så ikke om et par år være flere ingeniør end nødvendigt?
Hvordan er jobmulighederne for civil ingeniører om et par år?
Hvad for nogle type af ingeniører har det lettest på arbejdsmarkedet ?
På forhånd tak
Svar #1
08. april 2013 af kirsebærvin (Slettet)
Hvis man skal tro på prognoserne, så er fremtidsudsigterne for ingeniørerne gode:
De nyeste prognoser er fra 2011, så der er nok altså taget højde for at krisen har vendt lidt op og ned på tingene.
Noget andet er, at arbejdsløsheden for stort set alle grupper af beskæftigede mest af alt konjunkturbestemt, herunder altså også ingeniørerne: Fordi vi f.eks. har lavkonjunktur lige nu, er det også blevet sværere for ingeniører at finde job. Hvis du først skal i gang med at læse nu, kunne man jo forestille sig, at tingene så anderledes ud, når du engang er ved at være færdig :) Men det kan man jo ikke sige noget sikkert om!
Så hvis du synes at teknik og naturvidenskab er spændende, så skal du altså bare læse til ingeniør :)
Ved ikke noget særligt om hvilke typer af ingeniører der har det nemmest på arbejdsmarkedet, men der sker vist en del i dk indenfor særligt medicinsk teknologi og IT. Men det er der nok en ing-studerende der kan svare på. (Ellers er svaret nok, at de dygtigste har det nemmest, så vælg noget, som du tror, at du vil være god til!)
Svar #2
11. april 2013 af Mads Gorm Larsen (Slettet)
Hej
Kort sagt - fremtiden ser lys ud som ingeniør :)
Her er så den lange version:
IAK har arbejdsløshedstal på uddannelsesniveau enkelte uddannelsesområder - dem kan du se her:
http://iak.dk/Statistik_og_analyse/Ledighedstal/Uddannelse.aspx
Det ser generelt godt ud for alle ingeniøruddannelserne, men der er forskel på hvor eftertragtede de forskellige ingeniøruddannelser er. Hvem har nemmest ved at finde arbejde - det er nok dem inden for energi – f.eks. stærkstrømingeniører http://ing.dk/artikel/danske-ingenioer-studerende-holder-sig-fra-olie-og-gas-157584
Hvis du tager et kig på den grafiske figur i det her indlæg, så får du en ret klar fornemmelse af hvorfor man ikke forventer høj arbejdsløshed blandt ingeniører.
http://www.denfri.dk/2012/05/vil-regeringen-have-flere-akademikere-bag-kassen-i-netto/
Som du kan se uddanner vi i Danmark ganske få ingeniører i forhold til alle de andre store uddannelsesområder, og selvom der har været en lille stigning i antallet som søger ind på ingeniøruddannelserne, så rykker det ikke ved billedet af at det ser lyst ud for ingeniørerne.
Hvis du står over for nogen som påstår noget andet, så bed dem om noget statistik;)
/Mads Gorm
PS: Du vil måske støde på en gamle myte om ingeniørarbejdsløshed i 90'erne, og det er helt korrekt at ingeniørerne havde vanskeligt ved at finde arbejde i 90'erne. Men de havde stadig nemmere ved at finde arbejde end stort set alle andre:
http://madsgormlarsen.dk/2011/04/06/det-er-en-god-nyhed-nar-en-ingeni%C3%B8r-er-arbejdsl%C3%B8s/
Svar #3
11. april 2013 af anonym000
Tak for svarene begge to.
RE #2
Jeg kan se, at du arbejder på SDU. Kan du fortælle mig om, hvordan man "arbejder" på sine studier på SDU? Er det grupper? Eller hvad er det?
...............
Svar #4
11. april 2013 af Mads Gorm Larsen (Slettet)
Hej
Vi satser meget på at man arbejder i grupper og klasseundervisning, vi forsøger såvidt muligt på at undgå forlæsninger i store auditorier. De 4 undervisere i de fire film du kan se her fortæller om. hvordan der er på TEK, du kan også se den her film om studiemiljøet. Vi ser det som vores vigtigste opgave, at vi tager imod gymansieelever og hjælpe dem til at få en god uddannelse, og der er vi nok præget af at vi er en gammel ingeniørhøjskole. Du er velkommen til at komme forbi og deltage i undervisningen en hel dag - bare ring til Dorte på 65507522 - eller send hende en mail på [email protected]., det er bedst at opleve det selv for at se hvordan det er.
Du kan se de 21 ingeniøruddannelser der er at vælge imellem her www.sdu.dk/ing og skrv endelig hvis der er andet jeg kan svare på.
/Mads Gorm
65507313
www.sdu.dk/ing
Skriv et svar til: Ingeniør - Festen er slut?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
