I Kurvestolen - Ulrik Thomsen

Godaften alle,

Er der nogle der vil hjælpe mig med at analysere dette digt:

I kurvestolen, i vintersolen,
drømte jeg, at intet var forgæves.
Jeg drømte, at de store valse kun gik itu,
for at vi skulle hinke rundt med hinanden
på en langt mere gribende måde.
At de ufødtes afsindige skalaer kunne noteres,
at de pludselige dødsfald læses
som en skøn, svungen skrift.
Jeg drømte, at du alligevel elskede mig,
at ingen ensomhed er så stor,
at kærlighedens dråbe går omkuld i dens hav.
Jeg drømte, at et helt livs rædsel,
kunne spares op til en lykkelig dag,
og det måske var i dag...