Boganmeldelse

Hvor er linket?

Der skete en fejl da jeg oploadede spørgsmålet.

Lægger den her :-)

Okay, den gjorde det igen...

Kopier den bare ind her:

Vandrende sjæle

Jeg har valgt at lave en boganmeldelse om bogen Vandrende sjæle, da det er en utroligt spændende bog, som jeg klart synes, andre skal læse.
Jeg har nok givet mig selv en udfordring ved at vælge denne bog, fordi der er nogle ting, som kan være meget svære at forklare, så det er forståeligt, uden at man har læst bogen.

Forfatter, udgivelsesår og forlag:
Stephenie Meyer er forfatterem til Vandrende Sjæle. Hun er meget berømt for at have skrevet Twi­light-sagaen, og man kan godt finde ligheder i de to bøger.
Romanen er blevet oversat til dansk af Martin Aitken.
Bogen blev udgivet i 2008 og oversat til dansk i 2009.
Det danske forlag er Lindhardt og Ringhof.
Bogen er ikke en del af en serie.

Resume:
Det foregår i en nær fremtid, hvor Jorden er blevet overtaget af en fremmed art fra det ydre rum. De kalder sig Sjæle. Sjælene er fredfyldte væsener, som ikke kender til vold, vrede, ja selv ikke irrita­tion.
De har overtaget hele Jorden. De tager mennesker, sletter deres bevidsthed, og bruger deres kroppe som værter, men skaber på den måde ro og balance på Jorden. Mennesker er en udrydningstruet art, som lever i det skjulte, alt imens Sjælene leder efter dem.
Melanie Stryder, som er blandt de få overlevende mennesker, bliver fanget, og en sjæl kaldet Vandreren bliver sat ind i hendes krop. Men da Melanie er kender til disse Sjæle, nægter hun at for­svinde. Melanie er fanget inde i hovedet på Vandrer.
Vandrer forsøger konstant at bevare kontrollen over Melanie, samtidig med at hun skal søge i hendes bevidsthed i håb om at finde informationer om andre overlevende mennesker. Men Vandrer begynder at se Melanies erindringer, og de to bliver følelsesmæssigt knyttet til hinanden.
Før hun blev fanget, var Melanie forelsket i et andet menneske; Jared.
Vandreren begynder selv at nære kærlighed til Jared og Melanies bror Jamie, og inden længe får Melanie overtalt Sjælen til at tage ud og finde dem.
Det lykkedes, men for menneskerne er Vandreren deres største fjende, og Jared hader hende for at have ”dræbt” hans kæreste. Det er kun Melanies onkel, Jeb, der har en anelse om, at Melanie lever videre derinde.
Snart bliver Vandrer, som får kælenavnet Wanda af Jeb, forelsket i Ian, et menneske, og splittet mel­lem hendes og Melanies følelser skal hun træffe nogle svære valg.
Det ender med at Wanda vil ofre sig selv for at Melanie kan få sit liv tilbage, men Ian, Melanie og Jared bestemmer, at hun skal sættes ind i en anden krop. På den måde bliver alle glade, og  de fort­sætter ”kampen” mod Sjælene.

Forside og illustrationer:
Der er ingen illustrationer i bogen.
Forsiden ser sådan ud:

Jeg tror, det skal forestille Melanies øje, hvor hendes krop er blevet overtaget af Vandreren. Man kan se det på hendes øje. Øjnene i bogen har en ret stor betydning, og det er derfor, den er på forsi­den.
Har man ikke læst bogen, kan det være svært for en at forstå, hvad der er så specielt ved det øje, men det er fordi, at man kan se, at kroppen er blevet overtaget af en sjæl, fordi den har et slags blåt lys, der breder sig fra pupillen og ud.

Fortæller/synsvinkel:
Bogen er skrevet i jeg-fortæller, hvor ”jeg” er Vandreren.
Men fordi Melanie er inde i Vandreren, har hun stadig sine egne tanker og følelser. Derfor er det ikke kun Vandrerens synspunkt, men også Melanies man hører om.

Komposition:
Romanen starter med en prolog, hvor det ikke er jeg-fortæller men den alvidende fortæller.
Derefter er den skrevet i jeg-fortæller, og Vandreren er fortælleren.
I starten af bogen kommer der mange erindringer, som de bliver kaldt i bogen, altså en slags flash­back fra Melanie. Man kan se når der kommer en erindring, ved at tekstens så bliver skrevet med fed skrift.
Vandrer og Melanie har ofte samtaler, der foregår inde i hovedet.
Når de har en samtale, står teksten skråt.
Her er et eksempel fra bogen:
”Jeg tror, han ville være ked af det, indvendte Melanie, mens jeg kantede mig frem i det mørke rum og klamrede mig til klippevæggen. Hvis vi faldt.
Det tvivler jeg på, sagde jeg. Muligvis ville det minde ham om smerten fra dengang, han mistede dig for første gang, men han ville være glad for, at jeg forsvandt.
Det er fordi, han ikke kender dig, sagde Melanie, og så tonede hun bort, som var hun pludselig helt udmattet”
Bogen slutter af med en epilog, som stadigvæk er i jeg-fortæller.
Bogen egner sig ikke rigtig til højtlæsning, fordi der er samtaler, hvor der ikke står hvem det er der siger noget, men hvor man kan se det på teksten (om den er skrå, fed, eller normal).

Tekstens tid:
Romanen foregår i en nær fremtid, hvilket man kan se på deres ting, som ligner nutidens meget, men som bare er blevet lidt mere moderne og kan nogle flere ting.
Romanen er skrevet i datid, men når man hører om Melanies erindringer, så foregår det i nutid.
Selve fortællingen strækker sig over ca. halvandet år.

Hoved- og bipersoner:
Hovedpersonerne er Vandreren og Melanie. Vandreren er hovedpersonen, fordi det er hende, der er fortælleren, men Melanie har en rigtig stor indflydelse på det hele, så derfor er hun den anden hovedperson.

Vandreren:
Vandreren er en sjæl. Alle sjæle ser ens ud. De er helt sølv og reflekterer på alt lys.
De har en meget lille krop med et ”slæb” af tynde tråde, eller fangarme, omkring 1000 i alt, som de bruger til at binde sig til kroppen med. Trådene kan beskrives som sølvfarvet hår. Sjæle er så små, at man kan have en i sin hule hånd.
Vandreren er over 1000 menneske år gammel, men ifølge Sjælene betragtes hun stadig som et barn.
Vandreren underviste på et universitet i nogle måneder, før hun drog ud for at finde menneskerne. Der underviste hun om de andre planeter, hun har levet på, fordi hun har været langt flere steder og levet flere liv end de fleste. I sjælenes verden ville man kalde hende en slags æressjæl, fordi hun har været vidt omkring.
Vandreren er gennem hele bogen meget splittet mellem, hvad hun skal gøre. Hun skal konstant vælge, om hun vil gå mod sin egen art, eller gå mod den art hun i virkeligheden elsker. Vil hun leve med venner eller fjender?
Men hun formår altid at tage nogle gode valg.

Vandreren er en Sjæl, man ikke kan lade være med at holde af. Hun er så forsigtig og tænksom. Hun er betænksom og selvopofrende. Hun vil næsten gøre alt for at redde sin fjende, også selvom hun ri­sikerer hendes eget liv. Man kan ikke rigtig forstå, hvorfor hun er så elskende, men det er meget in­spirerende.

Engang var Vandrerens største frygt mennesker, deres voldelige adfærd og deres våben.
Nu er hun bange for, at menneskerne kommer noget til.
Det viser hvor meget, hun ændrer sig gennem hele bogen.
I starten er hun bange og uskyldig og kan ikke finde ud af hvad hun vil. Til slut er hun modig og vil kæmpe for sine venner.

Vandrer fik kælenavnet Wanda af Jeb, fordi han syntes, det var nemmere at sige. Hun bliver kaldt Wanda gennem det meste af bogen.

Wanda nærer et stort kærlighed til næsten alle mennesker, men Ian, hendes kæreste, betyder mest for hende. Melanie, som er en slags søster for hende, betyder også meget. Da Vandrer var inde i Melanie, knyttede hun også et slags bror-søster bånd til Jamie, og hun vil gøre alt for at redde drengen.
Hun havde også følelser for Jared, men de er væk nu. Dog betyder han stadig en del for hende.

Melanie:
Melanie Stryder er en af de overlevende mennesker, der er tilbage i verden.
Melanie har en solbrun hud, et lidt rektangulært hoved omgivet af langt kastaniebrunt hår med lyse striber. Hun har grønbrune øjne og høje kindben.
Hun er født i Albuquerque, New Mexico.
Melanie er ca. 20 år i starten af bogen, og i slutningen af bogen er hun omkring 22 år.
Hun er både fysisk og psykisk stærk. Fysisk, er hun i stand til at løfte meget tunge ting, og hun er hurtig som en gepard. Hun kan løbe i op til flere timer ad gangen. Psykisk er hun stærk, fordi hun holder fast. Hun overlevede indsættelsen af Vandreren, hvilket allerede beviser meget.
Derudover er hun meget målbevidst og har en stor viljestyrke. Hun vil aldrig bryde et løfte.

De to mennesker der betyder mest for hende er selvfølgelig hendes bror, Jamie, og hendes kæreste, Jared. Hvis ikke de fandtes, havde hun ingen grunde til at leve, sådan som hun selv ser det.
Efter at have tilbragt et år spærret inde i sin egen krop, og efter at have delt sin bevidsthed med Vandreren i så lang tid, er Vandreren også blev lidt af en søster for hende nu. Selvom hun hadede hende i starten, kom hun til at stå Vandrer meget nær.

Bipersonerne er:

Jared:
Jared Howe er også en af de overlevende mennesker, der er tilbage i verden. Han er Melanies kære­ste.
Jared har en olivenfarvet hud, mørkt hår og jordfarvede øjne. Han har meget markante kindben, en lang næse, og en kraftigt markeret hage.
Når han smiler, får han smilerynker i øjenkrogene.
Jared er 9 år ældre end Melanie, så i starten af bogen er han ca. 29, og i slutningen er han næsten 31 år.
Da Melanie blev taget fra ham, ændrede Jared sig meget. Før var han altid glad og smilende, trods den verden de levede i, men så blev hans ansigt mørkt og farligt at se på, og han var altid sur.
Han skulle tage sig af Jamie, nu hvor Melanie ikke var der, og han kunne til tider være hård mod drengen. Men i bogen viser han også, at han holder meget af Jamie.

Da Vandrer fandt Jared, var han splittet. Han elskede kroppen, men hadede Sjælen, som var indeni. Han valgte at beskytte hende, selvom han hadede hende, i det håb om en dag at få sin elskede til­bage.

Jared er meget vigtig for bogen, fordi at Melanie er hans kæreste. Derfor tilhører kroppen ham, ifølge de andre mennesker, og han må bestemme hvad, der skal ske med den. Om han vil dræbe den, og dermed også Vandreren, eller holde den i live. Han skal gennem hele bogen tage sådan nogle valg, og de ændrer hele handlingen.

Der er også flere bipersoner, men Jared er blandt de vigtigste.

Miljø:
Romanen foregår i USA. Allerførst i en by udelukkende med Sjæle. Sjæle er venlige, og betænk­somme, så selvfølgelig er der helt rent. Mange af bygningerne er hvide – hvid er jo en ren farve – både indeni og udenpå. Alle bilerne skinner, og der er ikke det mindste skrald eller tyggegummi på fortovet. På hospitalerne er der så rent og hvidt, som det er muligt.
Der hvor det meste af romanen foregår er i en kæmpestor grotte ude i ørkenen omkring Tucson, hvor en gruppe af de overlevende mennesker bor. Der er selvfølgelig varmt, og det regner sjældent.
Grotten er under jorden. Grotten er et stort virvar af små gange, der fører ind til både større og mindre rum, hvor menneskerne lever. Der er kun to indgange. Der er mange huller i loftet, så de får sollys udefra, men når det regner, er det et problem. Stenene har en underlig mørk lilla-brun farve.
Oppe i loftet er der spejle, der reflekterer sollyset ned på markerne, som de har under jorden, hvor de dyrker hvede og frugt.
Luften er meget tør og har en grim smag. Det har vandet, som de får fra en kilde under jorden, også.

Genre:
Romanen er science fiction.
Science fiction, fordi det handler meget om noget udefra, fra rummet, der overtager hele verden. Noget der rejser rundt mellem forskellige verdener.
Grunden til at den er science fiction er også nogle af de meget teknologiske ting og fx medicinen, der kan kurere alt.

Tema:
Romanen har flere temaer.
Kærlighed er det største tema i bogen da det hele handler om kærlighed.
Melanies kærlighed for Jared og Jamie som får Vandrer til at opsøge dem - Jebs kærlighed til Melanie der gør, at hun ikke bliver slået ihjel. Og Ians kærlighed til Vandrer der gør, at han beskytter hende indtil de finder en krop, de kan sætte hende ind i.

Et andet tema jeg vil bruge er forskel, eller modsætninger.
På det tidspunkt findes der to forskellige ”racer”. Hudfarve betyder intet, det der gælder er, om man er menneske, eller Sjæl.
Det spiller en stor rolle i romanen, for handler jo om, at der er krig imellem dem.
Man kan også forbinde det med kærlighed, fordi det gør mennesket Ians kærlighed for sjælen Vandrer umulig, indtil de to racer kan lære at leve i fred med hinanden.
Mennesker og Sjæle er vidt forskellige og har mange modsætninger:
Mennesker er voldelige, forhadte og mistænksomme over for alle. De taler tit grimt til hinanden.
Sjæle er fredelige, elskende, imødekommende og tror altid på hinanden. De har ingen grund til at lyve. De kunne aldrig blive vrede på hinanden. Sjæle har ikke noget hierarki, der er ikke nogen, der bestemmer, og alle er lige.

Endnu et tema kan være beslutninger. Vandreren skal tage mange beslutninger i bogen lige fra star­ten af faktisk. Hun skal først vælge, om hun vil skille sig af med kroppen eller ej, derefter skal hun vælge, om hun vil opsøge menneskerne, hun skal vælge, om hun vil leve sammen med menneskerne eller dø, og så skal hun vælge, imellem Ian og Jared. Alle hendes beslutninger har stor betydning for bogen.
Vandreren er ikke den eneste, der skal vælge. Jared skal også vælge, som jeg har forklaret tidligere, Jeb skal også vælge, faktisk så skal mange af personerne tage nogle ret betydningsfulde valg.

Sproget:
Romanen er skrevet meget detaljeret, hvilket godt kan være lidt for meget. Der er nogle meget lange sætninger med meget lange ord, og det kan desværre gøre, at det bliver kedeligt at høre på. Havde man sparet lidt på detaljerne, havde den været bedre!
Der er ikke noget slang og heller ingen rigtige bandeord i bogen, og sproget er meget voksent og velformuleret.
Det er hele tiden direkte tale.
Romanen er alt i alt fortalt meget spændende, der er bare enkelte steder, hvor der bliver fortalt for meget i detaljer.

Aldersgruppe:
Bogen egner sig til mange aldre, men jeg vil sige, at aldersgruppen er teenager til ung voksen. Da bogen er en typisk kærlighedsroman, men samtidig er der lidt adventure over den, vil jeg mene at mange i den alder synes, at den er spændende.

Perspektivering:
Man kan godt se, at det er forfatteren til Twilight, der har skrevet Vandrende sjæle, der er nemlig nogle ligheder i de to bøger.
Sproget i bøgerne er meget ens, det er voksent, detaljeret og uden noget slang.

Både i Vandrende sjæle og Twilight spiller øjnene en rolle.

I Vandrende sjæle (til venstre) betyder øjnene med det blå skær at kroppen er ”besat” og i Twilight (Til højre) betyder de røde øjne at man er vampyr.

Kærlighed og trekants-drama:
Både Twilight og Vandrende sjæle handler i det store hele om kærlighed, så det er også en lighed.

Så er der også trekants-dramaet, som foregår i begge bøger, bare med et forskelligt twist i hver.
Trekants-dramaet i Vandrende Sjæle opstår fordi at Vandrer kommer til at elske sin krops kæreste, Jared, men det er kun fordi, at kroppen elsker ham. Selv elsker hun Ian, men fordi hun er fanget i Melanies krop, skal hun vælge, om hun vil gøre sig selv eller Melanie ulykkelig. Heldigvis går det op, da Vandrer bliver adskilt fra Melanie og indsat i en ny krop.
I Vandrende Sjæle (til højre) skal Vandrer vælge mellem Jared og Ian.
I Twilight (til venstre) skal Bella vælge mellem Jacob og Edward.

Min mening:
Selv om jeg ellers ikke plejer at læse science fiction, så fangede den her virkelig. Alt er beskrevet så flot og spændende. Det er en af de bedste bøger, jeg nogensinde har læst, det er helt sikkert!
Hele dramaet med at Vandreren hele tiden skal vælge, og lige meget hvad hun vælger, gør hun nogen fortræd er så spændende. Samtidig fortæller Vandrer også en masse historier til menneskerne fra hende liv på de andre planeter, og det er vildt spændende, og jeg roser Stephenie Meyer for hen­des kreativitet. Det her er noget ud over det sædvanlige!
Samtidig er den så inspirerende. Jeg synes, virkelig at Vandrers godhed og kærlighed til alle er så dejlig. Det at hun vil ofre sig selv for sin fjende er helt utroligt.
Samtidig er der en krig i gang ude i verden, som også er vildt spændende at høre på.
Også Ians kærlighed til Vandrer er så smuk. Nu citerer jeg fra bogen:
(Dette er mens menneskerne leder efter en ny krop til Vandrer, og hun ikke er inde i noget menne­ske)”Ian blev hjemme. Han sad bare sammen med dig.. Han sagde han var ligeglad med hvilken krop du havde og hvordan du så ud. Han ville ikke lade nogen komme i nærheden af dig i tre dage. Ingen måtte røre dig”.
(Ian til Vandrer): ”Jeg holdt dig i min hånd, Vandrer. Og du var så smuk”.
I det hele taget foregår der så mange ting på samme tid, men man kan godt adskille dem fra hinan­den og – sammen eller alene – giver de en fantastisk historie, og jeg vil helt klart anbefale den til alle.

Mit digt om ”Vandrende sjæle”:

Sjælene vandrer
Og verden forandrer
Mennesket skal forsvinde
Sjælene vil vinde
Med Vandrerens blå øjne
Er det svært at se løgne
Sjælene vil have magten
Og fortsætter jagten