Dansk

Er det et essay?

12. maj 2013 af la12 (Slettet) - Niveau: 9. klasse

Kære SP

 

Jeg har skrevet et essay, men jeg er ikke sikker på om det er et essay. Vil i være søde at kigge den igennem og fortælle mig om det er et essay?


Udvalget er så stort. Den findes i alle farver, modeller, og er relevant til både mænd, kvinder, ældre, børn og unge.                                                                      Det er din mening der træder i kraft og tæller. Din personlige mening, altså når du skal vælge den rette, den der skal følge dig gennem de næste par år, år med op og nedture, og det er den du skal passe på, og behandle ordentlig. Det jeg helt præcist taler om er cyklen.
Jeg har et helt særligt og ubeskriveligt forhold til cyklen. Cyklen har fulgt mig fra barndommen og til nu. Den dag jeg fik min første cykel, står meget klart for mig. Jeg var en lille pige på 1,5 år. Cyklen var gul, og med installerede støttehjul. Jeg knyttede hurtigt et bånd til den. Det var som om jeg allerede vidste den gang, at mit liv ville forandrer sig, i en 180 graders vending. Eftersom jeg var så lille, måtte jeg kun cykle i haven, fordi mine forældre var bange for, at jeg ville komme til skade. Det var en smule irriterende, da jeg gerne ville cykle ud i det fri, og være i et med naturen, og ikke blive holdt tilbage af overbeskyttende forældre og en lille have.                                                                                                        

Da jeg endelig blev 5 år lærte jeg at cykle uden støttehjul. Jeg blev bare kastet ud i det. Min mor tog fat om bagagebæreren med begge hænder, hvor hun derefter råbte: ”Jeg holder fast”, fordi jeg hele tiden kiggede bagom, for at forsikre, at hun var bag mig. Selvfølgelig gav hun slip, for at jeg kunne cykle der ud af, men uheldigvis faldt jeg, og slog mig rigtig hårdt. Det var der, jeg blev bange for cyklen, og jeg turde ikke cykle på den igen. Det var et af de øjeblikke, hvor jeg fortvivlede om jeg var parat. Men heldigvis gav jeg det en chance til. Jeg sad på sædet og kørte derudaf helt uden hjælp. Min mor fældede en tåre, jeg ved ikke hvorfor, men måske fordi mit liv gik et skridt videre i den rigtige retning. Det var en af de bedste dage i hele mit liv, nu kunne jeg være selvstændig, og køre til og fra skole uden støttehjul og mine forældre. 
Nu er jeg blevet ældre, og har fået en damecykel. Så kan jeg rigtig blære mig overfor de yngre, og føle mig voksen. Cyklen er blevet en hobby, og den fylder en stor del af mit liv, det at pille cyklen frem, og sidde på sædet, træde på pedalerne, og bare køre derudaf, øger adrenalinen, og pulsen stiger, hvilket giver mig en dejlig fornemmelse i kroppen. Følelsen af en kølig brise, der strejfer mit hår, får mig til at føle mig livlig og frisk, og det minder mig om min dejlige barndom. Bare det at mærke vinden der suser igennem, får mig til at føle mig befriende og uafhængig. Hvis jeg er nedkørt over noget, kan jeg bare tage en dejlig lang tur på cyklen, for så bliver mit hoved tom af alle mine tanker, og så er der kun mig og cyklen tilbage.
Når jeg shopper med mine veninder i storcenteret, kan jeg godt ”komme” til at besøge Ritterbutikken. Og der bruger jeg lang tid på at kigge på cykelhjelme, cykellygter og andre cykeludstyr, men naturligvis også de fede smarte cykler, de har udstillet i en række udenfor butikken. For det meste kommer jeg hjem, med en tom pengepung, og et stort minusbeløb i kontoen, men det gør ikke noget, for jeg kommer ikke tomhændet hjem, jeg har cykeludstyr med.  
 

Jeg behandler min cykel, som jeg behandler min nærmeste. Den behøver omsorg og kærlighed for at have det godt. Man kan ikke cykle på en cykel, med en rusten kæde eller et punkteret dæk, man skal passe godt på den. Ligesom mennesker har brug for ilt, mad og drikke, så har cyklen brug for olie og luft til dækket, og anden pleje man skal tage ansvar til.
Cykelen findes i forskellige modeller og farver, men den cykel jeg foretrækker, er helt sikkert en Winther cykel, fordi den kan cykle i regn, sne og solskin, og der er rigtig godt, fordi jeg er fuldstændig ligeglad med hvordan vejret er, hvis bare jeg får lov til at cykle.
Jeg kan godt lide at bruge cyklen som transportkilde til og fra forskellige destinationer. Jeg foretrækker hellere at cykle, end at blive kørt. Man får ikke frisk luft når man sidder i bilen, og så udleder man desuden også store mængder af co2, og det er ikke godt for det miljø vi bor i.                                      

Når man cykler så får man oven i købet også motion, så cyklen er både god for miljøet og for vores helbred. Da jeg ikke går til noget sport, så cykler jeg rigtig meget, og på den måde, kan jeg holde mig sund og rask.                                                               Hvis jeg ikke havde en cykel, og hvis jeg ikke cyklede fra jeg var lille til nu, så ville det resultere i, at jeg i dag, var overvægtig, og så ville jeg have det skidt med mig selv, og det er jo ikke specielt sjovt, når man tænker over det i et større perspektivering.                                  
Jeg elsker at se Tour De France, netop fordi jeg elsker når cykelrytterne suser frem og tilbage med deres smarte dyre cykler, som jeg så desperat længtes efter at få fingre i.
Nu hvor jeg tænker over det, så trænger jeg til en ny cykel, den skal jeg have købt. Jeg kan ikke leve uden en cykel.
 


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. maj 2013 af Feen3 (Slettet)

Af det jeg har læst synes jeg, at det lyder som et essay:)


Svar #2
12. maj 2013 af la12 (Slettet)

Tak for dit svar


Svar #3
12. maj 2013 af la12 (Slettet)

Men ved du hvad forskellen på et essay og en klumme er? 


Skriv et svar til: Er det et essay?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.