Feedback : )

Jeg har det samme som dig til eksamen og har derfor selv arbejdet rigtig meget med ligenemlig det billede, så jeg vil gerne give dig lidt feedback, kan dog ikke love dig at det kan blive en hjælp for dig(:

Arrhh mange tak, det er jeg glad for at du gider, jeg sender det bare til dig i en besked :) 

Har du været op til eksamen? :)

Igen, mange tak :)

Jeg har bare sat det ind her, det var det nemmeste :) Du behøver ikke tage dig af komma, og andre fejl, da det jo er mundtlig, så det er hvad jeg har tænkt mig at fortælle, sådan nogenlunde :)

Det som er markeret med tyk skrift, er noget som jeg ikke har tænkt mig at sige, fordi jeg ikke har tid, og så er det heller ikke så godt :) Ellers bare spørg hvis der er noget, mange tak :) :) :)

Altså bare sig hvis du synes at der er noget jeg mangler, eller noget jeg skal ændre, eller være opmærksom på, det er helt fint :)

Hip Hip Hurra! 1888 af P.S.Krøyer.

Billedet Hip hip hurra! er et oliemaleri på lærred. 

Genren i billedet er Impressionismen og Det Moderne Gennembrud.

Det karakteristiske ved impressionismen og DMG, var at man brød op  med normerne. Man malede tingene som de var, og man pyntede ikke på tingene, som man gjorde under Romantikken.

Dette billede er en blandet genre, fordi der er karakteristiske ting fra Impressionismen, og fra Romantikken. Man kan se at dette billede er et Impressionistisk billede, fordi der ikke er malet detaljer ned til det mindste lille græsstrå, men man har mere gået efter at lave et helhedsindtryk. Måden hvorpå man kan se, at der også er lidt fra Romantikken oven i, er fordi alt er så fint, de er alle fine i tøjet, og bordet er dækket overdådigt og med dyr champagne. Netop deres fine tøj viser at de er velhavende eller at de i hvert fald ikke mangler penge, hvis de havde været meget velhavende ville man nok have set dem i en meget større have, sidde i stole rundt om et meget større og længere bord, med endnu mere champagne. Det at de tre mænd har lyse jakkesæt på og de drikker champagne, som var en dyr, dyr luksusvare dengang, viser også at de har flere penge end andre på deres tid.

Billedet foregår i Michael- og Anna Anchers have. Der er i alt 11 personer på billedet.

    Maleriet er realistisk da der ikke forekommer noget usædvanligt, og der er ikke symmetri i billedet. Krøyer har placeret sig selv og hans med kunstnere lige midt i det gyldne snit. han sagde selv at han ville male Kunstnernes fællesskab, og jeg tror at dette er grunden til at han placerede dem i det gyldne snit, netop for at vise fællesskabet, samværet og hvordan de hygger sig.

Maleriet er et højre kompositions billede da det vigtigste og essentielle finder sted der og det er der at hele festen faktisk foregår. Dette gør at kvinden yderst til venstre ( Martha Johansson ) virker mere som om at hun følger med i festen, end at hun deltager. Dette er dog også hjulpet af, at hun har lidt køligere farver på end de andre. Den blå og grønne lige op imod den kridhvide borddug, gør at hun virker mere fjern end dem ovre i højre side, hvor der er blandede, varme og lyse farver, som er godt oplyst af solen. En ting som jeg tror er med til at gøre, at det virker som Martha ikke rigtig deltager, er fordi man at man ikke kan se hendes ansigt, men man kan se alle andres ansigter.

der har været mange teorier om hvorfor Martha blev placeret væk fra de andre, som om hun ikke gad at være med. Min idé om hvorfor hun blev det er fordi Krøyer var meget opmærksom på hvordan kompositionen skulle opbygges i forhold til farver, lys og skygge, og derfor valgte han at placere hende der, så det også skaber en kølig farve i venstre side, imod en varm og lys farve i den højre side.

    Forgrunden: I forgrunden sidder der 3 kvinder og et barn, Martha Johansson, Helga - og Anna Ancher og Helene Christensen. Udover dem er der også bordet, som er blevet beklædt med en fin hvid dug og fyldt med dyr champagne og flotte glas. Når man kigger på damernes tøj, kan man se at de 2 yderste er iklædt lidt mørkt tøj hvorimod at datter og mor har fint lyst og hvidt tøj på, det samme med dugen. Dette gør ikke blot at mor og datter bliver det første man lægger mærke til på billedet, men det giver også en stærk kontrast til det mørke bladløv i baggrunden, og også en stærk kontrast i forhold til de øvrige gæster, og desuden deler det også billedet op. Hvis Krøyer ikke havde givet bordet en stærk hvid farve (altså dugen) havde de andre farver slet ikke virket lige så stærke som de gør og kontrasten og farverne i maleriet havde virkelig været anderledes Kontrasten mellem dugen og den røde champagne flaske er også virkelig stærk, hvilket medføre, at flasken skiller sig ud fra mængden, og gør at man lægger mere mærke til den, end de andre, det viser også at de har penge, for dengang var champagne dyrt. 

Mellemgrunden: I mellem grunden finder vi de syv mænd/kunstnere som fylder en stor del af billedet og som sagt før, er placeret i det gyldne snit. De skåler og er nok i gang med at råbe Hip hip hurra! som også er navnet på titlen. De har alle sammen et stort bredt smil på læberne, som indikere at de har det godt, og de hygger sig, og har det sjovt i hinandens selskab. og der er selvfølgelig også flasker.

Baggrunden: Baggrunden er lukket med et tætvokset buskads, hvor der  sniger sig sollys igennem. Det at baggrunden er lukket af et tæt buskads, som faktisk fylder en del, gør at billedet bliver mindre, det bliuver mere kompakt. Altså der hvor personerne er, og hvor ''tingene sker'' er omgrænset af buskadset. spøgelset.

I centrum af billedet er der bordet som er dækket af en hvid dug, og moren Anna og datteren Helga har begge to hvidt tøj på, hvilket giver en stærk kontrast i forhold til de andre farver og gør billedet mere skarpt og præcist. Mændene er placeret i det gyldne snit og er i mellemgrunden og giver billedet glæde. Baggrunden er lukket af et buskads som gør at billedet bliver mindre.

Maleriet Hip, Hip Hurra! er et overlappet billede da damerne i forgrunden overlapper dele af mellemgrunden og således overlapper mændene også dele af baggrunden. Ellers er billedet ligesom de fleste andre Skagens billeder, i normal perspektiv. Det kan man se, fordi man hverken kigger ned på selskabet eller op på selskabet.

Mændene på billedet danner en vandret linje og det gør kvinderne også.

    Farver: 

Farverne på billedet er meget varme og idylliske. Farverne i højre side og centrum, er specielt varme, idylliske, glade og spændene, mens at når man kommer længere ud i venstre side, bliver de mere kølige. De kølige farver, er farverne blå og grøn og de varme farver er dem som er oplyst af lyset, de brune, lys grønne, hvide og den røde flaske som skiller sig ud fra mængden.

De primære farver på billedet er grøn som ses i bladløvet, og også på champagneflaskerne. Blå som man ser på Martha, Helene og Viggo Johanssons tøj. Så er der den lyse og hvide farve, som man ser på borddugen og på Anna og Helgas tøj.

Lyset er meget naturligt og virker ikke kunstigt på nogen måde, det kommer fra oven og er lyst og varmt. Det virker lidt som belysnings lys, da det skinner meget ned på - og lyser Anna og Helga op, hvilke kan betyde, at barnet vil få en lys og god fremtid og at det vil gå dem godt.

    Personernes kropssprog antyder at de er i gang med en fest, men kvindernes kropssprog er dog mere tilbageholdent og mere kontrolleret, og de følger hellere med i festen, end at de deltager. I forhold til kvinderne er mændene meget ''vildere'' og fester til det maksimale.

At kvinderne sidder ned og mændene står op, skyldes nok at kvindernes rolle dengang var mere begrænset, og at de stadig ikke havde ligestilling. Dengang var det jo også kvinderne som passede børnene og gik derhjemme, hvilket man kan se, på at Anna Ancher holder om sit barn Helga Ancher. Mændenes roller gik ud på, at være sociale og tjene penge, og de måtte gerne feste og have det sjovt, som de også gør/har, her på billedet. 

    Tema

Temaerne i billedet er fællesskab, venskab, samvær og kærlighed (Mellem mor og datter)

    Budskabet

Det P.S.Krøyer prøver at fortælle/vise med dette maleri er, at kunstnere sagtens kan have et stærkt fællesskab og venskab. Han prøver og fortælle, at bare fordi man er kunstner, så betyder det ikke, at man ikke har venner, og ikke kan være sammen med andre. Oftes forestiller jeg mig, andre kunstnere, malerere, skulptøre OSV. som folk der sidder derhjemme med gardinet trukket for, og i deres egen lille verden, som ingen andre må komme ind i, og det prøver Krøyer at fortælle, at sådan er det altså ikke.

    Perspektivering

Jeg har valgt at perspektivere Dette billede til mig egen familie, for jeg synes at min familie har et godt fællesskab, vi er tit samlet, vi er mange i min fmailie, og hvis man ikke har et godt fællesskab i sin familie, føler jeg ikke at man er en ordentlig familie, så ville jeg føle, at man var splittet, og ikke en familie, men kun næsten.

    Tynd is.

Fordi, at i starten at historien, har mik ikke et godt fællesskab med sin far, og sin bror, og deres familie fungerer ikke ordentligt, den er splittet, men da han så bliver rykket over til sin moster, begynder mik at få det meget bedre, han får venner, og et fællesskab, med mange af dem som bor i den lille by, og han lære hvad det vil sige at have en rigtig familie. Denne her historie, viser jo også hvor vigtigt det er at have et fællesskab og en familie med et ordentligt og fungerende fællesskab.

    Engelske socialister.

Jeg har valgt at Perspektivere den til Engeslke socialister, for den viser hvad et fællesskab kan gøre. I starten snakker de om at de ikke vil vente med at blive betalt, og at de ikke vil finde sig i de arbejdsforhold som de har, de begynder så at slå sig sammen, og det hele er jo faktisk en lille historie over hvordan fagbevægelsen startede under DMG. Det viser også hvordan man kan ændre et land, blot ved at stå sammen og være fælles om noget.