Etos, logos og patos

For 117. gang:

Etos har I N T E T at gøre med troværdighed.

At en video her på Studieportalen siger den slags vrøvl, gør det ikke mere rigtigt.

"Etos" er en appelform, dvs. at den skal appellere til noget hos modtageren.

Min lærer siger, at det er det samme som troværdighed.... 

Men skal den så appellere til tillid? 

Din lærer har misforstået det hele katastrofalt.

"logos" er græsk og betyder "ord", "mening", "indhold", "forstand", "fornuft".

Hvis man appellerer til en modtagers logos, prøver man at få ham / hende til at indse det fornuftige i det man argumenterer for, -til at indse at det simpelthen kan betale sig .....på en aller anden måde.

Hvis man vil argumentere imod dødsstraf og bruge en logosappel, siger man at det ikke klogt at have dødsstraf  -det kan ikke betale sig, fordi de lande der har dødsstraf ikke har færre mord eller mindre kriminalitet end andre lande.

Det har INTET med troværdighed at gøre.

Logos og de andre appelformer drejer sig om hvad man appellerer til hos en modtager, -ikke om hvordan en afsender fremtræder.  Det er det rene sludder.

Så når man bruger etos, appellerer man til modtagerens tillid til afsenderen? Kan man så sige, at det at tekst og billede hænger sammen skaber en troværdighed hos modtageren til afsenderen?

Eller forstår jeg det stadig ikke?

Nej, du har ikke forstået noget af det, og det har din lærer åbenbart heller ikke.

Der drejer sig IKKE om hverken tillid eller noget som helst andet forhold til afsenderen.

Det drejer sig om hvad det er hos modtageren man forsøger at påvirke, -hans fornuft (logos) hans følelser (pathos) eller hans moral (ethos).

Min lærer har forklaret det, på samme måde som jeg har skrevet det i #4...

Man forsøger at påvirke modtagerens fornuft ved brug af logos. For eksempel ved brug af oplysninger - informationer osv?

Man forsøger at påvirke modtagerens følelser ved fx at skrive om vrede, glæde, håb osv? 

Man forsøger at påvirke modtagerens moral ved at - den kan jeg så ikke finde ud af..

Du må undskylde de mange spørgsmål, men jeg har lidt svært ved at forstå det..

Jo, nu har du fat i noget af det rigtige.

Din lærer er blot uvidende. Undskyld, men det mener jeg alvorligt.

Lad mig give dig et eksempel jeg har brugt nogle gange.

Hvis man vil argumentere mod dødsstraf, kan man sige at det betyder forfærdelige og grusomme lidelser for den dødsdømte, -.både ved at gå og vente på at blive slået ihjel og under selve henrettelsen. Den kan alle nok sætte sig ind i og forestille sig og føle.  (*Det er et pathos-argument.)

Man kunne også sige at intet menneske har ret til at tage et andet menenskes liv, -til at slå nogen ihjel. Det stride mod alle almindelige accepterede retnigslinjer for en civiliseret opførsel. Det er i dybeste forstand umoralsk. (Det er et ethos-argument)

Endlig kunne man sige at man ikke opnår noget ved at have dødsstraf. Mange undersøgelser har vist at de lande som har dødsstraf, ikke har færre mord eller mindre kriminalitet end lande der ikke bruger denne straf. (Man kan bare se på USA)  Det kan altså slet ikke betale sig. Der er ingen fornuft i det.  (Det er et logos-argument)

Som du kan se, drejer det sig om hvad man bedst kan påvirke hos modtageren. Det har som sagt intet at gøre med hvordan opfattelsen af afsenderen er -eller om tillid, troværdighed eller nogen af de andre mærkelig ting som nogen påstår.

Det drejer sig om hvad afsenderen bruger for at få modtageren til at godtage hans eller hendes argumenter.  

- - -Er det klart nu ???

Men for at vende tilbage til dit oprindelige spørgsmål, så kan du ikke eksploitere appelformerne i den sammenhæng. 

Appelformerne bruges til argumentere, overbevise eller påkalde noget hos modtageren. Hvis man ønsker at få størst effekt hos modtageren, gør man klogt i at bruge dem alle tre. Der ser vi eksempelvis hos Hitlers  kontroversielle taler. (En dygtig agitator, må man give ham i sidste ende.)

Nærmest alle steder på nettet siger, at appelformen; ethos, hænger sammen med troværdighed. For eksempel en taler, der forsøger at sende signaler om sig selv, og det bruger publikum så til at danne sig et billede af talerens troværdighed?

- Er det så også forkert??

-Moralsk ansvarlighed.-

Etik 

# 9,

Ja, det er helt hen i vejret.

Det har intet at gøre med at "sende signaler om sig selv".  Hvad har det at gøre med at appellere om noget ??? Der er vel ikke nogen appel i at tale om sig selv, og der er altså ikke tale om nogen appelform.

#11

Så det, der står i diverse netsider og bøger er forkert?

Jeg har ikke set dem.

En appel behøver ikke være sproglig.

Plakater som viser et fattigt, udhungret, grædende barn i Afrika er en (patos)appel om at vise medfølelse og give penge til u-landshjælp.

En plakat som skrev f.eks.  "Får du ikke mad nok hver dag ?? Hvordan er det med børn i Afrika"   ville være en ethos-appel.