Argumentationsanalyse

Hej jeg har lidt svært ved at finde påstand, belæg og hjemmel i denne artikel... Håber der nogle der kan hjælpe og kan  forklare mig  hvordan man kan finde det i sådan slags artikel det..  har meget svært ved det... 

Den 83-årige Kit Kruse har dyrket ballet, dans og gymnastik hele sit liv. Hun har danset og hoppet sig gennem tilværelsen og klaret både brystkræft og sin ægtefælles død. Uanset hvad der sker i ens liv, er man nødt til at arbejde sig ud af det, mener hun

Hver onsdag aften er gulvet fyldt med kvinder i alle aldre. På snorlige rækker i tætsiddende gymnastikdragter og små sko fylder de gulvet i Københavns Universitets gymnastiksal. Armene er strakte, og alle blikkene er rettet mod det samme punkt – aftenens underviser og anfører, den 83-årige Kit Kruse. Instruktionerne flyver gennem salen, mens Kit Kruse ubesværet drejer hofterne i den helt rette positur, og resten af kvinderne følger efter. 

"De er alle min gymnastikfamilie, og jeg føler mig som én stor mor for dem alle sammen. Jeg kan slet ikke leve uden mine gymnastikpiger. Gymnastikken er en livsstil, og for mig er det lige så  vigtigt som at trække vejret. Det er ikke kun min hobby eller mit arbejde – det er min passion," fortæller Kit Kruse, som er døbt Kirsten, men har fået tilnavnet Kit i gymnastikkredse og blandt vennerne.

I 62 år har hun været gymnastiklærer, og selvom hun er 83 år, underviser hun stadig tre gymnastikhold om ugen. Hun har ingen planer om at gå på pension eller stoppe med gymnastikken, for hun kan stadig gå i spagat, selvom kroppen ikke længere er som en 20-årigs.

I den nyligt udkomne portrætbog "Livet skal strækkes og bøjes – livsglæde for viderekomne," som er skrevet af journalist Mette Bennike, fortæller Kit Kruse om sit liv med gymnastikken og den ukuelige livsglæde, som hun har fået med sig i vuggegave. På trods af to brystkræftoperationer og tabet af sin ægtefælle har hun bevaret livsgnisten og optimismen.

"Jeg har haft meget held i mit liv. Jeg har fået lov til at have et godt helbred på trods af mine kræftoperationer. Mange af mine jævnaldrende går med rollator eller sidder på plejehjem, mens jeg laver piruetter og går i spagat," fortæller hun.

Hun begyndte til ballet som 3-årig, og som 15-årig blev hun optaget på Det Kongelige Teater som balletdanser. Men det var gymnastikken, hun for alvor brændte for, og derfor stoppede hun med balletten efter nogle måneder.

Siden blev hun udnævnt som bedste danske gymnast, rejste 13 måneder i Amerika på opvisningsturné og har været med til at arrangere både europamesterskaber og verdensmesterskaber i gymnastik. Men da hendes mand i 1987 døde af kræft, endte Kit Kruse i en dyb sorg. I et halvt år befandt hun sig, som hun selv beskriver det, dybt nede i sorgen. Alligevel fortsatte hun med sine ugentlige gymnastikhold, og det holdt hende oppe. Da hun selv fik konstateret brystkræft og fik fjernet sit ene bryst, lod hun sig heller ikke slå ud og fokuserede igen på det gode i livet.

"Når jeg tænker over mit liv, er tingene bare lykkedes for mig. Hvis man får en stor sorg i livet eller bliver ramt af sygdom, så prøv at se, om der dog ikke stadigvæk er noget positivt tilbage i livet. Da jeg mistede min mand, røg jeg først helt ned i kælderen, men jeg vendte det om og var i stedet taknemmelig for, at jeg havde fået lov til at kende og blive forkælet af min mand i 41 år," siger hun.

Selv kalder hun sig optimist til fingerspidserne. Hun er en af dem, der er født med et lyst syn på tilværelsen, og som ikke har givet op, når hun har mødt modgang. Med sin positive indstilling til livet tror hun altid på, at tingene ender godt, og at der ikke er grund til at bekymre sig eller give op, når livet går en imod.

"Man tror altid, det er naboen, der skal rammes, men jeg må vel også tage min del," siger hun.

Igennem mange år havde Kit Kruse en veninde, der var bange for modgang, og hun var altid tilbageholdende med at glæde sig på forhånd. Da hun skulle fejre fødselsdag, spurgte Kit Kruse, om hun glædede sig, men svaret var: "Lad os nu se, om det bliver til noget." Den indstilling til livet har stået i diametral modsætning til Kit Kruse, som aldrig har været bange for at satse alt og tro på, at tingene ville lykkes. Og det er den livsglæde, hun ønsker at give videre til alle omkring sig.

"Jeg tænker stadig, at der er masser af tid, til jeg dør. Men når jeg skal dø, vil jeg ikke ende som en grøntsag. Jeg har altid kunnet bestemme over min krop, og hvad jeg har villet lave, men jeg ved godt, at jeg ikke kan bestemme over døden. Alligevel vil jeg gerne lave en piruet og slutte i spagat. Det er lige sådan, jeg kunne ønske, at mit liv ender," siger hun. 

På forhånd Tak ;)