Knækprosa og kortprosa

Knækprosa er et digt, der er ombrudt i verslinjer. Indholdet er ofte episk og anekdotisk, mens sproget er lettilgængeligt og minder mere om sproget i prosa og noveller end i traditionel lyrik. Knækprosa rummer sjældent rim og fast rytme (Versemål), og er også ofte kendetegnet ved en mangelfuld eller slet ingen tegnsætning.
Betegnelsen blev lanceret i 1979 af Torben Brostrøm og var oprindeligt nedsættende. Anmelderne syntes ikke om denne nye form, som de anså for at være mindre 'fin' end almindelige digte. Indholdet i knækprosa er ofte følelser og situationer fra dagligdagen.
Blandt forfatterne af knækprosa er Vita Andersen, Dan Turèll og Mette Moestrup.

Kortprosa er en skønlitterær genre (lige som eksempelvis romanen, digtet og novellen).
Kortprosa kan defineres ved bl.a. følgende forhold:
Den er meget kort.
Der leges ofte med læserens genre-forventninger, ved at kortprosaen først tager form af at være én bestemt genre, men derefter ændrer disse træk, så læseren bliver i tvivl.
Der står meget mellem linjerne, og kan derfor være meget svær at forstå.
Der anvendes ofte showing. Der bliver ikke forklaret så meget, men mennesker adfærd, rum og genstande bliver i stedet derimod beskrevet.
Den fremstår ofte gådefuld. Den er fuld af "tomme pladser"/"sorte huller", altså ingen facitliste.
Kortprosaen er øjebliksfikseret, dvs. der fokuseres ofte på enkelte øjeblikke eller genstande.
Små ubetydelige og vægtløse pointer kan pludselig vendes og få stor værdi for: læserens oplevelse og tekstens pointe.
Fortælleren kommer ofte med fortæller-kommentarer. Dette kaldes også metarefleksion. Fortællerens egne reaktioner og meninger reflekteres i teksten.
Den har en åben indledning. Fortælleren kaster sig hovedkulds ud i et igangværende forløb.
Slutningen er ofte uafsluttet, altså en åben slutning. Det er op til læseren frie fantasi at forestille sig historiens mulige fortsættelse.

Håber du kan bruge det.. :)

Kilde; Wikipedia