Studievejledning

Udregne gennemsnit?

20. juni 2013 af Amril (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej, hvilken gennemsnitsudregner er bedst at anvende? Jeg har anvendt tre forskellige, (heriblandt lectio), og de giver alle noget forskelligt. Forskellen er ikke SÅ stor, men stor nok til at jeg ikke er helt sikker på om jeg opfylder adgangskravet. 

Er Lectio 100% korrekt, eller anvender universiteter og CBS en anden måde at regne det ud på? Synes det er lidt amatøragtigt, at et så vigtigt tal beregnes via forskellige metoder. 

 

Tak for hjælpen. 

 

OBS: De tre anvendte beregnere er lectios, et excel-regnskab som blev sendt rundt på skolen af nogle elever og mitsnit.dk. 


Brugbart svar (1)

Svar #1
20. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)

Der er kun én korrekt måde at beregne gennemsnittet på, men det kræver jo kendskab til samtlige karakterer, fagenes niveauer, samt antallet af A-niveau fag. De detaljerede regler fremgår af bekendtgørelsen

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143085


Brugbart svar (0)

Svar #2
21. juni 2013 af RoberDølhus (Slettet)

Det udregnes blot som et vægtet gennemsnit.

Hvor vægtene angives som følger:

A=2
B = 1,5
C = 1

Med overstående anvendes formlen for et vægtet gennemsnit, og kræver blot kendskab til dine karakterer.

 


Brugbart svar (1)

Svar #3
21. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)

#2

Eksamensresultatet er mere end blot et vægtet gennemsnit. Hvis du rent faktisk læser eksamensbekendtgørelsen, hvortil jeg linkede i #1, fremgår det af § 40 - § 42, hvorledes det færdige gennemsnit beregnes. Som du selv angiver, skal man foruden karaktererne også kende vægtene, dvs. fagenes niveauer. Det "foreløbige eksamensresultat" beregnes som et vægtet gennemsnit af de enkelte karakterer. For elever, der ikke har gennemført uddannelsen som enkeltfagsstudium, er der derefter mulighed for at anvende en korrektionsfaktor på 1,03, hvis man har haft 1 A-niveau fag udiver det krævede, og en faktor på 1,06, hvis man har haft 2 eller flere A-niveau fag udover det krævede. Det således korrigerede gennemsnit er det færdige eksamensresultat, der påføres eksamensbeviset.


Brugbart svar (1)

Svar #4
21. juni 2013 af Andersen11 (Slettet)

Det skal til #2 tilføjes, at beståkravet for hele eksamen anvendes på det foreløbige eksamensresultat, dvs. før anvendelsen af en mulig korrektionsfaktor på 1,03 eller 1,06. I vurderinger af muligheder for adgang til forskellige uddannelser benyttes det endelige eksamensresultat, hvor en yderligere korrektionsfaktor finder anvendelse, hvis der søges inde for 2 år efter beståelsen af den adgangsgivende eksamen.


Skriv et svar til: Udregne gennemsnit?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.