Studievalg og videregående studie

Jura og 1,08 reglen

02. september 2013 af TheJok3r (Slettet)

Hej Studieportalen,

Nu vej jeg godt, at det er tidligt allerede nu at begynde at tænke på sin fremtidige videregående uddannelse, hvis den først skal søges i sommeren 2014 til næste år, hvilket er mit tilfælde, men da jeg nu er ved at tage et sabbatår og derfor pga. uddannelsespålæg allerede nu skal til at blive afklaret omkring, hvilken uddannelse jeg vil søge, vil jeg gerne lige nu have svar på nogle ting. For det første vil jeg gerne lige spørge, om det overhovedet er realistisk og muligt, at jeg kan komme ind på jurastudiet på KU til næste år. Uden bonus er mit snit fra studentereksamen 8,7. Hvis bonusreglen stadigvæk vil gælde i 2014, er mit snit 9,4 (8,7 x 1,08). Jeg så på www.ug.dk, at snittet for jura i år i 2013 er steget til 9,1 (http://www.ug.dk/uddannelser/universitetsuddannelser/bacheloruddannelser/samfundsvidenskabeligebacheloruddannelser/forvaltningmv/jura.aspx). Eftersom mit snit er 9,4 (inklusiv bonus), er jeg en smule på vagt over for, om snittet nu vil stige igen i 2014 og komme over 9,4 - ville det være sandsynligt? Og mener i, at jeg skal satse på at komme ind til næste år med det gennemsnit, som jeg har?

Hvis jeg ikke kan komme ind på jura, er der også en anden uddannelse, jeg er interesseret i, der hedder interkulturel markedskommunikation, som i år krævede et snit på 8,6 (http://www.ug.dk/uddannelser/universitetsuddannelser/bacheloruddannelser/humanistiskebacheloruddannelser/erhvervssprog/interkulturel_markedskommunikation.aspx#fold6). Den tror jeg, at jeg tager, hvis jura bliver for urealistisk. Hvad er jeres mening omkring dette?

I øvrigt vil jeg også gerne spørge, hvor sikket det er, at regeringen vil få afskaffet 1,08 reglen for dem, der søger deres videregående uddannelse i sommeren 2014 til næste år. Ved man det med sikkerhed endnu? Og hvis den bliver afskaffet, vil snittene så også falde en del eller kun meget lidt?

Jeg ved godt, at det er mange spørgsmål på én gang, men jeg vil sætte pris på at få svar på dem alle nu, da det er nødvendigt, at jeg bliver afklaret omkring dette hurtigst muligt.

Med venlig hilsen

Frederik


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. september 2013 af LarsJensen0 (Slettet)

Hej

Hvis du gerne vil læse jura, så er det jo bare at skrive det øverst på ansøgningen næste år. Husk på at der også er en verden vest for Valby Bakke.

Bliver bonusordningen afskaffet, så betyder det ikke noget, så er der jo ingen som har bonus. Det vil selvfølgelige være øv, hvis 2014 er sidste år med bonus, især hvis det er kendt på ansøgningstidspunktet, så er der jo nok flere som lige vil have bonus i stedet for et sabatår. Om det bliver afskaffet og på hvilke vilkår, ved vi ikke...

På ansøgningen, som du taster ind i foråret 2014, skriver du jo jura KU øverst, efterfulgt af eventuelle jurastudier på andre universiteter. Husk at sætte kryds ved standby. Dernæst skriver du interkulturel markedskommunikation på skemaet. Kommer du ikke ind på Jura, eller får en eventuel standby-plads, så kommer du ind på interkulturel markedskommunikation, hvis snittet holder.

Du taber 'kun chancen for at komme ind' ved ikke at søge jura.

Hilsen Lars


Brugbart svar (0)

Svar #2
07. september 2013 af lolzee (Slettet)

Sålænge du bare husker at afkrydse muligheden for stand-by plads, så tror jeg ikke du har noget at være bekymret for :)


Skriv et svar til: Jura og 1,08 reglen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.