Essay udfra digt

Hej SP!

Jeg har fået til opgave at skrive et essay med udgangspunkt i nedenstående digt om det at sige ja.

Digtet handler vel et eller andet sted om at vi  har for meget om ørerne og ikke må eller kan sige nej, men jeg ved simpelthen ikke hvor jeg skal starte eller slutte.. En der kan hjælpe?

Katrine Marie Guldager fra Styrt, 1995

Ja

Man skal sige JA hver gang: Det er ikke nok med hver anden og måske, og jeg har lige 47 ting jeg skal se til. Hvis man vil kæle med katten, skal man ikke jage den ind under sengen, det er klart, hvis man vil åbne sine breve og læse dem skal man ikke flå dem fra hinanden, rive, sparke, slå: Det er også klart og klart er logik mellem 47 og 17, klart er dét man kan se igennem og skære sig på, og det gør ondt, det gør alt for ondt i huden, rifter, sår, og der er ikke andet for: man må bare blive ved, man kan høre det, helt klart: JA!