Dansk

Romantikken og romantismen

12. september 2013 af Vaksersød (Slettet) - Niveau: A-niveau

Ja, så vidt jeg ved så var romantikken fra 1800-1870, men jeg mener at romantismen var anden halvdel af perioden romantikken? Hvilke årstal var romantismen så fra? Jeg har prøvet at søge på nettet, men jeg synes jeg har fundet noget med 1830-1850, men det kan jo ikke passe, for så lægger romantismen jo midt inden i det hele, og det giver jo ingen mening, slet ikke hvis det er anden halvdel af romantikken.

Så er der nogen der kan fortælle mig hvornår var romantikken, og hvornår var romantismen?

Venlig hilsen herfra.


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. september 2013 af Yang (Slettet)

Hej med dig.

Du har ret i, at romantikken strækker sig ca. fra 1800-1870, og alt efter hvilken litteraturbog i har, så kan svaret på dit spørgsmål variere med et par år. I vores kompendium fra vores lærer strækkede romantismen sig ca. fra 1830-1850, som du netop har skrevet. Jeg forstår godt, hvad du mener, men generelt er det bare for overskuelighedens skyld, at man siger denne periode går fra .... til ..., og denne litterære retning kommer i starten eller slutningen af perioden. Hvis jeg var dig, ville jeg spørge din lærer for en sikkerheds skyld og høre vedkommende ad, hvad du skal gå ud fra. Det gjorde vi selv i vores klasse og sagde/fulgte bare det, hun sagde. 

Der er ingen tvivl om, at romantismen er en ret atypisk retning i forhold til romantikkens idealer og værdier, men det må man forholde sig til, og så er det ren guf at nævne til eksamen. :-)


Svar #2
12. september 2013 af Vaksersød (Slettet)

Okay, men så ligger romantismen i midten af romantikken?


Brugbart svar (0)

Svar #3
14. september 2013 af Snapso (Slettet)

Perioden 1848-1871 kan både siges at være en del af romantikken og samtidig gøre op med dennes idealer. Ligesom romantismen står denne periode for en bevægelse væk fra det ophøjede og åndelige og hen mod det realistiske og virkelige. Især i disse år er der i litteraturen en klar adskillese af fantasi og realitet. Hvad der gør det let at årstalssætte begyndelsen for det moderne gennembrud, og dermed afslutningen på romantikken, er Georg Brandes forelæsninger i 1871. Men allerede under romantismen fandt et opgør mod romantikken sted, og perioden 1848-1871 kan siges at lægge fundamentet for det absolutte brud med romantikken, som det moderne gennembrud repræsenterede. Så ja, jeg vil mene, at du med ro i sjælen kan påstå, at romantismen ligger i midten af romantikken. 


Skriv et svar til: Romantikken og romantismen

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.